Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Handicapråd, Struer

Temadrøftelse: Vandreruter og tilgængelighed i naturen v/ Dennis Jensen

På mødet vil direktør Dennis Jensen give oplæg og indgå i drøftelse med rådets medlemmer.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Handicapråd, Struer Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering givet. Oplæg sendes med referatet. Dennis Jensen bekræfter handicaprådets oplevelse af, at der generelt er begrænset viden omkring tilgængelighed i naturen, og at der på nuværende tidspunkt ikke er iværksat nogle nye tiltag. Dennis Jensen præsenterer dog en række idéer til fremtidige tiltag til at forbedre vidensgrundlaget for tilgængelighed i naturen, herunder bl.a. en generel scoringsordning for stiforløb ift. handicapvenlighed. Handicaprådet støtter disse tiltag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På mødet vil direktør Dennis Jensen give oplæg og indgå i drøftelse med rådets medlemmer.

Tidligere proces ift. kortlægning af området
Administrationen bliver af handicaprådet gjort opmærksom på projektet Ud i naturen, hvor der
er fokus på bl.a. at samle viden om vandreruter og tilgængelighed (se link 1 nedenfor). På
denne baggrund har administrationen undersøgt vidensgrundlaget ift. tilgængelighed i naturen.
Følgende hovedpointer kan uddrages hertil:
Projektet Ud i Naturen er blevet opdateret af Struer Kommune frem til 2020.
Efterfølgende har Plan & Miljø arbejdet på at samle kommunens stier til egen
hjemmeside (se link 2 nedenfor). Der indgår ikke her en vurdering af ruternes
handicapvenlighed. Som udgangspunkt vurderes det dog, at stierne ikke er egnede for
gangbesværede.
Administrationen har været i dialog med projektet "Turisme for alle" hos Destination
Limfjorden (se link 3 nedenfor). Projektet har til hensigt at udbrede viden, skabe
bevidsthed og udvikle værktøjer vedr. f.eks. tilgængelighed i lokalområdet. Projektet er
igangsat i efteråret 2024.
Administrationen har haft kontakt med Charlotte Birch Jessen fra Videnscenter for
Handicap. Hun bekræfter, at der på nuværende tidspunkt er begrænset viden om
tilgængelighed i naturen. Kommuner og lodsejere har dog mulighed for at indberette ruter
til Ud i naturen og dermed øge vidensgrundlaget på området (se link 4 nedenfor).

Relevante materialer
Materiale vedr. ovenstående kan tilgås på nedenstående links (hvis de ikke virker, så kopier
dem til søgefeltet i browseren):
Link 1: https://udinaturen.dk/
Link 2: https://www.struer.dk/borger/fritidsaktiviteter-og-foreninger/fritidsaktiviteter-for-allealdre/naturstier
Link 3: https://www.destinationlimfjorden.dk/erhverv/nyheder/turisme-alle
Link 4: https://videnomhandicap.dk/projekter/projektside-natur-for-alle/lodsejernesrolle/#artiklerlodsejere

Beslutning

Orientering givet. Oplæg sendes med referatet.
Dennis Jensen bekræfter handicaprådets oplevelse af, at der generelt er begrænset
viden omkring tilgængelighed i naturen, og at der på nuværende tidspunkt ikke er
iværksat nogle nye tiltag. Dennis Jensen præsenterer dog en række idéer til fremtidige
tiltag til at forbedre vidensgrundlaget for tilgængelighed i naturen, herunder bl.a. en
generel scoringsordning for stiforløb ift. handicapvenlighed.
Handicaprådet støtter disse tiltag. Teknisk Drift og Anlæg vil igangsætte en
arbejdsproces, og det aftales, at handicaprådet inddrages som en aktiv sparringspartner.
Der vil forventeligt være et udspil klar om seks måneder, der kan dagsordensættes i
rådet. Administrationen følger op på dette.
Handicaprådet drøfter muligheden for at forbedre de eksisterende eller fremtidige stier,
herunder bl.a. ved at ændre underlaget eller bredden med henblik på at øge stiernes
handicapvenlighed. Det er dog også klart, at der skal ske en økonomisk prioritering i
denne forbindelse. Fondsmidler kunne evt. være en alternativ løsning til at sikre
finansiering. Administrationen undersøger mulighederne herfor på længere sigt.
Projektet omkring Stævnen drøftes på mødet. Fra handicaprådets side understreges det,
at en ny sti ved Stævnen skal gøres handicapvenlighed. Dette emne er relevant for
Teknik og Miljøudvalget og evt. Byrådet. Referatet sendes derfor til Dennis Jensen.

Kilde: Struer Kommune, Handicapråd, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.