Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 13. august, Ældre- og sundhedsudvalget, Struer

Dagcenter på Vestcenter Kilen (ÆOS)

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER at det vedtages at flytte Dagcentret for ældre fra Vestcenter Kilen til Fælleshuset i Bangs Have.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og sundhedsudvalget, Struer Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at det vedtages at flytte Dagcentret for ældre fra Vestcenter Kilen til Fælleshuset i Bangs
Have.

Sagsfremstilling

Regionen overtager pr. 1. januar 2027 lokaler på Vestcenter Kilen jvf. delingsaftalen med
Regionen om drift af sundheds- og omsorgspladser.
Dette indbefatter, dels lokalerne hvor de nuværende midlertidige pladser (MTO) ligger, men
også lokalerne hvor det almene Dagcenter i dag er placeret i bygningen.
Der er derfor behov for at fraflytte lokalerne forud for overtagelsen, da der skal foretages en
mindre ombygning.
For at sikre en ordentlig overgang og nødvendige tilpasninger af nye lokaler, er det
hensigtsmæssigt at Dagcenteret fraflytte Vestcenter Kilen i løbet af september måned 2026.
Det betyder, at der er behov for at finde en løsning for egnede lokaler til dagcenterets brugere.
Administrationen har undersøgt mulige løsninger for placering af Dagcentret andet sted og
vurderer, at lokalerne i Fælleshuset på Bangs Have er de bedst anvendelige lokaler til
placering af Dagcenteret for denne målgruppe. Lokalerne er umiddelbart anvendelige som de
er med mindre justeringer primært i forhold til depotrum og administrative lokaler, som der
arbejdes med at finde midlertidige løsning på i de tre boligenheder.
En flytning af dagcentret fra Vest Center Kilen vil indebære ændringer for de borgere, der i dag
benytter caféen til deres daglige måltid. Der arbejdes med en løsning, hvor borgerne
fremadrettet spiser i fælleslokalet i den del af bygningen, hvor de i forvejen opholder sig, og
hvor maden kan varetages af hjemmeplejen. Dermed sikres fortsat adgang til et fællesskab
omkring måltidet i nære og trygge rammer. Det er Administrationens vurdering at de fysiske
forhold understøtter denne løsning, og der vil ved behov kunne etableres en opvaskemaskine i
fælleslokalet.
For de borgere, der i dag selv går til Dagcentret, vil der blive visiteret kørsel, så de fortsat har
mulighed for at deltage i relevante aktiviteter og tilbud. Dermed fastholdes deres adgang til
fællesskaber og oplevelser uden for boligområdet.
Samlet set tilrettelægges ændringen med fokus på at sikre både kontinuitet, tryghed og gode
hverdagsrammer for de berørte borgere.

Økonomi

Økonomis påtegning:
Bygningsændringerne på Bangs Have i forhold til depotrum og administrative lokaler
vurderes at koste omkring 300.000 kr. i 2026 og kan finansieres af engangsmidler under
"midlertidige ejendomme".
Det forventes, at ændringer relateret til visiteret kørsel kan afholdes indenfor eksisterende
budgetramme.

Beslutning

Godkendt.
Henrik Thinggaard deltog ikke i behandling af punktet.

Kilde: Struer Kommune, Ældre- og sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.