Besluttet 11. august, Social, Sundhed og Kultur, Stevns
Årsrapport over magtanvendelser i 2025 - Orientering
Kommunalbestyrelsen modtager en årlig orientering om magtanvendelser på ældre- og socialområdet i Stevns Kommune. Sagens gang Udvalget for Social, Sundhed og Kultur - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Social, Sundhed og Kultur, Stevns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C) Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beskrivelse af sagen Hvad er magtanvendelser? Magtanvendelser refererer til enhver form for fysisk eller psykisk indgriben, hvor en personmed magt eller mod deres vilje bliver forhindret i at handle, bevæge sig eller træffe beslutninger. Magt anvendes over for borgere, der ikke selv er i stand til at varetage deres egne interesser, ofte på grund af demens eller andre kognitive svækkelser.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. orienteringen om opgørelse over magtanvendelser på ældre- og socialområdet i 2025
tages til efterretning.
Beslutning
Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beskrivelse af sagen
Hvad er magtanvendelser?
Magtanvendelser refererer til enhver form for fysisk eller psykisk indgriben, hvor en personmed
magt eller mod deres vilje bliver forhindret i at handle, bevæge sig eller træffe beslutninger. Magt
anvendes over for borgere, der ikke selv er i stand til at varetage deres egne interesser, ofte på
grund af demens eller andre kognitive svækkelser.
Lovgivning om magtanvendelse over for voksne i Danmark er reguleret i servicelovens §§124-137.
Magtanvendelse må kun bruges som en sidste udvej for at undgå skade på personen selv eller
andre. Indgreb skal være skånsomme, kortvarige og baseret på en individuel vurdering.
Man skelner mellem to typer af magtanvendelse:
En akut magtanvendelse, hvor en medarbejder handler i en ikke forudset situation. Dette kan
f.eks. være nødvendigt i tilfælde af fastholdelse under en hygiejnesituation eller for at
forhindre en grænseoverskridende eller konfliktskabende handling.
Forhåndsgodkendte magtanvendelser, som er planlagte handlinger, hvor der er søgt om
forhåndsgodkendelse hos myndighedsafsnittet/demensteamet i Stevns Kommune.
Al magtanvendelse skal indberettes og journalføres. Kommuner skal overvåge og evaluerepraksis,
og borgere eller deres pårørende har ret til at klage, hvilket sikrer kontrol og retssikkerhed. Disse
regler sikrer ansvarlig brug af magt og beskytter borgernes rettigheder.
Pligt til at følge udviklingen
Kommunerne har pligt til at overvåge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den
personlige frihed over for egne borgere inden for social- og handicapområdet. Denne forpligtelse
er en del af kommunens overordnede ansvar for at beskytte borgernes rettigheder og sikre en
forsvarlig og etisk korrekt behandling på social- og handicapområdet.
Fordelingen af magtanvendelser mellem ældreområdet og socialområdet i Stevns
Kommune.
Nedenstående skema viser fordelingen af magtanvendelser mellem ældreområdet "Den
integrerede pleje" og socialområdet "Voksenhandicap" i 2024 og 2025. Tallene for 2024 er
medtaget som sammenligningsgrundlag.
År
Det samlede antal Ældreområdet
Socialområdet
”Den integreret pleje”
”Voksenhandicap”
Skemaet herunder opsummerer de forskellige typer magtanvendelser og flytninger uden samtykke
i 2025, med tallene fra 2024 som sammenligningsgrundlag.
År
Det samlede antal Akutte indgreb (ikke
forhåndsgodkendt)
Antal
Antal
forhåndsgodkendelser flytning uden samtykke
Antal magtanvendelser:
I løbet af 2025 blev der rapporteret i alt 81 tilfælde af magtanvendelser. Heraf vedrørte 77
tilfælde ældreområdet og 4 tilfælde voksenhandicapområdet
Forhåndsgodkendelser:
Ud af de 81 magtanvendelsestilfælde er 3 af dem ansøgninger om forhåndsgodkendelse. De
blev alle imødekommet. Sagerne omhandlede blød stofsele jf. kap. 24 § 128.
