Besluttet 6. oktober, Social, Sundhed og Kultur, Stevns
Kulturstrømmen 1-årig tillægsaftale - Beslutning
Udvalget for Social, Sundhed og Kultur skal tage stilling til, om Stevns Kommune ønsker at videreføre det tværkommunale kultursamarbejde Kulturstrømmen i 2028.
Kort fortalt
- Hvem
- Social, Sundhed og Kultur, Stevns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkender indstillingen. Beskrivelse af sagen Kulturstrømmen er et tværkommunalt kultursamarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner. Den nuværende samarbejdsaftale gælder for perioden 2025-2027. Den Politiske Styregruppe har den 4. juni 2026 tilkendegivet, at samarbejdet ønskes videreført i 2028 med afsæt i de eksisterende indsatser, aktiviteter og økonomiske principper.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. tillægsaftalen om Kulturstrømmen for 2028 og dermed kommunens fortsatte
deltagelse i kultursamarbejdet Kulturstrømmen godkendes.
Beslutning
Udvalget godkender indstillingen.
Beskrivelse af sagen
Kulturstrømmen er et tværkommunalt kultursamarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland,
Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner.
Den nuværende samarbejdsaftale gælder for perioden 2025-2027.
Den Politiske Styregruppe har den 4. juni 2026 tilkendegivet, at samarbejdet ønskes videreført
i 2028 med afsæt i de eksisterende indsatser, aktiviteter og økonomiske principper.
Videreførelsen sker gennem en etårig tillægsaftale, som viderefører samarbejdets nuværende
formål, organisering, aktiviteter og økonomiske principper.
Baggrunden er, at Slots- og Kulturstyrelsen kræver en samlet tilkendegivelse fra alle seks
medlemskommuner senest den 15. januar 2027 for fortsat fælles administration af statslige
kulturmidler i 2028.
Kulturstrømmens projekter og indsatser vurderes samlet set som velfungerende, fagligt stærke
og med tværkommunal forankring. Flere af projekterne har fundet et fagligt og organisatorisk
leje, samtidig med at de fortsat rummer muligheder for udvikling inden for samarbejdets
eksisterende ramme.
Tillægsaftalen viderefører derfor samarbejdet i 2028 med afsæt i de eksisterende indsatser,
aktiviteter og økonomiske principper, samtidig med mulighed for mindre justeringer og
videreudvikling inden for den eksisterende ramme.
Kulturstrømmens indsatsområder
Kulturstrømmen arbejder med to overordnede indsatsområder:
Med kunst og kultur som drivkraft, som omfatter fælles projekter og aktiviteter med børn og
unge inden for blandt andet film, scenekunst, klassisk musik, kunsthåndværk og design, og
ungeinvolverende festivalformater.
Frivillighed og fællesskaber i kunst og kultur, som understøtter lokale og tværkommunale
initiativer, udvikling af fællesskaber, unges deltagelse og mindre prøvehandlinger gennem
Kulturstrømmens udviklingspulje.
Kulturstrømmens projekter og indsatser vurderes samlet set som velfungerende, fagligt stærke
og med tværkommunal forankring. Flere af projekterne blev udviklet og etableret i den tidligere
kulturaftaleperiode 2021–2024 og har i perioden fundet et fagligt og organisatorisk leje, som
giver et stærkt afsæt for en videreførelse i 2028. Samtidig vurderes indsatserne fortsat at
rumme udviklingspotentiale i forhold til fx målgrupper, deltagelse, frivillighed, fællesskaber og
kulturtilbud på tværs af kommunerne.
I 2025 nåede de fælles kulturprojekter mere end 7.300 børn og unge årligt, mens
Kulturstrømmen pulje har understøttet aktiviteter i og på tværs af alle seks kommuner. Hertil
kommer 20.000 deltagere i Waves Festival, samt øvrige samarbejder som Ung Kult IVÆRK.
Kulturstrømmens aktiviteter og projekter er beskrevet nærmere i bilag 3.
Tillægsaftalen giver dermed grundlag for at videreføre samarbejdet på de nuværende vilkår i
2028, samtidig med at kommunerne på et senere tidspunkt kan tage stilling til et eventuelt
fremtidigt samarbejde efter 2028.
Kulturstrømmens sekretariat oplyser, at de 5 øvrige kommuner i Kulturstrømmen; Faxe,
Guldborgsund, Næstved, Lolland og Vordingborg Kommuner har godkendt indstillingen.
Vedlagt som bilag er Kulturstrømmens aktivitetskalender for efterår/vinter 2026.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Kommunens deltagelse i Kulturstrømmen videreføres i 2028 inden for de eksisterende
økonomiske principper. Se bilag 1
I 2026 udgør de seks kommuners samlede bidrag til Kulturstrømmen 6,14 kr. pr. indbygger,
svarende til i alt 1,78 mio. kr. fordelt mellem projekter, sekretariat og administration.
For Stevns Kommune udgjorde bidraget i 2026 146.930 kr., fordelt mellem projekter,
sekretariat og administration. Beløbet er angivet som reference for det nuværende
finansieringsniveau.
Det endelige bidrag for 2028 beregnes på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2028 og
reguleres i overensstemmelse med KL's pris- og lønfremskrivning.
I forslag til budget 2027 er der i overslagsår 2028 afsat 135.000 kr. Forskellen afholdes inden
for de eksisterende midler.
Kulturstrømmen modtager derudover statslige kulturmidler (Finanslovmidler og tilskud fra Det
Kulturelle Aktstykke), som fortsat administreres samlet, såfremt samarbejdet videreføres med
den samlede kreds af medlemskommuner.
I 2026 er de samlede statslige kulturmidler til Kulturstrømmen:
Finanslovsmidler: 1.732.782 Kr. (beløbet fremskrives årligt)
Det kulturelle Aktstykke: 1.000.000 kr. (beløbet er fast)
Hvis samarbejdet ikke videreføres:
Hvis én eller flere kommuner vælger ikke at tiltræde tillægsaftalen, ophører Kulturstrømmens
mulighed for fælles administration af Finanslovsmidlerne. Slots- og Kulturstyrelsen vil herefter
overtage administrationen af midlerne.
Kommunerne vil fortsat kunne modtage statslige kulturmidler (tilskud fra Det Kulturelle
Aktstykke) efter gældende regler, men ikke gennem den nuværende samarbejdsmodel.
Administrationen af midlerne vil i stedet ske efter Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer.
Kilde: Stevns Kommune, Social, Sundhed og Kultur, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.