Besluttet 27. august, Integrationsråd, Svendborg
SIR Årshjul 2026
Administrationen indstiller, at Integrationsrådet drøfter årshjulet for resten af 2026 og kommer med forslag til mødedatoer med borgmesteren.
Kort fortalt
- Hvem
- Integrationsråd, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Integrationsrådet ønsker at følge op på de temaer, der blev drøftet på workshopdagen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Integrationsrådet drøfter årshjulet for resten af 2026 og
kommer med forslag til mødedatoer med borgmesteren.
Sagsfremstilling
På workshopdagen drøftede Integrationsrådet planlægningen af møder og aktiviteter for resten
Administrationen har efterfølgende udarbejdet et udkast til et årshjul med henblik på at skabe
overblik over rådets møder og aktiviteter.
Årshjulet fremlægges til drøftelse. Administrationen anmoder samtidig rådet om at komme med
forslag til mødedatoer med borgmesteren.
Derudover opfordres rådet til at drøfte, om arbejdet med et oplæg om demokrati og
Integrationsrådets rolle, hos AOF Job og Dansk/ Sprogskolen skal videreføres, og hvordan
aktiviteten i givet fald kan indgå i årshjulet.
I forbindelse med drøftelsen af årshjulet opfordres rådet desuden til at reflektere over
erfaringerne fra besøget fra Aarhus. Rådet kan drøfte, om der er initiativer, arbejdsformer eller
erfaringer, som kan overføres til Integrationsrådets arbejde i Svendborg, og hvordan disse
eventuelt kan indgå i det kommende arbejde og årshjulet.
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning
Næstkommende møder afholdes:
Dato: 08.10.26, lokation: SOSU-skolen.
Dato: 03.12.26, lokation: Svendborg Kommunes Kantine.
Møde med borgmesteren
Integrationsrådet ønsker at invitere borgmester Bo Hansen til et møde i marts 2027 efter
den 10. marts.
Integrationsrådet nedsætter en arbejdsgruppe bestående af Leila Nikic, Asrin Partavian,
Anastasia Evteeva, Garny N. Srisgandarajah og Ib Knudsen.
Forslag til fokuspunkter for mødet
Erfaringer med ændringen af forretningsordenen, herunder hvorfor den har
fungeret godt.
Borgmesterens ønsker og forventninger til Integrationsrådets arbejde fremadrettet.
Hvordan Integrationsrådet bedst kan bidrage til kommunens integrationsindsats.
Synliggørelse af Integrationsrådets arbejde og rolle.
Mødet med borgmesteren sættes på som dagsordenspunkt på et møde. Dette skal give
øvrige medlemmer af rådet mulighed for at deltage i arbejdsgruppen samt komme med
input til mødet. Det foreslås, at arbejdsgruppen udarbejder en række temaer og
fokusområder.
Administrationen vil kontakte borgmestersekretæren i forhold til ønsket mødedato.
Jobmesse
Integrationsrådet ønsker at være repræsenteret ved Svendborg Kommunes jobmesse.
På næste møde nedsættes en arbejdsgruppe, og der træffes beslutning om eventuelle
indkøb i forbindelse med deltagelsen.
Integrationsrådet ønsker desuden, hvis det er muligt at blive nævnt i åbningstalen.
Opholdstilladelse og informationsindsats
Integrationsrådet har hentet inspiration fra Integrationsrådet i Aarhus og drøftet
muligheden for at iværksætte en oplysningsindsats.
Rådet ønsker særligt at sætte fokus på unge, der ikke er danske statsborgere, og som
skal være opmærksomme på reglerne for at søge om selvstændig opholdstilladelse inden
for de gældende frister.
Rådet ønsker at Henning Andersen Holm laver dagsordenspunkt omkring
opholdstilladelse.
Integrationsrådet vil herefter drøfte mulighederne for en oplysningskampagne målrettet
unge.
Brochure
Integrationsrådet ønsker at opdatere rådets brochure. Punktet sættes på dagsordenen til
et møde med henblik på drøftelse af indhold, layout og eventuelle ændringer.
Studieture og virksomhedsbesøg
Der foreslås, at Integrationsrådet gennemfører studieture og virksomhedsbesøg som
supplement til rådets ordinære mødeaktivitet. Besøgene skal have et informativt og
inspirerende formål og afholdes uden formel dagsorden. Forslaget sættes på dagsorden
til et møde.
Høringssvar:
Integrationsrådet drøftede, om rådet i højere grad skal forholde sig til og afgive
høringssvar i sager af relevans for integrationsområdet. Der blev desuden rejst
spørgsmål om, hvorvidt arbejdet med høringssvar bør indgå som en fast del af rådets
årshjul.
Punktet ønskes drøftet på dagsordenen til et møde med henblik på drøftelse af rådets
rolle i forbindelse med høringer samt en eventuel indarbejdelse af høringssvar som en
fast aktivitet i årshjulet.
Danmarks bedste studie by
Der blev fremsat forslag om, at Integrationsrådet kan indgå som medspiller i arbejdet
med at udvikle en ny festival eller mangfoldighedsfest i tilknytning til initiativet Danmarks
Bedste Studie by.
Punktet sættes på dagsordenen til et kommende møde med henblik på at drøfte
Integrationsrådets mulige rolle og bidrag til en kommende festival eller
mangfoldighedsdag.
Indkomne ansøgninger
Integrationsrådet drøftede håndteringen af indkomne ansøgninger og ønskede en
afklaring af, hvor ofte ansøgninger skal behandles.
Punktet sættes på dagsordenen til et kommende møde med henblik på om indkomne
ansøgninger fremadrettet behandles to eller seks gange årligt.
Temaer
Integrationsrådet ønsker at følge op på de temaer, der blev drøftet på workshopdagen.
Rådet ønsker et samlet overblik over workshopdagens temaer samt et overblik over
medlemmernes kompetencer.
Punktet sættes på dagsordenen til et kommende møde. Signe Larsens notat fra
workshopdagen eftersendes til rådets medlemmer som grundlag for den videre drøftelse.
Der udarbejdes desuden et overblik over workshoptemaerne og rådets samlede
kompetencer.
Kilde: Svendborg Kommune, Integrationsråd, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.