Anbefalinger til tiltag og ny tildelingsmodel for almen- og specialområdet

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender, at følgende
anbefalinger danner grundlag for dialoger med skoleledelser, skolebestyrelser og faglige
organisationer:
Alle børn starter i børnehaveklassen i almen – eventuelt med støtte eller i et
forstærket tilbud – så kommunens specialtilbud ikke har børnehaveklasse fra
skoleåret 2027/28. Undtaget herfra er elever til Byhaveskolen og eksterne tilbud.
10. klasse lukkes på Centerafdelingen og Heldagsskolen fra skoleåret 2027/28, så
elever efter 9. klasse fortsætter i en almen 10. klasse – eventuelt med støtte eller i
et forstærket tilbud – eller på en ungdomsuddannelse.
Heldagsklassetilbuddet ”Broen” for 7.-9. klasse flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup
Skole fra skoleåret 2027/28.
Tildelingsmodellen for almen- og specialområdet fornyes med virkning fra 2027
med følgende justeringer:
Den nuværende tildelingsmodels styringsmekanisme følges, så der er
forbundne kar mellem almen- og specialområdet, hvor et eventuelt
merforbrug på specialområdet hentes ind via skolernes decentrale
budgetter og et mindreforbrug på specialområdet tilfalder almenområdet.
Skolernes økonomiske ansvar ved segregering af elever ændres fra et
udelukkende centralt betalingsansvar til centralt betalingsansvar med
decentral medfinansiering, så skoler betaler en fast takst, når en elev i
skoledistriktet segregeres til et specialtilbud.
Der skabes en mere sammenhængende model med tre spor (A, B og C),
der er koblet til trin på indsatstrappen og har hver deres finansiering.
Finansiering af ressourcer til forstærket indsats for elever i almen overgår
fra en individuel takst pr. elev til en rammefinansiering.
Takster for specialtilbud fastlægges ud fra virkelighedsnære forudsætninger,
der afspejler tilbuddenes serviceniveau.
Der skabes en risiko- og investeringspulje, som skal dække udgifterne til
specialundervisning og tiltag, der understøtter kapacitetsopbygningen på
tværs af almen- og specialområdet.

Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget:
Godkender at et forventet økonomisk råderum ved ovenstående ændringer i
skolestrukturen prioriteres til almenområdet.

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget:
Tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har i 2026 fokus på at udvikle almen- og
specialområdet ud fra ambitionen om, at almenområdet skal have et løft, så endnu flere børn
og unge har mulighed for at være en del af fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer i deres
lokalmiljø i tråd med Børne- og Ungepolitikken. Ønsket om at løfte almenområdet og herunder
styrke den tidlige og forebyggende indsats skal ses i lyset af, at andelen af børn i segregerede
specialtilbud er steget. Elevtallet er særligt steget på specialskolerne. Som en konsekvens
heraf er udgifterne til specialundervisningsområdet steget. Der er skabt et merforbrug på
skoleområdets regnskab de seneste år.
Med udgangspunkt i den politiske ambition om at løfte almenskolen igangsatte
administrationen et arbejde med at finde løsninger, der kan få flere børn og unge til at trives,
lære og udvikle sig på deres lokale folkeskole. Samtidig er der behov for at skabe et mere
bæredygtigt specialundervisningsområde med fokus på kapacitet, visitation og økonomi. Disse
to dagsordner er tæt forbundne og kan ikke løses hverfor sig. Derfor har administrationen
arbejdet med faglige anbefalinger til tiltag og fornyelser af tildelingsmodellen, så den i højere
grad støtter op om det sammenhængende skoleområde og omprioriterer ressourcer fra de højt
specialiserede tilbud til almenområdet.
Administrationens faglige afsæt for tiltag for almen- og specialområdet blev taget til efterretning
i enighed på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 10. august. Udvalget
godkendte, at administrationen udarbejder økonomiske konsekvensberegninger for tiltagene.
Udvalget forelægges med denne sag et samlet beslutningsoplæg med administrationens
faglige anbefalinger til tiltag sammen med en beskrivelse af administrationens forslag til en
justeret tildelingsmodel for almen- og specialområdet. Administrationen arbejder videre med
økonomiske konsekvensberegninger, som vil blive forelagt udvalget på et kommende møde.
Bilag 1 (Bilag 1: Notat om uddybning af det faglige afsæt for udvikling af almen- og
specialundervisningsområdet i folkeskolen) redegør for de faglige intentioner og
forudsætninger bag administrationens anbefalinger til tiltag, og hvordan disse tiltag tænkes
sammen for at indfri ambitionerne i Børne- og Ungepolitikken, løfte almenområdet og udvikle
specialområdet. Notatet er første gang forelagt Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den
10. august 2026. Notatet er opdateret med en anbefaling om at lukke 10. klasse på Svendborg
Heldagsskole. Skolen har senest haft en elev i 10. klasse i 2023.

