Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Svendborg
Frigivelse af anlægsmidler til vandløbsrestaurering i 2026
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 2.215.637 kr., så den samlede anlægsbevilling til restaurering af Hørup Å og Stokkebækken er på 7.739.600 kr. i At tillægsbevillingen finansieres af et indtægtsbudget på 2.215.637 kr. i 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefales,
At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 2.215.637 kr., så den samlede
anlægsbevilling til restaurering af Hørup Å og Stokkebækken er på 7.739.600 kr. i
At tillægsbevillingen finansieres af et indtægtsbudget på 2.215.637 kr. i 2026.
At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 510.878 kr. i 2026 til
restaurering af Sømarksbækken, Spangebækken, Hammesbro Bæk, Ellerup Bæk
og Asbæk.
At tillægsbevillingen finansieres af et indtægtsbudget på 510.878 kr. i 2026.
Baggrund
Vandområdeplanerne 2021-2027 pålægger kommunerne at gennemføre de statsligt udpegede
indsatser.
Projekterne finansieres af staten og EU. Staten har allerede givet tilsagn til at støtte
projekterne.
Kommunen skal dog afholde udgifterne, indtil tilskuddene udbetales.
Projekterne
For en kort beskrivelse af projekterne se bilag 1 (Bilag 1. Beskrivelse af Svendborg Kommunes
indsatser vedr. vandløbsrestaurering.). De enkelte vandløbs beliggenhed fremgår af kort i bilag
2 (Bilag 2. Kortet viser beliggenhed af vandløb, hvor Svendborg Kommune har planlagt
restaureringsindsatser i 2026).
Administrationen anbefaler at igangsætte anlægsprojekter i syv vandløb i Svendborg
Kommune i 2026. Formålet er at forbedre vandløbenes økologiske tilstand ved at skabe bedre
fysiske forhold og forbedre gyde- og opvækstområderne for havørred i overensstemmelse med
Vandområdeplan 2021-2027.
Indsatser i Hørup Å og Stokkebækken er af tekniske årsager samlet i et projekt og indsatserne
i Sømarksbækken, Spangebækken, Hammesbro Bæk, Ellerup Bæk og Asbæk er samlet i ét
projekt.
Projekt Hørup Å og Stokkebækken
Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. januar 2023 anlægsbevilling til projektet for Hørup Å
og Stokkebækken. Projektet har efterfølgende været sat i bero som følge af lodsejerforhold.
Forsinkelsen har medført stigende udgifter til rådgivning og entreprenørarbejde, så projektets
samlede budget nu er steget fra 5.523.963 kr. (2026 prisniveau) til 7.739.600 kr. dvs. en
forøgelse af budgettet på 2.215.637 kr.
Projekt Sømarksbækken, Spangebækken, Hammesbro Bæk, Ellerup Bæk og Asbæk
Administrationen anmoder om frigivelse af en anlægsbevilling på 510.878 kr. i 2026 til
restaurering af vandløbene så Svendborg Kommune kan opfylde kravene fra Vandplan 20212027.
Projekternes økonomi fremgår af nedenstående tabel og vil blive refunderet af henholdsvis
staten og EU:
PROJEKT
Anlægsbudget
Tidligere budget
Nyt budget
Hørup Å og Stokkebækken
(2026 prisniveau)
Sømarksbækken, Spangebækken,
Hammesbro Bæk, Ellerup Bæk og Asbæk
0 kr.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Projekterne finansieres fuldt ud af henholdsvis EU og staten. Tilskuddene udbetales først ved
projektets afslutning, forventeligt i 2027. Svendborg Kommune skal derfor mellemfinansiere
anlægsudgifterne frem til refusionstidspunktet.
CO2-Konsekvensvurdering
Punktet har ikke konsekvenser i forhold til udledning af CO 2.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Vandløbsloven og Lov om vandplanlægning.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2026
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.
Kilde: Svendborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.