Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Svendborg
Orientering om udbud af værftskontrakt på elfærge
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, At orienteringen om udbuddet af værftskontrakten tages til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. I ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2026-2029 DEN Taget til efterretning. Liste V og Æ kunne ikke tage sagen til efterretning med henvisning til mindretalsudtalelsen på mødet den 18.03.26 i Økonomiudvalget: ”Liste V var imod, idet man ønsker, at kommunen grundigt undersøger muligheden for at opnå en mere klimavenlig og økonomisk ansvarlig løsning gennem en modernisering og levetidsforlængelse af M/F Højestene. Færgerne har minimum 10 års drift tilbage i sig.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget,
At orienteringen om udbuddet af værftskontrakten tages til efterretning
Sagsfremstilling
Nedenstående sag er fælles for alle fem involverede kommuner i færgeprojektet.
Kort opsummering af færgeprojektet.
Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. november 2022 (22 for – 7 imod) at indgå
indkøbsaftale med leverandørkonsortiet (Dansk Standardfærge) med henblik på anskaffelse af
en el-færge til ruten mellem Svendborg, Skarø og Drejø. Anskaffelsen ville ske i samarbejde
med Faaborg-Midtfyn Kommune, Odder Kommune, Slagelse Kommune og Aalborg Kommune.
Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2024 (22 for – 7 imod) en ændret
finansieringsmodel baseret på finansiering gennem KommuneKredit i stedet for
PensionDanmark.
Den. 8. november 2024 udbød de 5 kommuner værftsopgaven i et EU-udbud i henhold til
udbudsreglerne. Et flertal i Økonomiudvalget besluttede d. 18. marts 2025 (7 for - 2 imod) at
trække udbuddet tilbage, da der ikke var indkommet bud, der levede op til forventningerne til
pris og leveringstid. Administrationen blev samtidigt bemyndiget til at genudbyde
værftskontrakten med markedstilpassede kontraktvilkår (se bilag 1).
Efter en markedsdialog med relevante danske og europæiske værfter blev der peget på at
værftsbranchen oplever et øget udbud af skibsbygningsopgaver med afsæt i både den grønne
omstilling og forsvarsindustrien, hvilket medfører at værfterne fravælger opgaver, hvor de
vurderer at deres risiko er for høj. Værfterne udtrykte fortsat interesse for at byde på opgaven
og pegede på en række forhold, som man burde justere.
Det vedrører blandt andet fremrykning af basic design, modeltests, betalingsplaner,
bodsbestemmelser, vedståelsesfrister og leveringstider. Forhold, der alle har betydning for
værfternes behov for at opnå en bedre kendt og lavere risikoprofil, som grundlag for at byde.
Værfterne påpegede også at imødekommelse af disse forhold må forventes at medføre både
lavere og mere konkurrencedygtige priser for kommunerne.
Et flertal i Økonomiudvalget besluttede d. 17. juni 2025 (8 for – 1 imod) at fremrykke basic
design (se bilag 2). Administrationen har herefter i et fortsat samarbejde med de øvrige 4
kommuner forberedt et genudbud med nedenstående opsummering af tilpasninger:
1. Udarbejdelse af basic design, med forhåndsgodkendelse af Søfartsstyrelsen og
klasseselskab (Lloyd’s Register). Eliminerer værftets risiko for at færgedesignet ikke kan
realiseres med de ønskede specifikationer samt opnå godkendelse fra Søfartsstyrelsen
og klasseselskab.
2. Modeltest af skibsdesignet. Skaber sikkerhed for at skibsdesignet kan leve op til
specifikationerne vedrørende fart og energiforbrug og reducerer værfternes risiko til
forhold, de selv har indflydelse på.
3. Mindre justeringer af prækvalifikationskriterierne på baggrund af input fra
markedsdialogen således at relevante værfter med både kompetencer, referencer og
økonomisk soliditet kan prækvalificeres.
4. Tilpasning af bodsbestemmelser og bodsstørrelser til markedsforhold. Der er fortsat
bodbestemmelser i forhold til forsinket levering, fartkrav, dødvægt, vognbanelængde,
passagerantal og maksimal dybgang.
5. Betalingsplan er tilpasset med mindre belastning af værfternes likviditet og gjort
forhandlingsbart.
