Besluttet 2. november, Ældreråd, Stevns
Fokusområder, gæster, arrangementer og kommende møder - beslutning
Fast dagsordenspunkt hvor Ældrerådet skal beslutte, hvilke fokusområder rådet vil arbejde med, og hvornår/i hvilken rækkefølge gæster skal inviteres til dialog og/eller temadrøftelser.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældreråd, Stevns Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Ældrerådet drøftede de fire nuværende fokusområder/mærkesager samt forslag om nye fokusområder vedrørende demensområdet, herunder den kommende demenshandlingsplan og kvalitetssikring, samt frivillige indsatser i forbindelse med ældreloven. Ældrerådet besluttede at udsætte fastlæggelsen af fokusområder/mærkesager til det første møde i 2027. Derudover blev følgende drøftet og aftalt: Kommunaldirektøren deltager på mødet den 30. november 2026 kl. 15.00. Medlemmerne blev opfordret til at overveje spørgsmål inden mødet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet beslutter
1. hvilke fokusområder rådet vil arbejde med
2. det videre forløb for besøg på kommunens plejecentre
3. hvornår/i hvilken rækkefølge gæster skal inviteres til dialog og/eller temadrøftelser
4. om/hvornår medlemmernes forslag til dagsordenspunkter tages op i Ældrerådet.
Beslutning
Ældrerådet drøftede de fire nuværende fokusområder/mærkesager samt forslag om nye
fokusområder vedrørende demensområdet, herunder den kommende
demenshandlingsplan og kvalitetssikring, samt frivillige indsatser i forbindelse med
ældreloven.
Ældrerådet besluttede at udsætte fastlæggelsen af fokusområder/mærkesager til det
første møde i 2027.
Derudover blev følgende drøftet og aftalt:
Kommunaldirektøren deltager på mødet den 30. november 2026 kl. 15.00.
Medlemmerne blev opfordret til at overveje spørgsmål inden mødet.
Ældrerådet besluttede at invitere borgmesteren til et kommende møde i 2027 med
henblik på en drøftelse af udvalgte emner.
Ældrerådet kan følge ombygningen af Bredgade 1 i Hårlev på kommunens
hjemmeside. Link til hjemmesiden sendes til medlemmerne sammen med referatet.
Besøg på kommunens plejecentre afventer tilbagemeldinger fra Ældrerådets
kontaktpersoner.
Ældrerådet planlagde samkørsel til konferencen om sundhedsreformen den 18.
november 2026 i Fredericia.
Borgermøde om "Den sidste tid" den 16. november 2026. Medlemmerne sørger
selv for tilmelding.
Fraværende:
Peder Maimann Olsen og John Dalsgaard
Beskrivelse af sagen
Fast dagsordenspunkt hvor Ældrerådet skal beslutte, hvilke fokusområder rådet vil arbejde
med, i hvilken rækkefølge gæster skal inviteres til dialog og/eller temadrøftelser og planlægge
øvrige arrangementer.
Ældrerådets medlemmer kan under denne sag også komme med forslag til dagsordenspunkter
til kommende møder. Hvis der bliver fremsat forslag til kommende dagsordener, skal
Ældrerådet beslutte, om og hvornår sagen skal tages op i Ældrerådet.
Fokusområder/mærkesager
På ældrerådsmødet den 5. januar 2026 blev det besluttet, at Ældrerådet vil have fokus på
Danske Ældreråds mærkesager, som alle har afsæt i ældrereformen og sundhedsreformen. De
fire mærkesager er:
Ældrepleje med selvbestemmelse.
En stærkere forebyggelse.
Kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
Mangfoldigt udbud af boliger til ældre.
På mødet den 5. oktober 2026 besluttede Ældrerådet, at rådet på dette møde skal tage stilling
til, om de fire fokusområder skal videreføres i 2027, og om der skal tilføjes nye fokusområder.
Som mulige nye fokusområder har Ældrerådet peget på forebyggelse, frivillige indsatser,
demensområdet og den kommende nationale demenshandlingsplan. I forbindelse med frivillige
indsatser har Ældrerådet blandt andet drøftet de opgaver og det ansvar, som frivillige kan
møde på ældreområdet, de pårørendes rolle samt behovet for at understøtte både frivillige og
pårørende.
Ældrerådet skal på mødet beslutte, hvilke fokusområder rådet vil arbejde videre med i 2027.
Ældrerådet vil desuden:
følge arbejdet med at få etableret bruger- og pårørenderåd på alle kommunens
plejecentre.
fortsætte arbejdet med velfærdsteknologi.
Kommende møder og besøg
Ældrerådet ønsker:
at invitere den nye kommunaldirektør til mødet den 30. november 2026. Formanden tager
kontakt.
at invitere den nye centerchef for Teknik & Miljø til et møde i starten af 2027.
at udsætte et besøg i Madservice, indtil en ny afsnitsleder er ansat.
at dialog med tidligere brugere af Mødestedet efter ombygningen samt besøg på
Acaciebo tages op i 2027.
Besøg på kommunens plejecentre
Ældrerådet har tidligere ønsket at besøge kommunens plejecentre. Ældrerådets
kontaktpersoner skulle undersøge, om plejecentrene havde mulighed for og ønskede besøg,
samt hvordan besøgene i givet fald kunne tilrettelægges.
På mødet den 5. oktober 2026 besluttede Ældrerådet at tage besøgene op igen på dette
møde, hvor rådet skal tage stilling til det videre forløb for besøg på kommunens plejecentre.
Øvrige arrangementer
Møderække fra Landsbyforum Stevns.
Konference om sundhedsreformen den 18. november 2026 i Fredericia, arrangeret af
Danske Ældreråd.
Møde med plejecenterlederne den 24. november 2026.
Borgermøde/borgermøder i 2027
Ældrerådet nedsatte den 5. oktober 2026 et aktivitetsudvalg, som skal arbejde videre med
rammer og indhold for borgermøde/borgermøder i 2027. Se dagsordenspunkt 128.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Ældreråd, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.