Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg

Orientering om anbefalinger fra Ungepanelet vedr. Svendborg som studieby

Direktionens indstiller, At orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionens indstiller,
At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Svendborg Ungepanel har sendt en række anbefalinger til formændene for henholdsvis Børne, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget
og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. Svendborg som attraktiv studieby.
Ungepanelet har prioriteret de tre anbefalinger, som de vurderer, har størst betydning for
unges trivsel og muligheder i en studieby – og som panelet samtidig vurderer, at kommunen
har muligheder for påvirke. De tre anbefalinger er:
Styrke fællesskaber gennem fysiske rammer og boligudvikling
Styrke overgangen til job og tilknytningen til lokalområdet
Skabe gode rammer for kultur- og fritidsliv

Det er anbefalinger, der på forskellig vis matcher med de fokusområder, som
Uddannelsesrådet har udpeget som strategiske fokusområder for rådets arbejde med at
understøtte signaturprojektet Danmarks bedste studieby. Derfor følger her en kort status på
arbejdet med de tre prioriterede anbefalinger:
Styrke fællesskaber gennem fysiske rammer og boligudvikling
Anbefaling: Kommunen bør sikre, at udviklingen af nye studieboliger og byrum aktivt
understøtter dannelsen af fællesskaber blandt unge og studerende.
På baggrund af Udviklingsstrategiens signaturprojekt ”Danmarks bedste studieby”, er der
gennemført en boligbehovsanalyse, og der er igangsat en dialog med den almene boligsektor
om opførelse af nye ungdomsboliger. Derudover er der i samarbejde med Uddannelsesrådet
gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på både ungdomsuddannelser
og videregående uddannelser angående ønsker og behov ved ungdomsboliger/studieboliger.
Analyserne danner baggrund for et budgettema til budget 2027 fra Økonomiudvalget.
Styrke overgangen til job og tilknytning til lokalområdet
Anbefaling: Kommunen bør arbejde strategisk for at styrke studerendes adgang til relevante

studiejobs og praktikpladser samt øge overgangen fra studie til job i lokalområdet. Dette er
centralt for unges mulighed for at opbygge erfaring og styrke deres CV under studietiden.
Praktik, studiejobs og brobygning mellem uddannelse og erhverv er et udpeget fokusområde
for både Uddannelsesrådet og Erhvervsrådet, men der er ikke igangsat konkrete indsatser for
nuværende. Administrationen afsøger pt., om der er gensidig interesse i et fællesmøde mellem
de to råd vedr. temaet – hvis muligt med inddragelse af Ungepanelet.
Skabe gode rammer for kultur- og fritidsliv
Anbefaling: Kommunen bør sikre attraktive og tilgængelige kultur- og fritidstilbud for
studerende med henblik på at styrke trivsel, fællesskaber og tilknytning til byen.
I forbindelse med budget 2026 blev der afsat 1 mio. kr. pr. år til styrkelse af byens studiemiljø.
På Økonomiudvalgets møde den 21. april 2026 blev det, på indstilling fra Børne-, Unge- og
Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, besluttet at afsætte 300.000 kr. til
studiemiljøaktiviteter og 700.000 kr. til ansættelse af en studiebykoordinator, der skal
understøtte udviklingen af et attraktivt studiemiljø. Det forventes, at studiebykoordinatoren
tiltræder i august 2026.
Øvrige anbefalinger
De øvrige, ikke-prioriterede anbefalinger er 1) understøtte sociale aktiviteter og studiemiljø på
tværs, 2) forbedre mobilitet og tilgængelighed for studerende og 3) udvikle en stærk studiebyidentitet og synlighed og 4) give studerende en god start i kommunen. Punkt 1 og 3 er en del
af studiebykoordinatorens opgaveportefølje. I forhold til punkt 2 kan det nævnes, at der i
forbindelse med Mobilitetsplan 2040 er gennemført workshops med unge fra SIMAC, FGU og
Ungepanelet i 2025.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen, udover allerede bevilgede midler.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Udviklingsstrategien, herunder signaturprojekt Danmarks bedste studieby

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 15. juni 2026

Taget til efterretning
Afbud fra Mikael Hansen (A)

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.