Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg

Svendborg badminton Klub

Direktionen indstiller: At udvalget træffer beslutning i sagen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Bevilget underskudsgaranti på 25.000 kr. af Kulturpuljen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
At udvalget træffer beslutning i sagen.

Sagsfremstilling

Badminton Danmark har revideret deres Elite turnerings koncept.
Badminton Danmark har nu fastlagt det nye koncept for eliteturneringer nationalt i Danmark.
På toppen af dette koncept er DM-EGP, som er et element i DM turneringen. Der vil i
turneringen være internationalt topniveau. De tre årlige EGP-turneringer er en del af det nye
DM setup, hvor alle seniorspillere i Danmark, som ikke ligger i verdens top-30, skal deltage i to
ud af de tre årlige DM Elite Grand Prix turneringer for at kunne deltage ved finalespillet ved
DM.
Svendborg Badminton Klub er udvalgt som værter for turneringen tre gange i løbet af de næste
6 år, første gang i efteråret 2026, herefter i 2028 og 2030. Klubben vil have brug for en
økonomiske sikkerhed i eventet, hvor denne ansøgning er et delelement. Eventet støttes også
af Badminton Danmark, Yonex og enkelte fonde.
Turneringen afvikles i år fra d. 25.09.2026 til d. 27.09.2026. Der vil komme cirka 200 spillere til
turneringen som vil have overnatninger i to til tre dage, da de kommer fra alle dele af landet.
Der vil også være international deltagelse. Senest gav det cirka 300 overnatninger i Svendborg
udenfor den almindelige højsæson.
Turneringen afvikles i HaarhsHallen, Dronningemaen 33, hvor klubben har hjemsted.
Klubben er en af de fire idrætter, der er udpeget som Sats-idræt i Team Danmark samarbejdet
og er udpeget af specialforbundet som et vigtigt talentudviklingsmiljø.
Som en del af den sportslige udviklingsstrategi for Svendborg Badminton Klub har klubben en
ambition om at være en fast del af det danske elitemiljø. Dette event vil være medvirkende
hertil, idet klubben forventer at have 5-6 spillere med i turneringen, mange frivillige involveres
og de kommende elitespillere kan spejle sig i de bedste i eget træningsmiljø.
Til selve eventet vil cirka 80 frivillige deltage.
Klubben vil med støtten have mulighed for at afvikle arrangementet med mindre risiko for

underskud. Der er ligeledes søgt støtte i lokale fonde, som anser delvis kommunal
medfinansiering som et grundlag for deres støtte.
Klubben vil tilbyde en repræsentant fra Kultur og Fritidsudvalget til at medvirke ved
præmieoverrækkelserne.
Kulturpuljens kriterier
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske
Fornemmelser. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles
indenfor kommunens grænse. Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der
afholdes indenfor kommunens grænse.
Altså lever eventet op til kriterierne, idet eventet er en del af et DM og afholdes indenfor
kommunens grænser.
Ud over at der gives gratis entre, for at sikre så mange tilskuere som muligt, vil alle kampe
blive live streamet. Ved tidligere arrangementer af denne karakter har der været cirka 3000
daglige unikke brugere på live streaming.
Turneringen afvikles i Haarhs Hallen, Dronningemaen 33, hvor klubben har hjemsted.
I vedlagte budget fremgår, at budgettet vil balancere med et tilskud på 25.000 kr.
Administrationen bemærker, at Svendborg Badminton Klub i 2024 blev bevilget en
underskudsgaranti på 25.000 kr. til afvikling af lignende stævne.
Underskudsgarantien blev anvendt.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Af erhvervsmæssige konsekvenser vil arrangementet sikre turismeindtægter og oplevelser for
byens borgere, da der er gratis entre. Der forventes 200 hotelovernatninger ved dette event.
Eventuel bevilling afholdes af Kulturpuljen, hvor der resterer 395.000 kr. til disponering i 2026.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Kriterier for tilskud fra Kulturpuljen.

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Bevilget underskudsgaranti på 25.000 kr. af Kulturpuljen.

Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.