Besluttet 3. september, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg
Orientering om Svendborg Kommunes håndtering af affald
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen om Svendborg Kommunes håndtering af affald tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
At orienteringen om Svendborg Kommunes håndtering af affald tages til
efterretning.
Sagsfremstilling
På udvalgsmødet den 4. april 2026 anmodede Teknik- og Miljøudvalget administrationen om
en redegørelse vedr. Svendborg Kommunes indsatser, i forhold til håndtering og opsamling af
affald i naturen.
Svendborg Kommune arbejder med håndtering af affald i en kombination af:
1. Standarddrift, som omfatter blandt andet affaldsopsamling og tømning af
affaldsbeholdere på strande, i byområder, grønne områder, på stier og ved rekreative
anlæg.
2. Ekstraindsatser på baggrund af borgerhenvendelser, tilsyn samt konkrete vurderinger af
behovet på den enkelte lokalitet.
3. Frivillige indsatser, der bidrager til affaldsindsamling i naturen og det offentlige rum.
Administrationen fører løbende tilsyn med affaldsindsatsen og vurderer behovet for justeringer
af serviceniveauet indenfor den aktuelle økonomiske driftsramme.
Standarddrift
Standardindsatsen foretages primært af virksomheden Forstas under nuværende aftale om
vej- og parkdrift. De forskellige områder, som indgår i standarddriften, fremgår af bilag 1 (Bilag
1. Områder som indgår i standarddriften). Kortbilag over kommunens aktuelle skraldespande
og deres tilhørende vinter- og sommertømning er vedlagt som bilag 2 og 3 (Bilag 2.
Vintertømning. Bilag 3. Sommertømning).
Ekstraindsatser
Udover standardindsatsen foretages der også løbende opsamling og bortskaffelse af affald på
baggrund af lokationsspecifikke henvendelser i Svendborg Borgertip, på mail eller pr. telefon.
Indmeldingerne kommer fra borgere, Forstas samt kommunale medarbejdere, der løbende
fører tilsyn i kommunen.
Beslutningen om en ekstraindsats bygger på en faglig vurdering af trafiksikkerhed, farlighed af
affaldet, mulighed for biologisk nedbrydning, risiko for spredning af affald af rotter eller fugle,
antallet af besøgende på lokaliteten samt eventuelle gener for de besøgende.
Ekstraindsatser udføres typisk på baggrund af:
Større mængder affald, herunder byggeaffald, der bliver efterladt på rastepladser, i
hjørner af p-pladser eller i grønne områder.
Efterladte genstande i bybilledet, specielt gamle cykler.
Vejrmæssige variationer. På grund af vejrforandringer opleves det ofte, at sommeren
vejrmæssigt begynder i maj og fortsætter til oktober, hvilket medfører en øget brug af
specielt parker og strande, mens der fortsat er vintertømning på affaldsbeholderne.
Derfor ligger der ofte en ekstraindsats i overgangsperioderne for kunne opfylde det
ønskede serviceniveau. Samtidig kan varmt vejr i sommerperioden og øget brug af
strande og naturområder udfordre de tidligere vurderede frekvenser for tømning af
affaldsbeholde-rene, hvilket kan give anledning til en ekstra lokal indsats.
I større naturområder, skove, skovbryn og rastepladser fortages ikke en standardiseret
affaldshåndtering. Der iværksættes dog løbende forsøg med indsamlingsrunder, hvis der i
forbindelse med tilsyn bliver observeret et behov. I 2025 er der lavet forsøg med en
rastepladsrunde, hvor Forstas meldte ind ved behov for ekstra opsamling af affald langs kanten
af rastepladserne. Det gav dog ikke anledning til ekstra oprydning på nogen af rastepladserne,
da eventuelt henkastet affald var blevet håndteret under standarddriften.
Opleves det, at der gentagne gange er behov for ekstra indsats på en bestemt lokalitet,
vurderes mulighederne for etablering af en gentagen affaldshåndtering, f.eks. via en
affaldsbeholder, eller der foretages en revurdering af frekvensen på eksisterende
affaldshåndtering.
Frivillige indsatser
Kommunen har aktuelt aftale med forskellige frivillige tiltag:
Der er frivillige lokale grupper, der samler affald. Kommunen har aktuelt kontakt med 5
grupper.
Der er 5 ruter ved Ren Natur, som foreninger kan gå hvert år.
Den frivillige indsats støttes af administrationen ved at sørge for poser, handsker og tænger til
de frivillige grupper, samt at stå for hentning af det indsamlede affald efter Ren Naturs-
indsamlinger.
Affaldssortering i det offentlige rum
Den 16. juni 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget enstemmigt, at der løbende skulle
indføres affaldssortering i et geografisk afgrænset område i perioden 2022-2025. Sorteringen
skulle ifølge indstilling opdeles i glas/metal og rest. Det indstillede projekt er nu færdiggjort, og
der er opsat affaldsbeholdere til affaldssortering i de valgte fraktioner i Svendborg Bymidte,
herunder gågaden, Torvet, Møllergade samt på havnen og ved Idrætscenteret. Der er løbende
og senest i foråret 2026 udført stikprøvekontrol af renhedsgraden af glas/metal-fraktionen. De
foreløbige erfaringer viser, at metal/glas fraktionen fortsat ikke er så ren, at den kan sendes til
genanvendelse.
I administrationen arbejdes der videre med mindre prøvehandlinger for at undersøge, om
glas/metal-fraktionen kan gøres renere, eller om der på sigt skal ændres i de valgte faktioner.
Disse prøvehandlinger udføres indenfor den aktuelle økonomiske ramme.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det er en løbende vurdering fra administrationen om der er behov for tilpasninger samt
yderligere tiltag. I 2026 er der prioriteret ca. 5,3 mio. kr. indenfor aftalen om Vej- og Parkdrift
med Forstas. Hertil er der andre mindre indsatser, som registreres på andre aftaler.
Da behovet for affaldshåndtering på de enkelte lokationer ændres hurtigt, vurderes det ikke at
øgede generelle indsatser er rentable.
Administrationens anbefaling til yderligere tiltag er derfor at opfordre medarbejdere i
kommunen, entreprenører og borgere til at benytte Svendborg Borgertip til indmelding af bl.a.
henkastet affald.
CO2-Konsekvensvurdering
Orienteringen forventes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Aktuelt er der ikke lovkrav om sortering af affald i det offentlige rum.
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning
Orienteringen tages til efterretning.
Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.