Besluttet 2. juni, Kulturudvalget, Struer
Frigivelse af midler til lysanlæg på sportspladser (KU - ØK - BY)
I investeringsoversigten 2026 - 2029, er der årligt afsat 1.000.000 kr. i årene 2026, 2027 og 2028 til renovering af lysanlæg på sportspladserne i Humlum, Hvidbjerg, Langhøj og Hjerm.
Kort fortalt
- Hvem
- Kulturudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at der frigives 2.000.000 kr. i 2026 og 1.000.0000 kr. i 2027 til arbejdet med at renovere
lysanlæg på de fire sportspladser
at der fremrykkes 1.000.000 kr. fra 2028 til 2026.
Sagsfremstilling
Der har gennem de senere år været ønsker fra fodboldklubberne om forbedring og
modernisering af nuværende ældre og ikke tidssvarende lysanlæg på sportspladserne i:
Hjerm Sportsplads (Hjerm FIF).
Humlum Sportsplads (Resen-Humlum IF).
Hvidbjerg Sportsplads (Thyholm IF).
Langhøj Sportsplads (Linde Boldklub).
Center for kultur og center for teknisk drift og anlæg har været i dialog med fodboldklubberne
og en leverandør af belysning til sportspladser.
Ved fremrykkelser af afsatte midler i 2028 til 2026, kan intentionen om at færdiggøre
modernisering af lysanlæg på alle sportspladserne inden udgangen af 2027 blive gennemført.
Økonomi
Økonomi kan oplyse, at der på anlægsbudgettet er afsat 1.000.000 kr. årligt i årene 2026
- 2028 til lysanlæg på sportspladser.
For at få gennemført forbedring og modernisering af lysanlæggene inden udgangen af
2027, skal det afsatte budget i 2028 fremrykkes til 2026.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Struer Kommune, Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.