Besluttet 2. juni, Kulturudvalget, Struer
Ansøgning: Åbne Atelierdøre-Vestjylland (KU)
Foreningen Åbne Atelierdøre-Vestjylland søger kulturudvalget om 15.000 kr. til afvikling af en fællesudstilling, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere i Vestjylland åbner deres atelierer for publikum og samtidig deltager i en fælles udstilling.
Kort fortalt
- Hvem
- Kulturudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Administrationen anmodes om at undersøge muligheden for at initiativet kan tænkes sammen med SANS.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at ansøgningen imødekommes med et tilskud på 15.000 kr. fra Kultur- og Fritidspuljen.
Sagsfremstilling
Kunstforeningen Åbne Atelierdøre-Vestjylland har søgt om et tilskud på 15.000 kr. fra Kulturog Fritidspuljen til afholdelse af projektet Åbne Atelierdøre med fællesudstilling (bilag 1-3).
Åbne Atelierdøre-Vestjylland er en kunstforening for udøvende kunstnere og
kunsthåndværkere bosiddende i Lemvig, Struer og Holstebro. Foreningen arbejder med at
synliggøre det lokale kunstmiljø gennem udstillinger, åbne atelierer og kulturelle
arrangementer.
Det ansøgte projekt omfatter en fællesudstilling i Struer 15. august 2026 kl. 13.00 samt åbne
atelierdage, hvor borgere og besøgende får mulighed for at opleve kunstnere i deres
arbejdsmiljø. Formålet er at styrke synligheden af det lokale kunstliv, skabe møder mellem
kunstnere og publikum samt bidrage til kulturel aktivitet og turisme i området. Derudover skal
udstillingen fungere som en appetitvækker til tiltaget 'Åbne Atelierdøre', som finder sted i
weekenden 22.-23. august 2026.
Projektet er forankret i et samspil mellem kunstnere og aktiviteter i Struer, Holstebro og Lemvig
Kommuner og henvender sig til borgere og besøgende på tværs af kommunegrænser.
Foreningen har oplyst, at der ligeledes er søgt om tilsvarende tilskud fra Holstebro og Lemvig
Kommuner, idet der gennemføres tilsvarende aktiviteter i disse kommuner. De har opnået
accept på begge ansøgninger.
Budget
Det samlede projektbudget er oplyst til 133.000 kr., og der er søgt om et tilskud på 15.000 kr.
fra Struer Kommunes Kultur- og Fritidspulje.
Indtægter
Kunstner deltagergebyr
Forventede entreindtægter
Ansøgt støtte fra de 3 kommuner; Struer,
Holstebro og Lemvig
Egenfinansiering*
I alt
*Kunstforeningen oplyser, at de selv afholder differencen mellem indtægter og udgifter - en
budgetteret udgift på 1.200 kr.
Udgifter
Kunstkatalog 3.000 stk. (1.000 til hver af de 3
byer)
Grafiker
Tryk af plakater
Indkøb at plader til plakater
Tryk af flyers
Annoncer i lokale aviser (Struer, Holstebro og
Lemvig)
Afholdelse af koncert
3 x Open By Night events
Udgifter til leje af udstillingslokaler i Struer
Diverse kontor, generalforsamling
I alt
Administrative bemærkninger
Foreningen har to gange tidligere fået støtte fra Struer Kommune:
Kulturudvalget (2. december 2024, pkt. 118) imødekom ansøgning på 15.000 kr. til
jubilæumsarrangement på betingelse af, at tilskuddet anvendes til aktiviteter, der finder
sted i
Struer Kommune, og at Lemvig og Holstebro kommuner også deltager i
medfinansieringen.
Kulturudvalget (7. november 2023, pkt. 90) imødekom ansøgning om opstartstilskud på
8.000 kr. i 2024 til den nystiftede forening. Tilskuddet var betinget af, at de to øvrige
foreninger gav tilsvarende opstartstilskud i 2024. Udgangspunktet for beslutningen om
opstartstilskud var oplysninger om, at foreningens drift fremadrettet forventes dækket af
medlemmerne og frivilligt arbejde.
Åbningsdagen ligger samme tid som SANS og administrationen anbefaler, at foreningen
indgår i dialog med Center for Kultur for at koordinere programmerne for de to
arrangementer.
Økonomi
Et eventuelt tilskud kan finansieres over Kultur- og Fritidspuljen, hvor der forud for
dagens møde er et rådighedsbeløb på 112.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Beslutning
Godkendt. Administrationen anmodes om at undersøge muligheden for at initiativet kan
tænkes sammen med SANS.
Kilde: Struer Kommune, Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.