6. Leveringsbetingelserne er justeret ligesom værfterne gives en øget indsigt i aftalerne
med A-komponenterne med henblik på at de får det bedst mulige grundlag for at byde
på opgaven.
7. De individuelle beslutningsprocesser i de 5 kommuner medfører en lange række
kombinationer af hvilke færger, det vindende værft skal bygge. Med henblik på at
reducere kompleksiteten, er antagelsen, at minimum 3 kommuner køber en færge for at
kommunerne kan gennemføre den fælles bestilling. Dog har Aalborg mulighed for at
købe en færge selv.
Fastholdelse af tildelingskriterier:
Det vindende bud udpeges efter kriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet”
Leveringstid 25-35 %
Kvalitet 15-25 %
Samarbejde 10-15 %.
Den konkrete vægtning fastsættes administrativt i forbindelse med udarbejdelsen af det
endelige udbudsmateriale og vurderes ensartet af de endelige tilbud.
Udbudsplan:
1) EU-udbuddet offentliggøres d. 17. august 2026.
Udbuddet markedsføres overfor de relevante værfter samt formidles via
brancheorganisationer og maritime medier.
2) Frist for værfter kan søge om prækvalifikation d. 28. september 2026.
3) Frist for de prækvalificerede værfters første foreløbige bud (INDO) d. 11. december
Herefter indledes forhandling med de bydende værfter.
INDO giver samtidig en indikation om prisen på færgen, som evt. kan anvendes til at
afkorte beslutningsprocessen efter modtagelse af det endelige bud.
4) Værfterne skal aflevere deres endelige bud (BAFO) d. 29. marts 2027.
Herefter skal der gennemføres 5 lokale politiske beslutningsprocesser forud for en evt.
indgåelse af værftskontrakt.
Proces efter indgåelse af værftskontrakt:
Leveringstiden fra indgåelse af kontrakt beror på det vindende værfts tilbud. Det er derfor ikke
muligt på nuværende tidspunkt at angive en leveringstid. Det skal dog forventes, at der går 1218 måneder før levering af første færge (Aalborg) og yderligere 6 måneder før levering af
næste færge (Svendborg). Et forsigtigt overslag er derfor, at en færge til Svendborg-SkarøDrejø-overfarten kan leveres medio 2029.
Relaterede delprojekter: Færgelejer og ladeanlæg
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den samlede effekt af de nuværende markedsforhold i værtsbranchen kombineret med
markedstilpasningerne i kommende udbud gør det svært på nuværende tidspunkt at vurdere
niveauet af den endelige anskaffelsessum for en ny færge til Skarø/Drejø-overfarten. I
forbindelse med værfternes første bud vil der foreligge en indikation af hvor
anskaffelsessummen for færgen lander henne.
På nuværende tidspunkt forventes det stadig, at den samlede anskaffelsessum for færgen vil
resultere i en årlig leasingudgift, som kan holdes indenfor den afsatte udgift hertil i Svendborg
Kommunes budget. Det årlige budget til leasing af færgen udgør 8.215.450 kr. i 2027-priser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Lov om Kommunernes Styrelse, Klimahandleplan, Budgetforlig
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning
I ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2026-2029 DEN
Taget til efterretning.
Liste V og Æ kunne ikke tage sagen til efterretning med henvisning til
mindretalsudtalelsen på mødet den 18.03.26 i Økonomiudvalget:
”Liste V var imod, idet man ønsker, at kommunen grundigt undersøger muligheden for at
opnå en mere klimavenlig og økonomisk ansvarlig løsning gennem en modernisering og
levetidsforlængelse af M/F Højestene. Færgerne har minimum 10 års drift tilbage i sig.
Med udskiftning af hovedmotorerne, varmepumpe i stedet for oliefyr og installation af
lyddæmpere kan CO2-udledningen reduceres betydeligt, ligesom lokale gener i form af
støj og partikler mindskes. Vi mener, at en sådan løsning både vil give en grøn gevinst,
være mere skånsom for kommunens økonomi og samtidig udgøre et reelt alternativ til
nybyg af en el-færge til over 140 mio. kr. Vi kan desuden ikke godkende et genudbud af
værftskontrakten, når omkostningerne hermed ikke er kendt.”
John Arly Henriksen (A) var fraværende. Rasmus Schjødt Kold (A) deltog som suppleant.
Kilde: Svendborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.