Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 1. september, Kontaktudvalg for Lokalområder, Struer

Formandskabets sommertræf (orientering og drøftelse)

Formand og næstformand for Kontaktudvalg for lokalområder har i løbet af sommeren besøgt kommunens fem lokalområder. På møderne deltog repræsentanter fra Kontaktudvalg for lokalområder samt andre relevante aktører, hvor det var relevant.

Kort fortalt

Hvem
Kontaktudvalg for Lokalområder, Struer Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Formanden orienterede om de dialogmøder, der i sommeren 2026 har været afholdt med de enkelte lokalområder med formandskabet for udvalget. Formålet med møderne var at skabe en tættere dialog mellem Kontaktudvalget og lokalområderne samt at få indsigt i de ønsker, udfordringer og udviklingsinitiativer, der fylder lokalt. Besøgene gav samtidig et værdifuldt indblik i, hvor forskellige lokalområdernes forudsætninger, behov og ambitioner er.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Formand og næstformand for Kontaktudvalg for lokalområder har i løbet af sommeren besøgt
kommunens fem lokalområder. På møderne deltog repræsentanter fra Kontaktudvalg for
lokalområder samt andre relevante aktører, hvor det var relevant.
Formålet med sommertræffet var at indhente lokalområdernes perspektiver på
Kontaktudvalgets rolle og muligheder for at understøtte udviklingsarbejdet i lokalområderne.
Der blev blandt andet drøftet forventninger til samarbejdet mellem lokalområderne og
Kontaktudvalget samt ønsker til, hvordan udvalget fremadrettet kan bidrage til lokal udvikling.
Formandskabet har på baggrund af møderne udarbejdet en sammenfatning af de væsentligste
input og perspektiver fra de fem lokalområder (Bilag 1).
På mødet orienteres Kontaktudvalg for lokalområder om resultaterne af besøgsrækken og de
temaer, der er fremkommet på tværs af lokalområderne.

Beslutning

Formanden orienterede om de dialogmøder, der i sommeren 2026 har været afholdt med
de enkelte lokalområder med formandskabet for udvalget. Formålet med møderne var at
skabe en tættere dialog mellem Kontaktudvalget og lokalområderne samt at få indsigt i
de ønsker, udfordringer og udviklingsinitiativer, der fylder lokalt. Besøgene gav samtidig
et værdifuldt indblik i, hvor forskellige lokalområdernes forudsætninger, behov og
ambitioner er.
På tværs af lokalområderne blev der peget på en række emner, som med fordel kan
løftes på kommuneniveau. Blandt andet blev der efterspurgt større fokus på
foreningsservice, fælles principper for skiltning samt nye former for borgerinddragelse.
Flere gav udtryk for, at traditionelle høringsprocesser ikke altid opleves som
meningsfulde, og at der derfor er behov for at afprøve nye måder at inddrage borgere på,
herunder i forbindelse med aktuelle emner som Grøn Trepart.
Lokalt blev der blandt andet peget på behovet for flere lejeboliger og muligheden for at
arbejde med lokale investormodeller. Der blev også lagt vægt på, at de lokale
udviklingsplaner fortsat skal være et aktivt redskab for udviklingen af lokalområderne. Det
kræver både lokal forankring og et tydeligt mandat til at omsætte planernes indhold til
konkrete handlinger. Samtidig blev det fremhævet, at lokalområderne kan have stor gavn
af at lære af hinandens erfaringer og lade sig inspirere af de forskellige initiativer, der
udvikles rundt om i kommunen.
Det var værdsat blandt mødedeltagerne, at formandskabet tog sig tid til at tage ud i
lokalområderne.
Bemærkning:
På mødet blev Venø Posten fremhævet som et godt eksempel på et initiativ, der skaber
fælles opmærksomhed, formidler viden og giver borgerne mulighed for at engagere sig i

lokalområdets udvikling.
Yderligere blev det understreget, at mange lokale aktører oplever begrænsede
ressourcer, og at enhver opgave eller proces, som kan forenkles eller understøttes
centralt, vil være en væsentlig hjælp i det frivillige arbejde.

(Elin Nørgaard, Søren Lang Hindkjær, Jesper Ravnholt Trelborg og Lillian Nielsen deltog
ikke under dette punkt)

Kilde: Struer Kommune, Kontaktudvalg for Lokalområder, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.