Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 15. september, Byrådet, Struer

Samarbejdsaftale for Nomi4s i/s, godkendelse af vedtægtstilføjelser (TMK - ØK - BY)

Der er modtaget henvendelse fra Nomi4s i/s vedr. godkendelse af tillægstekst til Samarbejdsaftalens pkt. 8.2.11 og samarbejdsaftalens bilag 1.1 angående borgerrelaterede opgaver.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Struer Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at tillægstekst indsættes i Samarbejdsaftalens pkt. 8.2.11 vedr. årlig regulering af faste
honorarer til bestyrelsens formand og næstformand med en procentsats svarende til
folketingsmedlemmers reguleringsordning.
at bilag 1.1 til samarbejdsaftalen angående borgerrelaterede opgaver ændres i
overensstemmelse med formuleringerne i bilag 3

Sagsfremstilling

Honorarer til formand (100.000 kr./ år) og næstformand (40.000 kr./ år) i Nomi4s i/s er ikke
reguleret siden 2014.
Ankestyrelsen har godkendt en indeksregulering af honorar til formand og næstformand i
Nomi4s i/s, såfremt Samarbejdsaftalen i pkt. 8.2.11, der har følgende tekst:
”8.2.11 Bestyrelsen fastsætter med tilsynsmyndighedens godkendelse nærmere regler om
vederlæggelse af bestyrelsens medlemmer, herunder om fastsættelse af faste vederlag til
henholdsvis formand, næstformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer.”
tilføjes med nedenstående tillægstekst:
”Interessenterne er enige om, at de af tilsynsmyndigheden godkendte, faste årlige honorarer til
bestyrelsens formand og næstformand reguleres årligt med en procentsats svarende til
folketingsmedlemmers reguleringsordning”
Tidligere i 2026 har kommunalbestyrelserne i de 4 ejerkommuner godkendt
kompetenceoverdragelse af faktureringsopgaven, af de gebyrfinansierede affaldsopgaver, fra
ejerkommunerne til Nomi4s i/s. Ankestyrelsen ønsker dette indarbejdet ved en konkret
vedtægtsændret tekst. Bilag 1.1 til samarbejdsaftalen ændres så det tydeliggøres, at der er
sket kompetenceoverdragelse af faktureringsopgaven, af de gebyrfinansierede affaldsopgaver,
fra ejerkommunerne til Nomi4s i/s. Punkt 2 ændres så den fremadrettet lyder:
”Alle opkrævninger af de kommunalt godkendte affaldsgebyrer kompetenceoverdrages til
Nomi4s i/s med virkning fra 1. januar 2027 inkl. gebyrreguleringerne for 2026. Opkrævningerne

omfatter bl.a. private grundejere, boligforeninger, erhverv der benytter de kommunale
ordninger og udvidede producentansvarsområder.”

Proces for ændring af Samarbejdsaftalen for Nomi4s i/s
Interessentkommunerne skal tiltræde den af Ankestyrelsens forhåndsgodkendte ændring af
Samarbejdsaftalen, hvilket sker på følgende måde:
1. Der skal udarbejdes et ændringstillæg til Samarbejdsaftalen, jf. vedlagte forslag (bilag 1
og bilag 3).
2. Den enkelte kommune skal behandle og godkende denne ændring på
kommunalbestyrelsesniveau, som indskrives i protokollen for et konkret møde i den
enkelte kommunalbestyrelse
3. Derefter skal kommunen – borgmester og kommunaldirektør – underskrive et originalt
eksemplar af dette tillæg (ændringstillæg til underskrifter er vist i bilag 1),
4. En kopi af protokollen med godkendelsesbeslutningen og af det underskrevne tillæg
fremsendes til Nomi4s i/s,
Nomi4s i/s sørger for videresendelse af den underskrevne tillægsaftale fra alle fire kommuner
til Ankestyrelsen – vedlagt en kopi af den ændrede Samarbejdsaftale, hvor ændringen er
indskrevet, og som er underskrevet af formanden og direktøren i Nomi4s i/s efter behandlingen
i kommunerne.

Beslutning fra Teknik-, miljø- og klimaudvalget, den 2. september 2026, punkt 119:
Indstilles godkendt.
Henriette Christensen og Palle Lykke Ravn deltog ikke i behandlingen af sagen.
Tim Pindstofte deltog ikke i behandlingen af sagen pga. inhabilitet.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 9. september 2026, punkt 128:
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.
Tim Pindstofte blev erklæret inhabil i sagens behandling.
Henriette Christensen og Claus Søgaard Andersen deltog ikke i behandling af punktet.

Kilde: Struer Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.