Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg

Kulturpuljen - puljens disponering nu og fremover

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
udvalget drøfter sagen.

Sagsfremstilling

Udvalget drøftede på mødet den 12. maj 2026 holdninger til og muligheder for, at kulturpuljen
foruden støtte til kulturelle arrangementer/projekter kan yde fast årlig driftsstøtte samt støtte
kulturelle udvekslingsarrangementer med venskabsbyer.
Som baggrund for en videre drøftelse fremlægges her, hvordan kulturpuljen for nuværende
disponeres:
Kulturpuljens ramme er årligt (2026-niveau) 971.000 kr.
Faste årlige bevillinger jfr. nedenfor 130.000 kr.
Honorarstøtte årligt jfr. nedenfor 276.000 kr.
Rest til de 3 årlige ansøgningsrunder til Kulturpuljen 565.000 kr.
Faste årlige bevillinger på samlet 130.000 kr.
På baggrund af tidligere politiske beslutninger er det faste årlige bevillinger til Foreningen
Norden, Bunkermuseet i Ollerup, Christians møllens Laug, Street Art v/FLUK, Musikskolens
nytårskoncert med kor, Skarø Beboerforening, Drejø Beboerforeningen, DHF Barteraftale samt
udvalgets egen prisfest. Disse bevillinger bliver ikke p/l fremskrevet, men er i samme niveau,
som da de blev bevilget.
Honorarstøtte på samlet 276.000 kr.
Beløbet er i 2026-niveau, da honorarstøtte bevilges efter ansøgning år for år. Beløbet til
honorarstøtte stiger årligt, da niveauet for støtte ”fastsættes” af Statens Kunstfond, der giver
det samme i støtte som kommunen gør.
Årlige ansøgningsrunder 1. maj, 1. september, 1. november
I forbindelse med de årlige ansøgningsrunder om støtte til kulturarrangementer/projekter er der
almindeligvis gengangere af ansøgere, der modtager samlet ca. 300.000 kr. Det giver ca.
265.000 kr. til nye initiativer. Støtte gives almindeligvis som en underskudsgaranti, hvilket bl.a.
har bevirket tilbageløb af midler, der er overført fra år til år. Helt undtagelsesvis har der siden
corona årene tillige været overførsel af midler, da det kulturelle aktivitetsniveau var svækket i
de år, og puljen derfor ikke modtog så mange ansøgninger.
Det er et opmærksomhedspunkt, at driftsstøtte vil

forudsætte ændrede kriterier for kulturpuljen
specifikke forudsætninger for at kunne søge driftsstøtte
udhule kulturpuljens årlige ramme, da driftsstøtte er et fast årligt tilskud

Det er derfor administrationens opfattelse, at beslutning om ændring af kulturpuljens kriterier til
også at kunne yde driftsstøtte med fordel kan afvente udfaldet af budgetforhandlingerne 2027.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er på Kulturpuljen årligt 971.000 kr. (2026-niveau) til udvalgets frie disposition.
Til budgetforhandlingerne 2027 har udvalget fremsendt et budgettema på en forøgelse af
Kulturpuljen med 1,0 mio. kr. årligt.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Kommunalfuldmagten
Kulturløftet ”Fantastiske Fornemmelser”
Udviklingsstrategien 2023-35

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.