Temaer i Planstrategi 2027 - Beslutning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. Planstrategi 2027 godkendes udarbejdes på baggrund af de input, der er givet af de
politiske fagudvalg samt borgere og interessenter.
Beslutning fra Erhverv, Unge og Fritid, den 11. august 2026, punkt 79:
Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C)
Udvalget anbefaler indstillingen.

Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen har d. 23. april 2026 igangsat arbejdet med den kommende Planstrategi
På udvalgsmødet d. 6. maj 2026, prioriterede Udvalget for Plan- Miljø og Teknik de overordnede
temaer og undertemaer, som skal indgå i Planstrategi 2027. Efterfølgende har forvaltningen
arbejdet med at indhente ideer og forslag fra Stevns Kommunes politiske fagudvalg,
interessentgrupper og borgere til den kommende Planstrategi.
Udvalget for Plan, Miljø og Tekniks valg af temaer i Planstrategi 2027 har i juni måned været i
høring i de øvrige fagudvalg, med henblik på indsamling af viden samt fagudvalgenes

kommentering af udvalget for Plan, Miljø og Tekniks valg af temaer. Se referatet fra
fagudvalgenes behandling i bilag 1.
Desuden har Stevns Kommune, i samarbejde med Landsbyforum Stevns, afholdt en workshop d.
8. juni, hvor borgere og interessenter fik mulighed for at komme med ideer og input til temaerne i
Planstrategi 2027. På mødet deltog en række borger- og erhvervsforeninger, vandværker,
forsamlingshuse og andre interessentgrupper, herunder ældrerådet og ungerådet, samt
medlemmer fra Kommunalbestyrelsen i drøftelserne. På workshoppen drøftede deltagerne ud fra
spørgsmål om de fem temaer, som Plan- Teknik- & Miljøudvalget har besluttet at den kommende
planstrategi skal bygges op om. Se borgernes og interessenternes input i bilag 2.
Kommunalbestyrelsen skal med baggrund i de indkomne ideer og forslag beslutte den endelige
retning for udmøntningen af de 5 overordnede temaer i den kommende Planstrategi 2027.
Sideløbende med denne sag indhentes input fra relevante fagenheder i Stevns Kommunes
forvaltning.
Planstrategien beskriver Kommunalbestyrelsens ønsker for udviklingen i kommunen de
kommende år. Desuden er den retningsgivende i forhold til hvad der skal ændres i
kommuneplanen. Se afsnittet om planstrategien i Bilag 1.

Opsummering af input fra Udvalget for Plan, Miljø og Teknik

Overordnet bør planstrategien være struktureret omkring fakta, indsats og mål samt tydeligt
svare på, hvad kommunen vil, og hvordan målene nås. Borgernes møde med kommunen og
FN’s Verdensmål er vigtige tværgående principper.
Opsummerende skal udviklingen af Stevns Kommune tage afsæt i lokale styrker og identiteter og
understøtte attraktive byer med vægt på byrum, opholdskvalitet og lokale funktioner. Landsbyer
med stærke fællesskaber skal udvikles med fokus på bedre udnyttelse af eksisterende bygninger
til boliger og mindre erhverv. God infrastruktur og sammenhængende stiforbindelser er
afgørende for bosætning og for at modvirke affolkning.
Der er potentiale i en langsigtet, strategisk tilgang, hvor byer, landsbyer og natur bindes sammen
gennem grønne strukturer og rekreative forbindelser. Samtidig skal strategiske arealopkøb
understøtte både natur, drikkevandsbeskyttelse og fremtidig udvikling.
Erhvervsindsatsen skal bygge videre på det, Stevns Kommune allerede er stærk i, med fokus på
service-, digitale- og turismeerhverv. Synliggørelse af lokale oplevelser, nye
overnatningsmuligheder og styrket samarbejde med private aktører skal understøtte vækst og
lokal handel.
Klima, natur og drikkevand skal tænkes i sammenhæng, så indsatser skaber størst mulig effekt
på tværs. Der skal arbejdes med sammenhængende grønne strukturer, grundvandsbeskyttelse,
håndtering af stigende grundvand samt implementering af klimaplanen og udbygning af
vedvarende energi.

