Besluttet 11. august, Social, Sundhed og Kultur, Stevns
Dispensation ridefysioterapi - orientering
BIOMEQ Sport og Rehabiliteringscenter ApS har søgt om dispensation for at have to uddannede fysioterapeuter til at udføre ridefysioterapi på ridecentret under deres uddannelse til ridefysioterapeuter fra august 2026 til januar 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Social, Sundhed og Kultur, Stevns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C) Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beskrivelse af sagen BIOMEQ Sport og Rehabiliteringscenter ApS har søgt om dispensation for at have to uddannede fysioterapeuter til at udføre ridefysioterapi på ridecentret under deres uddannelse til ridefysioterapeuter i perioden august 2026 til januar 2027.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beskrivelse af sagen
BIOMEQ Sport og Rehabiliteringscenter ApS har søgt om dispensation for at have to
uddannede fysioterapeuter til at udføre ridefysioterapi på ridecentret under deres uddannelse til
ridefysioterapeuter i perioden august 2026 til januar 2027.
Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at sikre kontinuitet og stabilitet i deres tilbud til
borgerne og samtidig give mulighed for en ansvarlig og kontrolleret indslusning af to
fysioterapeuter med stor faglig erfaring.
Jf. kontraktens afsnit 2.1 skal leverandøren til enhver tid opfylde de krav, der fremgår af den
gældende overenskomst og de løbende vejledninger for ridefysioterapi, som er aftalt mellem
Regionenernes Lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter.
Danske Fysioterapeuter er hørt i spørgsmålet om dispensationen og tilkendegiver, at det er i
overensstemmelse med gældende regler på området, at uddannede fysioterapeuter kan
arbejde som ridefysioterapeuter i kommuner eller i privat-regi, mens de er under uddannelse til
ridefysioterapeuter.
BIOMEQ Sport og Rehabiliteringscenter ApS tilkendegiver, at de to ridefysioterapeuter kommer
til at arbejde under deres faglige sparring og supervision, så kvalitet, patientsikkerhed og de
faglige krav til ridefysioterapi opretholdes. Det vil understøtte ledelsens pligt og ansvar for
patientsikkerheden i de ridefysioterapeutiske ydelser, som Stevns Kommune tilbyder.
Forvaltningen er bekendt med de to fysioterapeuters uddannelsesbeviser som fysioterapeuter
samt med deres optagelse på ridefysioterapeutuddannelsen.
Forvaltningen har aftalt med BIOMEQ Sport og Rehabiliteringscenter ApS, at de kan anvende
de to fysioterapeuter som ridefysioterapeuter i perioden august 2026 til januar 2027, under tæt
faglig sparring og supervision.
Kilde: Stevns Kommune, Social, Sundhed og Kultur, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.