Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 25. august, Byrådet, Struer

Lydens Bæredygtige samlingssted - Frigivelse af anlægstilskud (KU - ØK - BY)

Lydens Bæredygtige Samlingssted skal transformere den eksisterende idrætshal i Langhøj til et inkluderende og bæredygtigt samlingspunkt for hele landsbyklyngen. Projektet bygger videre på hallens rolle som lokalt mødested og styrker rammerne for både idræt, kultur, lyd og uformelle fællesskaber.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Struer Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at det godkendes, at projektet 'Lydens Bæredygtige Samlingssted' opdeles i to
selvstændige etaper.
at ansøgning om frigivelse af 415.000 kr. netto i 2027 til etape 1 imødekommes.

Sagsfremstilling

Langhøjhallen har ansøgt om frigivelse af 500.000 kr. brutto (415.000 kr. netto) i 2027, som er
afsat på investeringsoversigten i Budget 2026 (bilag 1-3).
Hallen fungerer som et centralt mødested mellem skole, dagtilbud og fritidsliv, men de
nuværende rammer er ikke tilstrækkeligt fleksible til at understøtte de mange aktiviteter og
fællesskaber, der efterspørges. Projektet ’Lydens Bæredygtige Samlingssted’ skal skabe
tidssvarende og multifunktionelle arealer, hvor lyd, bevægelse, kultur og natur mødes.
Transformationen sker primært inden for eksisterende bygningsrammer og med fokus på
bæredygtighed, fleksibilitet og lokalt medejerskab.
Projektet arbejder strategisk med kommunens lydprofil og integrerer lydkunst og akustiske
løsninger som en del af det arkitektoniske udtryk.
Projektets opdeling i to etaper
På grund af forsinkelsen af midlerne fra Grøn Pulje – som skyldes gentagne udskydelser af
VE‑anlægget ved Linde – kan den samlede transformation af Langhøjhallen ikke igangsættes
så tidligt som oprindeligt planlagt. For at sikre fremdrift og undgå yderligere driftsmæssige

udfordringer har Langhøjhallen derfor valgt at opdele projektet i to etaper.
Etapeopdelingen gør det muligt at igangsætte en presserende del af projektet, samtidig med at
hallen fortsat arbejder på at tilvejebringe den fulde eksterne finansiering til den samlede
transformation.
Etape 1 – etablering af depotet
De eksisterende depotfaciliteter er fyldt op, og hallen har i flere tilfælde været nødt til at benytte
halgulvet til opbevaring. Et nyt depot er derfor en driftsmæssig forudsætning for både den
daglige brug og den kommende transformation. Depotet prioriteres derfor som etape 1, og
hallen ønsker at igangsætte etableringen allerede i efteråret 2026 for at undgå yderligere
driftsmæssige udfordringer.
Langhøjhallen har modtaget 450.000 kr. i tilskud fra LAG Struer-Holstebro til realisering af
etape 1 og bidrager selv med en egenfinansiering, så projektet kan gennemføres inden for den
afsatte ramme på 1.513.300 kr. Hallen anmoder Byrådet om, at 500.000 kr. brutto af den
kommunale bevilling frigives primo 2027, og at arbejdet med etablering af depotet må
igangsættes i 2026.
Etape 2 - transformation af Langhøjhallen
Etape 2 omfatter den resterende del af projektet Lydens Bæredygtige Samlingssted og
indeholder den planlagte transformation af Langhøjhallens eksisterende bygningsmasse samt
etablering af nye fælles- og aktivitetsarealer. Projektet tager udgangspunkt i de eksisterende
bygninger og arbejder med forbedret tilgængelighed, akustik og multifunktionelle rum. Etape 2
gennemføres, når den samlede finansiering af projektet er tilvejebragt.
Økonomiske forhold
Projektets finansiering er påvirket af, at midlerne fra Grøn Pulje er forsinket som følge af
udskydelser af VE-anlægget ved Linde. Det betyder, at den samlede transformation af hallen
ikke kan gennemføres inden for den oprindeligt planlagte tidsramme. Den kommunale bevilling
på 4 mio. kr. brutto (3,3 mio. kr. netto) blev oprindeligt bevilget med en udbetalingsprofil på
1.660.000 kr. netto i 2027 og 1.660.000 kr. netto i 2028. Som følge af den ændrede projektplan
foreslås bevillingen i stedet periodiseret således:
500.000 kr. brutto (415.000 kr. netto) i 2027
Budget
Demo arkitekter Brande

Byggetilladelse

Jordarbejde

Betonarbejde

Tømrer arbejde

El arbejde

Risiko

I alt

Finansiering
Tilskud fra Struer Kommune - 1. etape

Tilskud fra LAG Struer-Holstebro

Egenfinansiering

I alt

Administrativ bemærkning
Projektets videre gennemførelse af etape 2 er blandt andet baseret på forventede eksterne
finansieringskilder, herunder midler fra Grøn Pulje. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke
tilsagn om midler fra Grøn Pulje, og de forventede midler er derfor ikke endeligt sikret.
Beslutning fra Kulturudvalget, den 11. august 2026, punkt 69:
Indstilles godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 19. august 2026, punkt 105:
Indstilles godkendt.
Jesper Olesen deltog ikke i behandling af punktet.

Økonomi

Økonomi kan oplyse, at der på anlægsbudgettet er afsat 1.660.000 kr. årligt i 2027 og
2028 til projektet 'Lydens Bæredygtige Samlingssted - Langhøj'.
Den bevillingsmæssige forskydning medtages i budgetrevisionen til byrådet i august

Beslutning

Godkendt.
Henriette Christensen og Martin Hulgaard deltog ikke i behandling af punktet.

Kilde: Struer Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.