Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Svendborg
Egebjerg Fodbold - anmodning om anvendelse af anlægsmidler til nyt formål
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget at imødekomme Egebjerg Fodbolds anmodning om anvendelse af bevillingen til renovering af klubhus i Ulbølle, ny multibane ved Vestermarkskolen, opgradering af kampbane i Vester Skerninge samt medfinansiering til anlæggelsen af hybridbane i Vester Skerninge.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Liste O er imod, da man ikke kan støtte hybridbanen af miljømæssige årsager. Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det
anbefales overfor Økonomiudvalget at
imødekomme Egebjerg Fodbolds anmodning om anvendelse af bevillingen til
renovering af klubhus i Ulbølle, ny multibane ved Vestermarkskolen, opgradering
af kampbane i Vester Skerninge samt medfinansiering til anlæggelsen af
hybridbane i Vester Skerninge.
Sagsfremstilling
Historik
Egebjerg Fodbold har gennem en årrække oplevet stigende medlemstal og øget pres på
banekapaciteten. For at tilgodese medlemsvæksten blandt børn og unge har klubben haft et
ønske om at samle klubbens faciliteter omkring Vestermarkskolen fremfor at være placeret på
to matrikler i henholdsvis Ulbølle og Vester Skerninge.
Egebjerg Fodbold var en del af Kultur- og Fritids facilitetsprocedure i 2020 og fik ved budget
2021 bevilliget 1 mio.kr. som medfinansiering til anlæg af en fodboldbane i Vester Skerninge i
nærhed at skolen, se bilag 1 (Bilag 1. [Budgetforlig 2021] og bilag 2 (Bilag 2. [Oprindelig
ansøgning fra Egebjerg Boldklub 2020-21].)
Det viste sig imidlertid ikke muligt at anlægge en ekstra bane ved skolen trods flere forskellige
løsninger:
1. Det planlagte jordkøb fra naboejendom viste sig umuligt i forhold til miljølovgivningens
krav om afstand til dyrehold.
2. Etablering af bane på kommunal matrikel i nærhed af skole og Vester Skerninge-hallen
viste sig heller ikke mulig på grund af fredskov og deraf manglende tilgængeligt areal.
Ny strategi
Foreningen har nu opgivet tanken om i nærmeste fremtid at kunne samle klubbens
fodboldaktiviteter på én matrikel og har lavet en strategi for klubbens udvikling og aktiviteter på
to matrikler.
Centralt i strategien står målene:
To lokationer med fungerende faciliteter begge steder
Udvidet og forbedret banekapacitet til de yngste i Vester Skerninge
Bedre vintertræningsforhold for alle hold med hybridbane i Vester Skerninge
Bedre kampbane og faciliteter, så der kan afholdes større og samlende kampevents
For at kunne realisere den nye strategi anmoder foreningen om lov til at ændre anvendelsen af
de bevilligede midler til følgende se bilag 3 (Bilag 3 [Anmodning fra Egebjerg Boldklub – marts
Renovering af omklædningsrum og klubhus i
Ulbølle
Ny multibane for de yngste ved
Vestermarkskolen
(i samarbejde med skolen, der bidrager med
200.000 kr. og ved fondsfinansiering)
Opgradering af kampbane ved Vester
Skerninge m. ”stadionfaciliteter”
Medfinansiering til konvertering fra græs til
hybridbane (kampbane) i Vester Skerninge
Klubben arbejder på restfinansiering via
fonde og sponsorater.
Foreningen har med frivilligt arbejde og i samarbejde med Vester Skerningehallen realiseret
følgende dele af strategien:
I Vester Skerninge: Indrettet gode ”fodboldrum” i lokaler i samspil hallen og bygget
boldrum finansieret via borgerbudget og frivilligt arbejde (ca. 100.000 kr).
I Ulbølle: Indsamlet og brugt kr. 250.000 til klimaskærm (nyt tag, døre, vinduer,
udskiftning af naturgas med varmepumpe m.v.) og udført næsten alt arbejdet selv med
frivillig arbejdskraft.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevillingen er overført mellem budgetårene, og en beslutning om ændret anvendelse har ingen
økonomiske konsekvenser.
Lovgrundlag
Svendborg Kommunes Idrætspolitik – Rum og Rammer.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 2. juni 2026
Indstilles godkendt.
Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 4. juni 2026
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.
Marianne Mix Larsen (liste O) kan ikke anbefale indstillingen overfor Økonomiudvalget,
da hun ikke kan støtte hybridbanen af miljømæssige årsager.
Der var afbud fra Rik Kool (Liste Æ)
Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026
Indstilles til Kommunalbestyrelsen. Liste O er imod.
Der var afbud fra Pia Dam (A) og Henrik Nielsen (C). Som suppleanter deltog John Arly
Henriksen (A) og Mette Askær (C).
Beslutning
Godkendt.
Liste O er imod, da man ikke kan støtte hybridbanen af miljømæssige årsager.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og
Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars
Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Kilde: Svendborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.