Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg

Resultater for Børne og Unge Sundhedsprofil 2025

Direktionen indstiller, at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Børn, Unge og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Per Nykjær Jensen (I) deltog som suppleant.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Børn, Unge og Uddannelsesudvalget
tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Svendborg Kommune har gennem en årrække, sideløbende med den landsdækkende
sundhedsprofilundersøgelse for voksne ”Hvordan har du det”, gennemført en lokal
sundhedsprofilundersøgelse målrettet børn og unge på 5., 7. og 9. klassetrin. Undersøgelsen
er tidligere gennemført i 2013, 2017 og 2021. Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt
Børn, Unge og Uddannelsesudvalget godkendte i april 2025 gennemførelsen af den seneste
måling, som nu foreligger.
Børne og Unge Sundhedsprofilen 2025 er gennemført i et samarbejde mellem
sundhedsområdet og skoleområdet med deltagelse af i alt 15 skoler, heraf 11 folkeskoler og 4
fri- og privatskoler. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af børn og unges trivsel, sundhed og
hverdagsliv i Svendborg Kommune.
Udvalgte resultater
Børne- og Unge Sundhedsprofilen 2025 tegner overordnet et positivt billede af børn og unge i
Svendborg Kommune. De fleste trives godt, har stærke relationer og deltager aktivt i fritids- og
foreningsliv. Samtidig peger resultaterne på nogle tydelige udviklingstendenser, hvor trivsel,
vaner og sundhed udfordres med alderen – særligt blandt piger.
Tre gennemgående hovedpointer kan fremhæves:
1. Høj trivsel – men stigende udfordringer i udskolingen
Langt de fleste børn og unge trives, især i hjemmet og i fritiden, hvor omkring 8–9 ud af 10 har
det godt. Samtidig falder trivslen med alderen, og forskellen mellem køn er tydelig. I 9. klasse
oplever lidt over hver fjerde pige sig ikke som rask, og en stor andel har gentagne fysiske og
psykiske symptomer.
2. Sunde vaner og fællesskaber
Blandt de yngste elever er sunde vaner og gode hverdagsrytmer udbredte. De fleste spiser
regelmæssigt, er fysisk aktive og får tilstrækkelig søvn, hvilket giver et solidt fundament for
trivsel og udvikling.

I udskolingen ændrer billedet sig gradvist. Her bliver hverdagen mere selvstændig, og nogle af
de gode vaner udfordres. Det ses blandt andet i forhold til søvn og måltider, hvor omkring
halvdelen af pigerne i 9. klasse får tilstrækkelig søvn, og kun omkring hver tredje spiser
morgenmad dagligt.
Samtidig står fritidslivet fortsat stærkt. Omkring to tredjedele til tre fjerdedele af eleverne dyrker
sport i en forening mindst én gang om ugen, hvilket peger på gode muligheder for bevægelse
og fællesskab.
3. Nye mønstre i digitalt liv og risikoadfærd
Digitale medier er en central del af børn og unges fællesskaber. Samtidig oplever omkring hver
femte at modtage ubehageligt indhold online, og op mod hver fjerde i udskolingen oplever at de
selv har et for højt skærmforbrug.
På rusmiddelområdet ses en positiv udvikling med meget lave andele af rygere og en faldende
accept af alkohol blandt eleverne i 7. klasse. Omvendt har størstedelen af eleverne i 9. klasse
prøvet alkohol, og mange har haft episoder med binge-drikning. Samtidig har en betydelig
andel erfaring med e-cigaretter og vapes.
Derudover peger resultaterne på:
Stærke relationer, men færre tætte fortrolige i de ældre klassetrin
Generelt lav mobning, men en mindre stigning i lejlighedsvise tilfælde
Fald i fysisk aktivitet og aktiv transport med alderen
Stor tilslutning til HPV-vaccination og generelt gode tandbørstevaner

Samlet set viser undersøgelsen, at børn og unge i Svendborg Kommune har mange styrker og
gode fællesskaber, samtidig med at der – særligt i overgangen til udskolingen og blandt piger –
opstår nogle udfordringer, som det er relevant at have et fortsat fokus på. Administrationen
henviser til s. 9-16 i det vedhæftede bilag for en opsummering af de samlede resultater for
sundhedsprofilen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Børn, Unge og Uddannelsesudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.
Marianne Mix Larsen (O) var fraværende. Per Nykjær Jensen (I) deltog som suppleant.

Kilde: Svendborg Kommune, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.