Behandlet 22. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Stevns
Ansøgning om ekstraordinært tilskud til energioptimering i Hårlev Tennisklub - Beslutning
Hårlev Tennisklub har ansøgt om et ekstraordinært tilskud til udskiftning af fire nedslidte varmepumper i klubbens hal og klubhus.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Stevns Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Fovaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget:
1. Drøfter ansøgningen fra Hårlev Tennisklub om ekstraordinært tilskud til udskiftning af
varmepumper
2. Beslutter, om ansøgningen skal imødekommes, og i givet fald med hvilket beløb
Beskrivelse af sagen
Hårlev Tennisklubhar fremsendt en ansøgning om ekstraordinært tilskud til udskiftning af fire
varmepumper i klubbens hal og klubhus. Klubben oplyser, at én varmepumpe er defekt og ikke
kan repareres, mens de resterende tre varmepumper er nedslidte og har en lav
energieffektivitet. Udskiftningen vurderes som nødvendig for at sikre fortsat opvarmning af
klubbens faciliteter i den kommende vintersæson.
Foreningen forventer samtidig, at udskiftningen vil medføre et lavere energiforbrug og dermed
reducere de fremtidige driftsomkostninger. Den samlede projektudgift udgør 68.750 kr. inkl.
moms.
Det bemærkes samtidig, at udskiftningen af varmepumperne forventes at medføre et lavere
energiforbrug og dermed lavere varme- og eludgifter for foreningen. Da lokaletilskud beregnes
på baggrund af de faktiske godkendte driftsudgifter, vil en reduktion i energiudgifterne på sigt
også kunne medføre et lavere kommunalt lokaletilskud til foreningen. Investeringen kan
således bidrage til at reducere de fremtidige driftsudgifter for både foreningen og kommunen
Efter Stevns Kommunes retningslinjer for lokaletilskud kan der i 2026 maksimalt ydes tilskud
svarende til 72 % af de godkendte lokaleudgifter. Ansøgningen falder uden for de ordinære
tilskudsregler og forelægges derfor som en særskilt ansøgning om ekstraordinært tilskud.
Folkeoplysningsudvalget kan på den baggrund drøfte, om der skal ydes et ekstraordinært
tilskud til projektet udover de ordinære tilskudsmuligheder.
Retsgrundlag
Folkeoplysningsudvalget
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Som følge af efterreguleringen af lokaletilskud for 2025 er der tilbagebetalt 190.880,00 kr. til
lokaletilskudskontoen.
På Folkeoplysningsudvalgets møde den 24. september 2026 blev der bevilget følgende
ekstraordinære tilskud:
Disposition
Beløb
Restbeløb
Tilbagebetalte lokaletilskudsmidler 2025
Nordstevns G&I – ekstraordinært tilskud
Hellested IF – ekstraordinært tilskud
Rødvig Sejlklub – ansøgning under behandling
Hårlev Tennisklub – energioptimering (varmepumper)
Der resterer aktuelt 156.330,56 kr. på lokaletilskudskontoen efter de beslutninger, der blev
truffet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 24. september 2026.
Såfremt Folkeoplysningsudvalget vælger at imødekomme ansøgningen, foreslås et eventuelt
tilskud finansieret af tilbagebetalte og uforbrugte lokaletilskudsmidler, som er tilbageført til
lokaletilskudskontoen i 2026. Finansieringen kan alene ske via lokaletilskudskontoen.
Kilde: Stevns Kommune, Folkeoplysningsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.