Besluttet 9. september, Økonomiudvalget, Struer
Realisering af Sundkær Vådområdeprojekt (TMK - ØK - BY)
Struer Kommune gennemførte i 2022 og 2023 en forundersøgelse af vådområdeprojektet Sundkær syd for Oddesund. Projektet gik dog i stå pga. udfordringer med sikring af Oddesundvej.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at Struer Kommune søger tilskud til realisering af projektet, hvis der opnås 100 % tilsagn
til projektet.
at der frigives anlægsbevilling på 750.000 kr. i 2028
at der frigives anlægsbevilling på 1.500.000 kr. i 2030
at der frigives indtægtsbevilling (anlæg) på -2.250.000 kr. i 2030.
Sagsfremstilling
I løbet af 2022 og 2023 gennemførte Struer Kommune en forundersøgelse af Sundkær
Vådområdeprojekt i det pumpede område på sydsiden af Oddesund. Formålet er at fjerne
kvælstof fra vandmiljøet og samtidig forbedre naturtilstanden i området. Forundersøgelsen
består af en teknisk forundersøgelse (Bilag 1) og en ejendomsmæssig forundersøgelse (Bilag
Projektområdet var ca. 54 ha, som i dag bliver holdt tørt ved hjælp af en pumpe, som fører
vandet ud i Kirstens Bæk. Vådområdet skulle etableres ved at reducere pumpedriften og lede
en del af vandet fra Kirstens Bæk igennem vådområdet, hvor kvælstof kunne fjernes fra
vandet. Den nuværende pumpe skulle dog bevares for at sikre vandstanden langs med
Oddesundvej, så vejen ikke tog skade. Lodsejeren var dog ikke interesseret i at fortsætte
driften af pumpen, og en alternativ løsning var, at sætte en ny pumpe, som kun skulle afvande
Oddesundvej. Dette var Vejdirektoratet dog ikke interesseret i, og projektet gik derfor i stå.
I 2025 blev projektet taget op igen i forbindelse med Grøn Trepart og Vejdirektoratet kom med
en alternativ løsning, som ikke krævede pumper, og projektets omkostninger og effekt er
genberegnet (Bilag 3). Projektet bruger ikke længere vand fra Kirstens Bæk af hensyn til
vandstanden, hvilket reducerer kvælstofeffekten, men projektet kan gennemføres, og der er
opbakning fra både lodsejere og Vejdirektoratet. Projektet kan potentielt også udvides, hvis der
findes passende erstatningsjord for lodsejeren. Det endelige projekt kan potentielt blive 82 ha.
Projektet forventes at fjerne 3.189 kg N per år og kan samtidig blive til et stort rasteområde for
fuglene i området. Det kan binde Natura 2000-områderne N28 (Agger Tange, Nissum
Bredning, Skibsted Fjord og Agerø) og N62 (Venø, Venø Sund) sammen.
Det oprindelige projektområdet havde kun en enkelt lodsejer, men udvidelsen har inddraget en
mere. Begge lodsejere er interesseret i projektet under forudsætning af passende erstatning
eller erstatningsjord af hensyn til deres bedrift.
Beslutning fra Teknik-, miljø- og klimaudvalget, den 2. september 2026, punkt 122:
Indstilles godkendt. Udvalget ønsker en opfølgning på, hvorvidt den tekniske forundersøgelse
fortsat er valid og om hvorvidt, der fortsat er tilslutning fra alle lodsejere.
Henriette Christensen og Palle Lykke Ravn deltog ikke i behandlingen af sagen.
Økonomi
Projektet forventes at koste 2,25 mio., hvoraf 1,5 mio. er til anlægsarbejde, 0,5 mio. er til
rådgivere og 0,25 mio. er til kommunal løn. Alle udgifter til anlægsarbejde, rådgivning
samt løn til kommunale medarbejdere bliver dækket af EU og nationale midler. Projektet
forventes gennemført i perioden 2028-2031. Tilskuddet bliver først udbetalt, efter
projektet er gennemført, så forventeligt i 2031 eller 2032. Anlægsarbejdet forventes
gennemført i 2030 og 2031, hvorfor disse udgifter først skal bruges her.
Hvis projektet sættes i gang, men ikke bliver gennemført, hæfter Struer Kommune for
afholdte udgifter til f.eks. rådgiver og interne lønninger. I så fald er det muligt at søge
disse dækket af Staten, men det afhænger af en konkret ansøgning og kan derfor ikke
garanteres dækket.
Økonomis påtegning:
Hvis der opnås 100 % tilsagn til projektet, skal der bevillingsmæssigt frigives følgende
anlægsbevilling:
Realisering af Sundkær
Vådområde
Rådgivning mv.
Anlægsomkostninger
Tilskud
I alt
Hvis der ikke opnås 100 % tilsagn til projektet, vil byrådet få mulighed for at genbehandle
sagen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Struer Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.