Besluttet 2. september, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg
Drøftelse af danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet 2025
Direktionen indstiller, at: Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og videresender punktet til kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Jesper Ullemose (V) deltog som suppleant.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager
orienteringen til efterretning og videresender punktet til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen på baggrund af en drøftelse tager orienteringen om danmarkskortet
over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2025 til efterretning.
Sagsfremstilling
Socialministeriet offentliggjorde den 23. juni 2026 danmarkskortet over omgørelsesprocenter for 2025.
Danmarkskortet viser, hvor mange kommunale afgørelser Ankestyrelsen har omgjort på henholdsvis
socialområdet, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. Ankestyrelsen er den øverste
administrative klageinstans for sager, der behandles efter serviceloven og barnets lov.
De tre kommuneopdelte danmarkskort for 2025 kan findes på Socialministeriets hjemmeside under
menupunktet ”Danmarkskort”. De omfatter:
1. Omgørelsesprocenter på socialområdet 2025
2. Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2025
3. Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2025
Ifølge retssikkerhedslovens § 79 b skal kommunalbestyrelsen inden årets udgang behandle
danmarkskortet over omgørelsesprocenter for socialområdet.
Da danmarkskortet omfatter afgørelser efter både serviceloven og barnets lov, behandles sagen i både
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, før den sendes
videre til kommunalbestyrelsen. Handicaprådet har haft sagen i høring, og rådets udtalelse er vedlagt
som bilag.
Følgende paragraffer indgår i danmarkskortet
Børnehandicapområdet
Hjemmetræning, særlige dagtilbud og særlige klubtilbud §§ 82-85 i barnets lov
Merudgifter § 86 i barnets lov
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87-88 i barnets lov
Ledsagelse § 89 i barnets lov
Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning § 90 i barnets lov, jf. §§ 83 og 86 i
serviceloven
Afløsning og aflastning § 90 i barnets lov, jf. § 84 i serviceloven
Voksenhandicapområdet
Voksne - kontante tilskud § 95
Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
Voksne - ledsageordning § 97
Voksne - merudgifter § 100
(Overstående paragraffer er indsat efter høring i Handicaprådet)
Tallene viser en stigning i den samlede omgørelsesprocent fra 32 % i 2024 til 45 % i 2025. På
voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten steget fra 25 % til 50 %, mens den på
børnehandicapområdet er steget fra 33 % til 75 %.
Det samlede socialområde
År
Afgørelser i
Heraf
Heraf
Omgørelsesprocent Omgørelsesprocent
Ankestyrelsen omgjorte
ændrede/ophævede (Svendborg)
(landsplan)
(Svendborg)
sager
sager
(Svendborg)
Voksenhandicapområdet
År
Afgørelser i
Heraf
Heraf
Omgørelsesprocent Omgørelsesprocent
Ankestyrelsen omgjorte
ændrede/ophævede (Svendborg)
(landsplan)
(Svendborg)
sager
sager
(Svendborg)
Børnehandicapområdet
År
Afgørelser i
Heraf
Heraf
Omgørelsesprocent Omgørelsesprocent
Ankestyrelsen omgjorte
ændrede/ophævede (Svendborg)
(landsplan)
(Svendborg)
sager
sager
(Svendborg)
Omgørelsesprocenten dækker over klagesager, der er ændret/ophævet eller hjemvist af Ankestyrelsen.
Ved en hjemvisning skal kommunen behandle sagen på ny, da der mangler oplysninger til, at der kan
træffes afgørelse.
Det er vigtigt at bemærke, at omgørelsesprocenten kun vedrører de sager, der er blevet påklaget, og
dermed ikke siger noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling. Kun en lille del af
afgørelserne på socialområdet bliver påklaget.
Danmarkskortet rummer desuden tal fra Danmarks Statistik over antal borgere, der modtager ydelser
på socialområdet. Ifølge Ankestyrelsen modtog 7.205 borgere i Svendborg Kommune i 2024 en eller
flere ydelser på området. En borger kan tælle flere gange, hvis vedkommende modtager indsatser efter
flere paragraffer i serviceloven eller barnets lov.
Bilag 2, beskriver særskilt ovenstående data på børnehandicapområdet, samt den nuværende og
fremtidige handleplan for området, (Det bemærkes at bilag 2, er udarbejdet efter høring i
Handicaprådet)
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Retssikkerhedsloven.
Barnets lov
Børne- og ungepolitikken
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 31. august 2026
Taget til efterretning.
Mikael Hansen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen.
René Haahr (V) var fraværende. Jesper Ullemose (V) deltog som suppleant.
Kilde: Svendborg Kommune, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.