Besluttet 11. august, Erhverv, Unge og Fritid, Stevns
Byudviklingsprojektets videre forløb - Beslutning
Med denne sag skal tages stilling til, hvilken af de fire udviklingsbyer, som byudviklings/bymidteprojektet skal arbejde med i 2027. Sagens gang Udvalget for Erhverv, Unge og Fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv, Unge og Fritid, Stevns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget besluttede at udskyde opstart af ny by til 2028 og at der skal tilrettelægges en proces for udvalget med inddragelse af relevante repræsentanter fra udviklingsbyerne samt Stevns Erhverv med henblik på at kvalificere beslutningen. Beskrivelse af sagen Byudviklings/bymidteindsatsen er en del af handlingsplanen for erhvervspolitikken 2024 - 2027, hvor en af hovedindsatserne er at styrke erhvervslivet i bymidten på de 4 udviklingsbyer: Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Rødvig.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1) projektet fremadrettet forstås bredere end bymidteudvikling til i stedet række bredere
og skifte navn til byudviklingsprojektet
2) det besluttes hvilken by, der skal arbejdes videre med i 2027
Beslutning
Udvalget besluttede at udskyde opstart af ny by til 2028 og at der skal tilrettelægges en
proces for udvalget med inddragelse af relevante repræsentanter fra udviklingsbyerne
samt Stevns Erhverv med henblik på at kvalificere beslutningen.
Beskrivelse af sagen
Byudviklings/bymidteindsatsen er en del af handlingsplanen for erhvervspolitikken 2024 - 2027,
hvor en af hovedindsatserne er at styrke erhvervslivet i bymidten på de 4 udviklingsbyer: Store
Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Rødvig. Der er blevet afsat 500.000 kr. årligt i perioden
2025 - 2029 til gennemførelse af projektet i de 4 udviklingsbyer, herunder til afprøvning af nye
idéer og indsatser, der skal styrke byernes attraktivitet og kundegrundlag. Ifølge
handlingsplanen starter projektet i Store Heddinge i 2025 og 2026, hvorefter projektet flytter
videre til en af de andre udviklingsbyer med henblik på at nå ud til alle fire byer frem til 2029.
På udvalgets møde den juni 2026 blev der givet en status på projektets arbejde med Store
Heddinge, samt de erfaringer der indtil nu er indhøstet. Blandt de centrale erfaringer er, at
opbygningen af et samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, foreninger og frivillige tager tid,
og at det samtidig er en absolut nødvendighed for at kunne forankre indsatser lokalt. Styrken af
det lokale engagement er afgørende for, hvilke idéer kan afprøves og om nogle af idéerne
bliver realiserede og fastholdt lokalt. Det er samtidig erfaringen at udvikling kræver et langt sejt
træk. Derfor også vigtigheden af den lokale forankring og udviklingskraft, som skal bære
initiativer videre, når projektet flytter videre til næste by.
Administrationens anbefaling
I Store Heddinge har projektet handlet om byens midte og understøttelse af aktiviteter, der kan
gavne erhvervslivet primært omkring Nytorv, men også i forlængelse heraf. Når projektet
drager videre til en ny by i 2027 giver det mening at forstå formålet som omhandlende
byudvikling bredt set - fremfor bymidteudvikling meget konkret set, da de tre øvrige
udviklingsbyer ikke på samme måde som Store Heddinge har en bymidte.
Baseret på erfaringerne fra Store Heddinge vil projektet fremover lægge stor vægt på at skabe
en lokal organisering og lokal forankring samt tage afsæt i de lokale aktørers engagement og
drivkraft. I Store Heddinge spiller Handelsstandsforeningen en stor rolle. I de øvrige
udviklingsbyer findes andre typer af foreninger, hvor borgere og grundejere og handelsliv
spiller forskellige roller. Projektet lægger derfor op til at lave den konkrete organisering, der
passer til den specifikke by, samt at koncentrere indsatserne om de tiltag, som nyder lokal
prioritering og opbakning. Desuden vil afsættet blive de enkelte byers udviklingsplaner samt
relevante politikker herunder både erhvervspolitikken samt turismepolitiske tiltag.
Fra Hårlev er der været særlig stor interesse for at blive en del af byudviklingsprojektet. Både
Hårlev Borger- og Erhvervsforening samt erhvervsdrivende i byen har henvendt sig til Center
for Erhverv, Kultur og Turisme med ønske om at komme i gang med projektet fra 2027.
Aktørerne i Hårlev har blandt andet foreslået tiltag, der kan være med til at forskønne
byrummet, hvilket kan rummes i den bredere forståelse af byudvikling, som er lagt op til
ovenfor, i projektets videre arbejde i de tre øvrige udviklingsbyer.
Forvaltningen foreslår, at der i 2027 arbejdes videre med Hårlev i byudviklingsprojektet og at
der i september 2027 tages stilling til rækkefølgen for Strøby Egede og Rødvig.
Byudviklingsprojektet udføres i samarbejde med Stevns Erhverv.
Desuden er afsat anlægsmidler i 2027 og 2028 på Udvalget for Plan, Miljø og Teknik.
Prøvehandlingerne i dette projekt kan give anledning til anbefalinger fra udviklingsbyerne til
Udvalget for Plan, Miljø og Teknik.
Kilde: Stevns Kommune, Erhverv, Unge og Fritid, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.