Stevns
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Social, Sundhed og Kultur, Stevns

Rammebeskrivelse for midlertidige- og aflastningspladser på RCS sendes i høring - Beslutning

Der har ikke tidligere været udarbejdet en rammebeskrivelse for midlertidige- og aflastningspladser på Rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS). Med denne sag fremlægges et udkast til en rammebeskrivelse for pladserne efter serviceloven og ældreloven.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social, Sundhed og Kultur, Stevns Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C) Udvalget godkender indstillingen. Beskrivelse af sagen Som følge af Sundhedsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2027, overtager regionen de 18 midlertidige pladser på Rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS), som herefter drives videre som regionale Sundheds- og Omsorgspladser.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. udkast til rammebeskrivelse for midlertidige- og aflastningspladser på
Rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS) sendes i høring i Ældrerådet og
Handicaprådet.

Beslutning

Ikke tilstede: Dorthe Winberg (C)
Udvalget godkender indstillingen.

Beskrivelse af sagen
Som følge af Sundhedsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2027, overtager regionen de
18 midlertidige pladser på Rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS), som herefter drives videre
som regionale Sundheds- og Omsorgspladser.
Tilbage bliver der 6 kommunale midlertidige- og aflastningspladser fordelt ude på
plejecentrene, som skal drives videre med de borgere, som fra d. 1. januar 2027 kan få tildelt
en kommunal midlertidig plads. Den kommende målgruppe på de kommunale midlertidige
pladser vil primært være borgere, som venter på en plejebolig, har brug for pleje og omsorg i
den sidste tid, aflastning for pårørende og lignende.

Der har ikke tidligere været udarbejdet en rammebeskrivelse for de midlertidige- og
aflastningspladserne på RCS. Det vurderes, at der vil være behov for dette nu, da vi fra 1.
januar 2027 både har Sundheds- og Omsorgspladser og kommunale midlertidige- og
aflastningspladser. Så der bliver gennemsigtighed med, hvilke tilbud der tilbydes på de
forskellige pladser.
Udkast til rammebeskrivelse for pladserne efter servicelovens §§ 83 a og 84 samt ældrelovens
§§ 16 og 17 er udarbejdet og vedhæftet som bilag.
Udvalget for Social, Sundhed og Kultur skal beslutte at sende udkastet i høring i Ældrerådet og
Handicaprådet.
Målgruppe
Rammebeskrivelsen omfatter borgere over 18 år med behov for midlertidig pleje, rehabilitering
eller aflastning, som ikke kan varetages i eget hjem.
Tilbuddene omfatter borgere efter både serviceloven og ældreloven. Efter serviceloven retter
tilbuddene sig mod borgere med behov for midlertidig pleje, rehabilitering eller aflastning, mens
tilbuddene efter ældreloven retter sig mod ældre borgere med behov for helhedsorienteret
pleje- og omsorgsforløb samt støtte til at bevare funktionsevne og livskvalitet.
Rammebeskrivelsen beskriver serviceniveau, formål og indhold i indsatsen.

Høring
Forvaltningen anbefaler, at rammebeskrivelsen for midlertidige- og aflastningspladser på
Rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS) sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet i
perioden fra den 12. august til og med den 13. september 2026.

Retsgrundlag
Servicelovens §§ 83 a og 84.
Ældreloven §§16 og 17.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.

Kilde: Stevns Kommune, Social, Sundhed og Kultur, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.