Besluttet 12. august, Plan, Miljø og Teknik, Stevns
Opsamling på rågeindsats 2026 - Orientering
Sagen giver en opsamling på den rågeindsats, der blev udført i 2026. Med afsæt i erfaringerne fra den ekstraordinære indsats i 2022, har indsatsen i 2026 fortsat fokuseret på regulering af unger og med gode resultater.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan, Miljø og Teknik, Stevns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beskrivelse af sagen I 2022 forsøgte kommunen at intensivere reguleringen ved både topkapning af træer, opsætning af gaskanoner, regulering af unger, regulering af voksne råger samt nedtagning af reder. Konklusionen var, at råger er svære at bekæmpe og det mest effektive virkemiddel alene er regulering af unger, da de andre virkemidler bl.a. forårsagede en utilsigtet opsplitning og spredning af kolonier.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. Orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Ikke til stede: Dorthe Winberg (C)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beskrivelse af sagen
I 2022 forsøgte kommunen at intensivere reguleringen ved både topkapning af træer,
opsætning af gaskanoner, regulering af unger, regulering af voksne råger samt nedtagning af
reder. Konklusionen var, at råger er svære at bekæmpe og det mest effektive virkemiddel
alene er regulering af unger, da de andre virkemidler bl.a. forårsagede en utilsigtet opsplitning
og spredning af kolonier. Kommunen intensiverede efterfølgende bortskydning af rågeunger
især på de mest udfordrede lokaliteter - Sydstevnshallen og Hårlev Byskov.
I 2024 og 2025 ansøgte forvaltningen Naturstyrelsen om tilladelse til regulering af unger, så
snart det er muligt fra den 1. april. Jægerne regulerede som minimum hver 2. dag i perioden 1.
maj - 15. juni. De steder, der ikke var aktive reder eller aktivitet generelt, blev reguleringen
stoppet før sæsonens udløb. Råger var i 2024 sat på menuen til et af de årlige møder i
kommunalbestyrelsen. I 2025 var kommunens arealer fortsat opdelt i nord og syd, dog med
mere samarbejde mellem de to jagtforeninger. Hårlev Byskov blev delt mellem de to
jagtforeninger, så der blev sikret daglig regulering.
I 2026 har de jægere der udfører reguleringen efterspurgt muligheden for at regulere voksne
råger i Hårlev Byskov, da kolonien er tiltagende støjende. Dette har forvaltningen opnået
tilladelse til og der blev derfor reguleret voksne råger i perioden 15. januar - 15. marts af lokale
frivillige jægere. Det var dog ikke effektivt, da rågerne nåede at flyve inden jægerne ankom.
Der blev derfor ikke skudt nogle voksne råger i 2026. Derudover igangsatte forvaltningen en
ekstra indsats i Lodbjerggård Børnehave, da rågerne har bosat sig i træerne over
legeredskaberne, hvilket giver uhygiejniske forhold. Hensigten var, at forvaltningen ville
forsøge at få rågerne til at etablere reder ude i kanten af børnehaven, hvor børnene ikke har
klatrestativer og andre legeredskaber. Den ekstraordinære indsats i Lodbjerggård Børnehave
havde til hensigt at sikre børnenes sundhed. Det blev gjort ved at nedtage rederne d. 18. marts
efter dispensation fra Naturstyrelsen. Det var ikke effektivt at få nedtaget rederne manuelt. Der
blev søgt om tilladelse til at regulere unger på de nedenstående lokaliteter. Der blev også
tilføjet en ekstra lokalitet (det grønne område bag Store Heddinge Skole) under
reguleringssæsonen, men da der ikke var unger i rederne, blev der ikke reguleret i år. Det
grønne område bag Store Heddinge skole er tilføjet til næste års regulering.
Totalt antal skudte rågeunger i 2026 på kommunale arealer
Der er samlet set reguleret 1.601 rågeunger på kommunale arealer i 2026.
Stevns Jagtforening har i alt skudt 901 rågeunger fordelt på:
Hårlev Byskov (812)
Sydstevnshallen (0)
Munkehaven (61)
Renseanlægget i Store Heddinge (28).
Strøby Jagtforening har i alt skudt 700 rågeunger fordelt på:
Hårlev Byskov (487)
Strøbyskolen (72)
Lodbjerggård Børnehave (139)
Spejderhytten i Hellested (0)
Krohaven i Rødvig (2)
Sydstevnshallen (0).
Der er i år dækket indkøb af ammunition for ca. 11.000 kr.
Planerne for 2027
På baggrund af erfaringerne fra 2022-2026 vil den øgede indsats omkring nedskydning af
rågeunger fortsætte. Alle områder vil blive gennemgået hver eller hver anden dag. I 2027 vil
der fortsat ikke ske regulering af voksne råger, nedtagning af reder eller brug af gaskanon,
medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Dette skyldes, at disse indsatser gør det
sværere for jægerne at skyde ungerne, da ungerne hopper ud af rederne 1-2 uger senere end
normalt. Når ungerne hopper ud af rederne senere, er der kommet blade på træerne, hvorfor
jægerne har vanskeligere ved at regulere ungerne. Lodbjerggård Børnehave forsøges dog igen
med nedtagning af reder over legeredskaberne, grundet børnenes sundhed.
Høring
Ikke relevant for sagen.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse om vildtskader nr. 1408 af 03. oktober 2022
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Plan, Miljø og Teknik, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.