Opsummering af de øvrige fagudvalgs input
Fagudvalgene er kommet en indstilling om, at stedbundne kulturelle fyrtårne som Boesdal
pyramiden og Stevns Fyr, samt kulturhuse som lokale rammer for fællesskaber indarbejdes i
Planstrategien.

Opsummering af borgerne og interessenternes input
Input fra workshoppen peger på et stærkt ønske om at udvikle levende og attraktive
lokalsamfund med fokus på fællesskaber, mødesteder og lokale identiteter. Fysiske rammer som
legepladser, opholdssteder og mindre byrum spiller en vigtig rolle for trivsel og
sammenhængskraft på tværs af alder.
På erhvervs- og turismeområdet er der opbakning til at tage afsæt i de mindre virksomheder og
lokale initiativer. Der peges på potentialet i at styrke netværk, etablere fælles
arbejdsfællesskaber og i højere grad understøtte videnstunge erhverv. Turismen rummer et
uudnyttet potentiale med at synliggøre og brande de kvaliteter og herlighedsværdier, der
kendetegner Stevns Kommune. Stevns har meget mere at byde på end Rødvig og perlerne
langs Stevns Klint, så der bør satses på at brede turismen mere ud og skabe en bedre balance,
så kommunens øvrige attraktioner også bliver kendt blandt turisterne. Desuden er behov for at
skabe flere overnatningsmuligheder og arbejde med fælles markedsføring. En bredere
geografisk fordeling af turismen og fokus på cykel-, natur- og madoplevelser fremhæves som
centrale indsatsområder.
Inden for klima, natur og drikkevand efterspørges langsigtede og samlede løsninger. Der er
bekymring for fremtidens vandforsyning og behov for en tydelig langsigtet strategi. Samtidig
peger input på mulighederne i at tænke natur, klima og vandhåndtering sammen – bl.a. gennem
sammenhængende stier, større naturområder, naturgenopretning, samt genåbning og
genslyngning af vandløb. Der er behov for en samlet plan for håndtering af stigende
vandmasser, med en klar ansvarsfordeling mellem kommune og forsyning.
Infrastruktur fremhæves som afgørende for både tryghed og sammenhæng i hverdagen. Der er
særligt fokus på trafiksikkerhed i landsbyer, flere 2-1 veje, bedre forhold for bløde trafikanter,
herunder sikker skolevej og behovet for flere cykelstier og sammenhængende forbindelser ud i
det stevnske landskab. Samtidig peges der på behov for bedre information om eksisterende
transporttilbud, pendlerfaciliteter og alternative løsninger som flextrafik – herunder initiativer, der
kan sikre unge transportmuligheder, særligt i ydertimerne.
Inden for velfærd, fritidsliv og kultur er der et tydeligt ønske om at styrke fællesskaber og sikre
levende lokalsamfund i hele kommunen, blandt andet ved at etablere flere mødesteder, der kan
danne ramme om fællesskaberne. Der efterspørges bedre formidling af faciliteter og tilbud, mere
sammenhængende organisering, samt bedre tilgængelighed til tilbud og lighed for alle
kommunens borgere. Fokus på borgerinddragelse og at bevare tilliden til de demokratiske
processer, f.eks. i høringsprocesser.

Retningsgivende hovedpointer fra både politikere og borgere/interessenter
Overordnet skal der arbejdes med synergier på tværs af områder, indsatser og konkrete
projekter, f.eks. på tværs af udvikling, natur, drikkevand, klima, energi, rekreative interesser
og forbindelser.
Der er et generelt behov for bedre synlighed, formidling og tydelig kommunikation af de
forskellige indsatser og tilbud i kommunen, f.eks. i form af en kulturkalender.

