Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 3. september, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Struer

Anbefaling fra Handicaprådet: Ansættelse af personer i småjob (SA)

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER at handicaprådets anbefaling drøftes.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Struer Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Der arbejdes videre med mulighederne, herunder præcisering af hvad et småjob er.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at handicaprådets anbefaling drøftes.

Sagsfremstilling

Handicaprådet fik på møde d. 13. august 2026 en orientering fra Søren Harding Søndergaard
vedr. ungeløftet. I denne forbindelse blev det fortalt, at der er ansat meget få personer i
såkaldte småjobs internt i Struer Kommune. Et småjob er defineret som et almindeligt lønnet
arbejde med et begrænset antal timer på typisk 2 til 15 timer om ugen. Lønnen følger
overenskomsten, og jobbet fungerer ofte som en vej ind på arbejdsmarkedet for ledige, der
modtager offentlige ydelser, herunder personer med funktionsnedsættelse.
Handicaprådet anbefaler, at udvalget drøfter ansættelse af flere personer i småjob inden for
egen organisation. I drøftelsen i Handicaprådet blev følgende elementer bl.a. fremført:
1. Struer Kommune er den største arbejdsplads i kommunen. Hvordan kan vi være et godt
eksempel for andre?
2. Struer Kommune har mange opgaver, der vil være egnede som småjobs, f.eks.
oprydning, hjælp ved arrangementer eller lignende.
3. Struer Kommune er afsender på budskabet omkring småjobs igennem
beskæftigelsesindsatsen. Det vil give et vigtigt signal, hvis kommunen også deraf tager
en del af ansvaret på sig ved at ansætte personer i småjobs.
4. Beskæftigelse af borgere med særlige behov er et centralt mål i Struer Kommunes
handicappolitik. Ved at ansætte borgere i småjobs går kommunen forrest og skaber
konkrete muligheder for, at flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
På denne baggrund anbefaler Handicaprådet, at der drøftes initiativer, der kan bidrage til at
flere borgere udenfor arbejdsmarkedet bliver tilbudt småjobs internt i Struer Kommune.

Beslutning

Der arbejdes videre med mulighederne, herunder præcisering af hvad et småjob er.
Henriette Christensen deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Struer Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.