Akut magtanvendelse:
I 78 tilfælde er det personalet der må træffe en her og nu beslutning. Heraf 75 i den
integreret pleje og 3 på voksenhandicapområdet.
Flytning uden samtykke:
I 2025 blev der truffet beslutning i 5 sager om flytning uden samtykke jf. kap. 24b § 136f.
Flytning uden samtykke jf. § 136f er en beslutning, der træffes af demenskoordinator med
myndighedsfunktion og tiltrædes af borgerens værge, fremtidsfuldmægtige eller pårørende
med attest.
Antal borgere der har været magtanvendelse på i 2025:
Indberetningerne er på i alt 17 forskellige borgere, heraf 13 fra ældreområdet og 4 borgere
fra socialområdet.
Tendenser og mønstre:
Når man sammenligner antallet af magtanvendelser for året 2025, med antallet af
magtanvendelser i 2024, ses et fald i de akutte magtanvendelser. Faldet kan i væsentlig grad
tilskrives, at den borger, der tidligere stod for hovedparten af de registrerede
magtanvendelser, er afgået ved døden.
Samtidig ses det, at magtanvendelserne fortsat er koncentreret omkring få borgere. 3
forskellige borgere står således for i alt 65 indberetninger, heraf 2 borgere fra Hotherhaves
demensafsnit, og 1 borger fra RCS. Dette indikerer, at en relativt lille gruppe borgere fortsat
er årsag til en væsentlig andel af de samlede indberetninger.
Alvorlige hændelser afspejles ikke i magtanvendelsesstatistikken
Selvom antallet af registrerede magtanvendelser er faldet i 2025 sammenlignet med 2024,
afspejler statistikken ikke nødvendigvis den samlede kompleksitet i opgaveløsningen. I slutningen
af 2025 har der på et demensafsnit været flere alvorlige episoder med udadreagerende adfærd,
hvor politiet har måttet tilkaldes for at sikre ro og tryghed. Episoderne indgår ikke i
magtanvendelsesstatistikken, da situationerne blev vurderet så risikofyldte, at fysisk indgriben ikke
var forsvarlig. Hændelserne understreger behovet for fortsat fokus på forebyggelse,
kompetenceudvikling, supervision og et stærkt ledelsesmæssigt fokus på demensområdet.
Forebyggende indsatser
Der arbejdes løbende med at forebygge magtanvendelser på kommunens plejecentre. Alle
indberetninger gennemgås af demenskoordinatorerne sammen med de involverede medarbejdere
med henblik på læring og faglig sparring. Der afholdes desuden beboerkonferencer efter behov, og
i særligt komplekse forløb anvendes blandt andet Marte Meo-metoden.
Som forsøgsordning er der etableret månedlige tværfaglige møder på alle plejecentre, hvor
komplekse borgerforløb drøftes med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats og forebygge
konfliktsituationer og magtanvendelser.
Der er samtidig fokus på at understøtte medarbejdernes arbejdsmiljø gennem supervision,
kompetenceudvikling og undervisning i blandt andet konflikthåndtering, personcentreret omsorg og
reglerne om magtanvendelse. To af kommunens tre demenskoordinatorer har gennemført en
supervisoruddannelse, hvilket styrker den faglige støtte til medarbejderne.
Anbefalinger
I dag evalueres borgere med hyppige magtanvendelser individuelt for at afdække mulige
årsager og tilpasse den pædagogiske indsats. Der mangler dog en systematisk evaluering af
arbejdsgangene, som kan understøtte en mere struktureret og ensartet praksis, hvilket
sættes i værk i 2026.
Bilag:
Årsrapport over magtanvendelser i 2025 – Stevns Kommune.
Retsgrundlag
Registrering og indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
foretages efter serviceloven kap. 24, 24 a og 24 b (herunder §§ 124 c,124 d,125,128 b,128 c og
136 a) indgreb foretaget i nødret og nødværge.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Social, Sundhed og Kultur, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.