Besluttet 2. juni, Kulturudvalget, Struer
Orientering: Summerdays 2026 (KU)
Summerdays er den samlede ramme for sommeraktiviteter i juli måned i Struer Midtby og Lystbådehavn og bidrager til at skabe liv, synlighed og fællesskab i sommerperioden.
Kort fortalt
- Hvem
- Kulturudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Summerdays samler aktiviteter i Struer Midtby og ved havnen i juli måned under en fælles
ramme. Projektet bidrager til at skabe et levende byliv og har medvirket til at ændre
anvendelsen af havnen og midtbyen som naturlige samlingspunkter.
Formål
Formålet med Summerdays er:
at skabe synlighed og liv i Struer Midtby og Struer Havn i juli måned
at give både beboere og besøgende oplevelsen af en aktiv og levende by
at styrke fortællingen om Struer som en attraktiv og dynamisk by
at skabe lokal stolthed og fællesskab gennem kultur og aktiviteter.
Samarbejder
Summerdays er et fælles projekt, der bygger på samarbejde mellem Struer Kommune,
havnens aktører, Struer Handelsstandsforening, lokale foreninger samt kultur- og erhvervslivet.
Struer Kommune bidrager ved at:
skabe en tydelig og samlet ramme, hvor aktører kan udvikle og afvikle events
understøtte initiativer gennem en fælles markedsføringsparaply i trykte og digitale medier
tilbyde hjælp og sparring i forhold til koordinering, tilladelser og organisering.
I tæt samarbejde med havnens aktører, handelslivet og byens foreninger udvikles
Summerdays som en stærk platform, der samler aktiviteter og skaber merværdi for hele Struer.
Indhold og aktiviteter
Summerdays danner rammen om et bredt udvalg af arrangementer i midtbyen og på havnen,
bl.a.:
Koncerter og fællessangsarrangementer
Bagagerums- og kunsthåndværksmarkeder
Motorsportsfestival og veteranbiltræf
Byvandringer og historiefortællinger
Nye tiltag i samarbejde med lokale aktører.
Summerdays skaber værdi for både borgere, besøgende og erhvervsliv, og bidrager til øget
aktivitet i byens handels- og havnemiljø.
Summerdays 2026
Summerdays gennemføres i 2026 som hidtil i juli måned med aktiviteter i Struer Midtby og ved
Struer Havn. Konceptet videreføres overordnet uændret og danner fortsat ramme om en bred
vifte af aktiviteter, herunder koncerter, markeder, byvandringer og øvrige arrangementer.
Der er aktuelt dialog mellem administrationen, Struer Havn og aktørerne på havnen om
udviklingen af Summerdays koncerterne. I den forbindelse arbejdes der med en mulighed for,
at en del af det kommunale tilskud på 35.000 kr., som tidligere primært er anvendt til honorarer
til artister og lyd, afprøves anvendt til etablering af enkle trækonstruktioner.
Formålet er at forbedre de fysiske rammer for koncerterne og samtidig skabe
opholdsmuligheder i området. Den konkrete udformning afhænger af den videre dialog med
aktørerne. En sådan prioritering forudsætter, at aktørerne i højere grad selv finder finansiering
til indhold og afvikling af koncerterne.
Den første fredag i juli holdes der ikke Summerdays koncert på havnen, da Folkets Hus og
Den Glade Pingvin samme dag arrangerer et større event på Tegltorvet. Programmet er
tilpasset for at undgå samtidige arrangementer.
I 2026 indgår jazzkoncerter på rådhuspladsen hver lørdag i juli som en del af Summerdays.
Koncerterne er støttet af kulturudvalget med 50.000 kr. (4. november 2025, pkt. 90)
Struer Handelsstand afvikler som tidligere jazzkoncerter i de omkringliggende
sommermåneder. Disse ligger uden for den afgrænsede Summerdays periode, men bidrager
samlet set til et øget aktivitetsniveau i Struer hen over sommeren.
Summerdays finansieres fortsat inden for den eksisterende kommunale ramme på 92.000 kr.,
hvoraf størstedelen anvendes til markedsføring og synlighed.
Samlet set videreføres Summerdays som en etableret platform for sommerens aktiviteter i
Struer, med enkelte justeringer, der udvikles i dialog med de lokale aktører.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Kilde: Struer Kommune, Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.