Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg

Forslag til planlægning for Svendborg Sygehus (OUH)

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at godkende forslag til lokalplan 696 for Svendborg Sygehus. at sende forslag til lokalplan 696 i offentlig høring i mindst 4 uger. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt. Liste Ø kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse: ”Enhedslisten kan ikke tilslutte sig indstillingen, da vi finder nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger forkert ud fra et bæredygtighedsperspektiv og hensyntagen til bygningskulturarv.”Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Efter at forslag til Lokalplan 696 har været i offentlig høring, vil der ske en opsamling med behandling af høringssvar og tilretning af forslaget. Planen vil herefter blive forelagt til endelig vedtagelse i Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

at godkende forslag til lokalplan 696 for Svendborg Sygehus.
at sende forslag til lokalplan 696 i offentlig høring i mindst 4 uger.
at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på deres møde den 4. juni 2024, at prioritere
planlægningen for Svendborg Sygehus. Beslutningen var enstemmig.
Den 4. februar 2025 besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget at igangsætte planlægningen
for Svendborg Sygehus, samt rammerne for den videre lokalplanlægning. Beslutningen blev
truffet med 6 for og 1 imod.
Der er nu udarbejdet et forslag til en ny lokalplan (Bilag 1: Forslag til Lokalplan 696).
Planlægningens indhold
Lokalplan
Formålet med lokalplanen er at udlægge området til offentlige formål som sygehus
uddannelses-, og forskningsinstitutioner, samt at fastlægge rammer for ny bebyggelses
pla​cering, omfang og udformning.
Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af tre bygninger som er udpeget som
bevaringsværdige i Kommuneplanen 2025-2037. De bevaringsværdige bygninger er placeret
nord for sygehusets øvrige bebyggelse og er med deres placering og udformning ikke mulige
at genanvende eller integrere i forhold til sygehusets funktionelle behov.
Desuden skal lokalplanen sikre bevaring af bebyg​gelsen langs Valdemarsgade, muliggøre
udvidelse af parkeringsanlæg og give fleksibilitet for opholds​arealer og grønne områder,
herunder håndtering af overfladevand samt styrkelse af områdets grønne præg.

Offentlighedens inddragelse
Region Syddanmark afholdt den 10. december 2024 et borgermøde vedrørende regionens
generalplan for Svendborg Sygehus. Borgmesteren deltog med et kort indlæg, men ellers
deltog Svendborg Kommune ikke aktivt i borgermødets program.
Der vurderes ikke behov for et borgermøde i høringsperioden, da lokalplanen vedrører et
eksisterende sygehusområde og alene justerer rammerne for fremtidig bebyggelse uden
væsentlige ændringer i anvendelsen.

Videre proces

Efter at forslag til Lokalplan 696 har været i offentlig høring, vil der ske en opsamling med
behandling af høringssvar og tilretning af forslaget. Planen vil herefter blive forelagt til endelig
vedtagelse i Plan- og Lokalsamfundsudvalget. Den vedtagne lokalplan vil derefter blive
offentliggjort og træde i kraft.
Miljøvurdering
Administrationen har foretaget en miljøscreening af planen. Konklusionen på miljøscreeningen
er, at planen ikke har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet, hvilket betyder, at der
ikke er udarbejdet en miljøvurdering af planen. Screeningsafgørelsen offentliggøres samtidig
med planforslaget.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til lokalplanen er afholdt indenfor Byg &
Byudviklings eksisterende rammer.

CO2-Konsekvensvurdering
Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2 påvirkning, men
byggelovgivningen stiller krav til ny bebyggelses forbrug af CO2-ækvivalenter.
Nedrivning og realiseringen af byggeriet vil have en CO2 påvirkning alt efter hvilken
konstruktion og materialeanvendelse der vælges.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Planloven

Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Liste Ø kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse:
”Enhedslisten kan ikke tilslutte sig indstillingen, da vi finder nedrivningen af de
bevaringsværdige bygninger forkert ud fra et bæredygtighedsperspektiv og hensyntagen
til bygningskulturarv.”

John Arly Henriksen (A) var fraværende, som suppleant deltog Rasmus Schjødt Kold (A)

Kilde: Svendborg Kommune, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.