Besluttet 31. august, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Svendborg
Forslag til anvendelse af midler til studiemiljøaktiviteter
Direktionen indstiller, At der afsættes 325.500 kr. i 2026 til samarbejdsaftale med Harders, Konsulatet36 og Rytmisk Råstof på baggrund af fremsendt ansøgning, forudsat at der opnås tilstrækkelig ekstern finansiering til projektet At samarbejdsaftalen med Harders, Konsulatet36 og Rytmisk Råstof …
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget drøftede sagen og ser positivt fra ansøgningen fra Harders/Konsulatet36 om studieaktiviteter. Udvalget anmodede formanden om at gå i dialog med Uddannelsesrådet om ansøgningen på et kommende møde, hvorefter sagen tages op i udvalget igen. Uddybende henvendelse fra Harders/Konsulatet36 vedlægges referatet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller,
At der afsættes 325.500 kr. i 2026 til samarbejdsaftale med Harders, Konsulatet36
og Rytmisk Råstof på baggrund af fremsendt ansøgning, forudsat at der opnås
tilstrækkelig ekstern finansiering til projektet
At samarbejdsaftalen med Harders, Konsulatet36 og Rytmisk Råstof udarbejdes
som en flerårig samarbejdsaftale frem til 2029, hvor aftalens udgifter fra 2027
aftales efter nærmere dialog med ansøger inden for budget afsat til
studiemiljøaktiviteter
At den resterende del af budgettet på 349.500 kr. i 2026 udmøntes til
studiemiljøaktiviteter via dialog med relevante aktører herunder de studerende
Sagsfremstilling
Den 21. april 2026 besluttede Økonomiudvalget enstemmigt at godkende udmøntningen af 1
mio. kr. afsat i budgetforliget for 2026 til signaturprojektet ”Danmarks bedste studieby”. I den
forbindelse blev der afsat 700.000 kr. årligt til ansættelse af en studiebykoordinator og 300.000
kr. til studiemiljøaktiviteter, fx studiestartsfestival.
På møde i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 10. august 2026 besluttede udvalget
enstemmigt at anmode om forslag til anvendelse af de afsatte midler til studiemiljøaktiviteter.
I juli 2026 fremsendte Harders, Konsulatet36 og Rytmisk Råstof (herefter omtalt ”ansøger”) en
ansøgning om støtte til styrkelse af studiemiljøet i Svendborg jfr. bilag 1 ”Ansøgning fra
Harders vedrørende studiemiljø i Svendborg”. Der ansøges om 564.000 pr. år, dog reduceret til
Det er administrationens vurdering, at det faglige indhold i ansøgningen harmonerer med de
politiske intentioner i budgetforliget om at understøtte kommunens signaturprojekt Danmarks
bedste studieby. Det vurderes desuden, at projektet i vid udstrækning harmonerer med de
ønsker, der har været fremlagt fra uddannelsesinstitutionerne.
Den faglige vurdering er foretaget på baggrund af følgende kriterier:
Aktiv ungeinddragelse i både udvikling og afvikling af aktiviteter
Aktiviteter der understøtter et levende studiemiljø hele året
Stor variation i aktiviteter, herunder indhold og målgruppe
Geografisk spredning af aktiviteter
Realiserbarhed
Organisatorisk robusthed
Samarbejder mellem flere aktører
Potentiale for langsigtet forankring og bæredygtighed
Administrationen anbefaler, at der anvises 325.500 kr. i 2026 til indgåelse af samarbejdsaftale
med ansøger, forudsat at der opnås tilstrækkelig ekstern finansiering til projektets realisering i
overslagsårene. Det anbefales desuden, at samarbejdsaftalen udarbejdes med et flerårigt sigte
frem til 2029, og at aftalens udgiftsniveau i overslagsår aftales nærmere med ansøger inden for
rammerne af det afsatte budget til studiemiljøaktiviteter. Ansøger oplyser, at der ved et
reduceret tilskud i overslagsårene kan foretages budgettilpasninger. Det vil dog betyde, at
ansøger i højere grad skal hente finansiering hos eksterne fonde. Samtidig vil
aktivitetsniveauet kunne tilpasses størrelsen på tilskuddet.
På møde mellem UCL og Svendborg Kommune den 2. juli 2026 tilkendegav UCL et ønske om
at bidrage aktivt til prioritering og udvikling af aktiviteter, der kan styrke studiemiljøet.
Administrationen anbefaler derfor at den resterende del af budgettet på 349.500 kr. i 2026
udmøntes via dialog med relevante aktører herunder de studerende.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det samlede budget afsat til studiemiljøaktiviteter i 2026 og overslagsår er på 300.000 kr. I
2026 er der et mindreforbrug på løn til studiebykoordinatoren på 375.000 kr., som følge af
senere ansættelse. Administrationen indstiller som en følge heraf, at ansøger imødekommes
med 325.500 kr. i 2026, og at de resterende midler i 2026 på 349.500 kr. udmøntes til
studiemiljøaktiviteter via dialog med relevante aktører samt de studerende.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Udviklingsstrategien, herunder signaturprojekt Danmarks bedste studieby
Børne- og Ungepolitikken, herunder ”Sunde og stærke fællesskaber”
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning
Udvalget drøftede sagen og ser positivt fra ansøgningen fra Harders/Konsulatet36 om
studieaktiviteter.
Udvalget anmodede formanden om at gå i dialog med Uddannelsesrådet om
ansøgningen på et kommende møde, hvorefter sagen tages op i udvalget igen.
Uddybende henvendelse fra Harders/Konsulatet36 vedlægges referatet.
Mikael Hansen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.
Kilde: Svendborg Kommune, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.