Udviklingen af Stevns skal tage afsæt i de levende og autentiske lokalsamfund – vi skal
prioritere og bygge videre på de kvaliteter og herlighedsværdier som vi allerede har.
Fællesskaber og identitet er en nøglefaktor for bosætning og trivsel – og kræver både
strategisk prioritering og konkrete fysiske tiltag, f.eks. gode byrum og mødesteder i
lokalsamfundene, opgradering af forfaldne huse og gode stiforbindelser.
God infrastruktur og mobilitet er afgørende - både for bilister, den kollektive transport og de
bløde trafikanter. Infrastrukturen skal både løfte den strategiske tilgængelighed ind og ud af
kommunen samt sikre trygge hverdagsforhold lokalt. og alternative tilbud bør formidles
bedre.
Sammenhængende natur- og stinetværk udgør desuden et centralt udviklingspotentiale for
både bosætning, turisme, sundhed og livskvalitet. Der bør derfor være fokus på at tænkeog udvikle synergier og sammenhænge mellem naturen, byområder, attraktioner og
rekreative forbindelser gennem hele kommunen.
Udviklingen af erhvervsområdet bør tage afsæt i mindre virksomheder, lokale aktører og
det vi allerede er gode til i kommunen. Netværksmulighederne bør styrkes for det lokale
erhvervsliv og det bør undersøges om det er muligt at tiltrække videnstunge virksomheder
og etablere lokale kontorfællesskaber.
Turismeområdet bør styrkes gennem bedre synlighed, samarbejder f.eks. i form af fælles
markedsføring af tilbud, spisesteder, overnatningsmuligheder, ruter mm. Der bør satses på
mikroturisme med natur- og vandre/cykeloplevelser på tværs af hele kommunen. I det hele
taget skal der satses på at brede turismen ud i hele kommunen - perlerne langs Stevns
Klint er vigtige fyrtårne, men Stevns har mange andre spændende attraktioner og tilbud for
turisterne.
Klima, natur, drikkevand og energi er temaer som kræver langsigtede strategier og en høj
grad af samtænkning. Vandværkerne efterspørger blandt andet sprøjtestop og en
overordnet strategi for hvor drikkevandet skal komme fra i fremtiden. Vigtigt med fortsat
fokus på det stigende grundvand og der er behov for en samlet plan for håndtering af
vandmasserne i samarbejde med forsyningen. Der skal arbejdes med at tænke natur, klima
og vandhåndtering sammen – bl.a. gennem sammenhængende stier, større naturområder,
naturgenopretning, samt genåbning og genslyngning af vandløb. Der skal fortsat være
fokus på klimaplanen og muligheder for energiproduktion.
Der skal være større fokus på betydningen af kulturen og fritidslivet og en tydelig
prioritering af fællesskaber og levende lokalsamfund på tværs af hele kommunen.
Kulturarven udgør et vigtigt aktiv for både de eksisterende lokalsamfund, tilflytning og
turisme. Der skal sikres deltagelse og lighed, f.eks. ved at eksisterende kultur- og
fritidstilbud i hele kommunen i højere grad gøres synlige og tilgængelige, så flere kan
deltage -også dem der bor langt væk. Det skal gøres enklere at arrangere og at afholde
arrangementer, gerne via en digital indgang med forskellige pakkeløsninger. Det skal
prioriteres at sikre god borgerinddragelse og skabe tillid til de demokratiske processer.
Der er et stort behov for en mere tydelig og målrettet indsats for kommunens unge
mennesker, med fokus på fastholdelse og trivsel. Derfor bør der etableres bedre tilbud,
mødesteder, og nem adgang til aktiviteter for de unge.
Planstrategiarbejdets videre forløb

Fra august til og med oktober 2026 udarbejdes planstrategien, som ultimo 2026 godkendes i
Kommunalbestyrelsen og sendes i offentlig høring, med henblik på endelig vedtagelse af den
nye Planstrategi sommeren 2027.
juni - august 2026: Temadrøftelser i forvaltningen.
August - oktober 2026: Udarbejdelsesfase hvor planstrategien skrives.
Ultimo 2026 - sommer 2027: Godkendelsesfase, hvor strategien godkendes politisk og
sendes i offentlig høring frem mod endelig vedtagelse sommeren 2027.

Retsgrundlag
Planloven
Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen vedtage en planstrategi inden udgangen af 2. år i
valgperioden.
Formålet med planstrategien er, med et bredt og langsigtet perspektiv, at beskrive
Kommunalbestyrelsens vurdering af- og strategi for kommunens fremadrettede udvikling.
Planloven stiller desuden krav til at planstrategien skal indeholde oplysninger om den
planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, samt en
beslutning om, at kommuneplanen enten skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages
en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen