Stevns
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Social, Sundhed og Kultur, Stevns

Status på udvikling af kulturpolitik - Beslutning

Stevns Kommune er i gang med at lave en ny kulturpolitik. På seneste møde bad udvalget om et mere finmasket fokus på forskellige kulturområder med tilknyttede målgrupper. Udvalget ønskede et materiale som kunne understøtte en kommende kulturpolitik til at være et aktivt prioriteringsværktøj.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Social, Sundhed og Kultur, Stevns Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalget drøftede kulturpolitikken og afgav følgende input til udformningen: Kulturpolitikken skal bidrage til at sikre kulturel aktivitet i alle områder af kommunen Kulturpuljen bør være et aktivt instrument, der kan bidrage til at få aktivitet i alle områder. Hvis der er områder, hvor der fx ikke søges til kulturpuljen, så skal der også være en mere mobiliserende indsats fra forvaltning og politikere, der kan skabe grundlag for ansøgninger til puljen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter
1. hvilke store samfundsmæssige udfordringer, som den kommende kulturpolitik skal
være med til at løfte
2. hvordan de kulturelle institutionelle motorer kan understøtte indsatser i en kommende
kulturpolitik
3. hvordan Kulturpuljen kan understøtte prioriteringer i en kommende kulturpolitik

Beslutning

Udvalget drøftede kulturpolitikken og afgav følgende input til udformningen:
Kulturpolitikken skal bidrage til at sikre kulturel aktivitet i alle områder af kommunen
Kulturpuljen bør være et aktivt instrument, der kan bidrage til at få aktivitet i alle
områder. Hvis der er områder, hvor der fx ikke søges til kulturpuljen, så skal der
også være en mere mobiliserende indsats fra forvaltning og politikere, der kan
skabe grundlag for ansøgninger til puljen. Hvis der i områder mangler aktiviteter for
bestemte målgrupper, så kan den mobiliserende indsats have fokus på dette
Der skal også være et fokus på at mobilisere de unge målgrupper, som kan bidrage
til at bære Stevns kulturliv ind i fremtiden
Der skal i fremadrettede bevillingskriterier være fokus på 'kontaktpris' (forhold

mellem økonomi og antal personer der får glæde af en aktivitet) og 'andel af
selvfinansiering'
Børne- og ungeområdet skal fortsat være et fokusområde, herunder også i brugen
af institutioner som biblioteket i alle områder.
Konkret skal der arbejdes med et sted i Nordstevns, der kan formidles fra, herunder
afsøgning af Ellehallens potentialer.
Der arbejdes allerede med fyrtårnes potentialer. Det arbejde skal selvfølgelig
fortsætte. Kulturpuljen kan også indeholde et kriterium, der går på brug af et og
meget gerne flere fyrtårne i arrangementsmæssig sammenhæng
Ambitionsniveauet ift. aktiviteter tilknyttet pyramiden skal være højt
Kulturpolitikken skal i sin udformning være kort og meget handlingsorienteret. Til
kulturpolitikken kan der med fordel være et data-appendiks, der kan understøttet de
sigtelinjer, som er formuleret i Kulturpolitikken. Kulturpolitikken skal være let
afkodelig og bør med fordel være omkring 5 sider lang plus appendiks.

Beskrivelse af sagen
Stevns Kommune skal have en ny kulturpolitik. Udvalget for Social, Sundhed og Kultur har
drøftet kulturpolitikken på deres møder i marts, juni og september 2026 samt på et temamøde
om kulturpolitikken i Kommunalbestyrelsen.
Der har været afholdt 3 kulturelle borgermøder i maj og juni, hvor aktører har haft mulighed for
at give deres stemme i en fremtidig retning for politikken. Ligeledes har unge i august givet
deres ideer til politikken (bilag, Institut for Børnekulturs foreløbige uredigerede rapport med
anbefalinger: Ungeperspektiver Stevns Kommune).
Udvalget har ønsket at drøfte de forskellige input blandt andet med et fokus på, hvordan
kulturpolitikken, og mere konkret kulturpuljen, kan blive et aktivt redskab og en
prioriteringsmekanisme i udviklingen af kultur for specifikke målgrupper på geografiske steder,
hvor udviklingspotentialet er mærkbart. Som pejlemærke er befolkningsprognosen for 20272037 vedlagt, se særligt kapitel 7 (bilag, godkendt på Kommunalbestyrelsens møde d. 18. juni
Kulturpuljen har i mange år uddelt midler til events og arrangementer og understøttet
foreningers og frivilliges engagement og forskellige initiativer bredt. Med kriterier for puljen kan
udvalget prioritere midlerne, så anvendelsen understøtter kulturpolitikkens prioriteter.
Fordelingen af kulturpuljens midler de sidste to år fordelt på typer af arrangementer,
målgrupper og geografi er vedlagt (bilag, data Kulturpuljen 2025 og 2026).
Aktuelle samfundsudfordringer påvirker både borgernes hverdag og kommunens drift og kalder
på løsninger på tværs af fagområder. Her er kulturen en vigtig drivkraft til at løfte tværgående
opgaver. I Stevns findes allerede eksempler på, hvordan kulturindsatser kan være med til at
løfte bredere samfundsopgaver. Det gælder eksempelvis borgere med demenssygdom eller
KOL (kronisk lungesygdom), som har gavn og glæde af at deltage i respektive kor faciliteret af
musikskolen, det gælder styrkelsen af børns læsefærdigheder via indsatser i Børne- og
kulturhuset i Hårlev samt børns og unges møder med og forståelse for den stevnske kulturarv
og udsyn for omverdenen gennem Den Kulturelle Rygsæk. Her er kulturinstitutionerne
"motorer" for mere end "klassisk kulturliv". Kulturinstitutionerne fylder størstedelen af
kulturbudgettet og kan med både hovedopgaver og samarbejder på tværs af den kommunale

organisation samt med civilsamfundet være "motorer" i forandringer og prioriteringerne i en
kommende kulturpolitik. Data for henholdsvis Stevns Musikskole, Stevns Bibliotekerne og Den
kulturelle rygsæk er vedlagt (3 bilag).
Hvor Kulturpuljen med sine prioriteringer kan mobilisere nye initiativer for målgrupper på steder
i Stevns med behov, så har de større institutioner og fysiske steder på Stevns - såfremt de
anvendes bevidst - potentiale til at mobilisere en større udvikling og blive egentlige
omdrejningspunkter for social og kulturel aktivitet, der giver hele områder en særlig attraktivitet.
På kulturområdet er det særligt Store Heddinge Bibliotek og Børne- og Kulturhuset i Hårlev, der
tjener som aktivitetshuse i bredere forstand, mens biblioteket i Strøby Egede ikke på samme
måde kan rumme arrangementer og aktiviteter. Musikskolen, der pt. ligger i Store Heddinge,
udgør også et samlingspunkt. Med Musikskolens flytning til Bredgade 1 i Hårlev i starten af
2027 bidrager musikskolens aktiviteter til det samlede udbud af aktiviteter i hele Bredgade 1
inkl. Børne og Kulturhuset samt foreningernes forsamlingsmuligheder. Strøby Egede rummer
derudover foreningsaktiviteter i halvdelen af Akaciebo (den anden halvdel er en
børneinstitution) ligesom der i budgetforliget for 2027 er afsat midler til at afsøge muligheder for
et kulturhus i Ellehallen, under forudsætning af at budget 2027 vedtages. Foruden de
kommunale kulturinstitutioner og ejendomme findes i Stevns en række forsamlingshuse og
lignende, som også danner lokale rammer for aktivitet, og som understøttes i forskelligt omfang
under landsbykoordinatoren. Dertil kommer geografiske vartegn for Stevns, det være sig
Fortet, Stevns Klint, Pyramiden og Fyret, som kan udgøre kulturelle fyrtårne.
På mødet bedes udvalget drøfte hvilke forandringer og prioriteringer udvalget ønsker, at en
kommende kulturpolitik skal fokusere på og afspejle? Både hvad angår kulturinstitutionernes
og fyrtårnenes potentialer og hvad angår kulturpuljens prioriteter?
Ud fra den stevnske geografi, demografi og det stevnske kulturliv, kan kulturpolitikken
henholdsvis prioritere noget der skal fortsætte, noget der skal udbygges og/eller identificere
mangler, som politikken vil adressere?
I forhold til kulturpuljen kunne emner for prioritering f. eks. handle om: hvordan opnås størst
mulig effekt for midlerne til flest borgere? I hvilken grad skal et ansøgt beløb sættes i forhold til
et projekts samlede økonomi? og i hvilken grad skal puljen understøtte tiltag, der primært
kommer Stevnsborgere til gode eller har potentiale til at tiltrække folk udefra?
Den nye kulturpolitik foreslås at have et anvendeligt format, som er forholdsvis let læst og som
kan være handlingsanvisende. Ligeledes foreslås formidling af kultur og aktiviteter fremhævet i
politikken.
På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejdes forslag til ny Kulturpolitik, der forelægges
udvalget til godkendelse på et senere møde.

Kilde: Stevns Kommune, Social, Sundhed og Kultur, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.