Bilag 2 (Bilag 2: Notat om fagligt afsæt for justeringer til tildelingsmodel for almen- og
specialområdet) uddyber administrationens baggrund og formål med justeringer til den
nuværende tildelingsmodel og beskriver administrationens faglige anbefalinger til modellens
principper, styringsmekanismer og opbygning.
Administrationen anbefaler tiltag, som medfører ændringer af skolestrukturen, og som derfor
skal vedtages endeligt i Kommunalbestyrelsen. Forslag til proces for den politiske behandling
af anbefalingerne og inddragelse af skoler og faglige organisationer fremgår af tidsplanen i
bilag 3 (Bilag 3: Tids- og procesplan for arbejdet med tiltag for almen- og specialområdet).
Med udgangspunkt i en faglig ambition om at skabe en forstærket indskoling ud fra fælles
pædagogiske og didaktiske principper samt stærkere og større specialklasseenheder foreslår
administrationen følgende ændringer i skolestrukturen:
Alle børn starter i børnehaveklassen i almenområdet – evt. med støtte eller i en
forstærket indsats – så kommunens specialtilbud ikke har børnehaveklasse fra skoleåret
2027/28. Undtaget herfra er elever til Byhaveskolen og eksterne tilbud.
10.-klasseselever i almen eller på en ungdomsuddannelse: Specialskoleelever på
Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole fortsætter efter 9. klasse i 10. klasse i
almenområdet – evt. med støtte eller i en forstærket indsats – eller på en
ungdomsuddannelse ligesom elever fra specialklasser. Dermed lukkes 10. klasse på
Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole fra skoleåret 2027/28.
Heldagsklassetilbuddet ”Broen” flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup Skole: Der arbejdes
hen mod stærkere og større specialklasseenheder med henblik på, at specialklasserne
opbygger deres kapacitet og opnår øget kompetence, så de kan ?løfte elever, der ellers
ville blive segregeret til specialskoler længere oppe på indsatstrappen. Som led heri
foreslås det, at Broen, der er et heldagsklassetilbud for 7.-9. klasse, flytter fra
Tåsingeskolen til Skårup Skole, hvor der etableres et sammenhængende og større
heldagsklassetilbud for 1.-9. klasse fra skoleåret 2027/28.

Forslag til justeringer i tildelingsmodel
I 2019 vedtog kommunalbestyrelsen en ny tildelingsmodel for skoleområdet som erstatning for
den model, der blev indført i 2015. Den væsentlige ændring fra 2015-modellen til 2019modellen var, at skolerne overgik fra at have et decentralt betalingsansvar for elever, der blev
segregeret til specialtilbud, til et kollektivt betalingsansvar, hvor den samlede ramme til
skolerne blev beskåret, hvis der var merudgifter på den centrale pulje til segregerede tilbud.
Styringslogikken i 2019-modellen er, at hvis der sker et større fald i antallet af segregerede
elever end forudsat, frigives der midler til styrkelse af almenområdet og mangfoldige
læringsmiljøer. Modsat vil en stigning i antallet af segregeringer betyde færre midler til
almenområdet.
I 2021 blev der tildelt 4 mio. kr. ekstra til almenskolerne som følge af færre segregerede elever
samt 3,4 mio. kr. ved budgetforliget til et boost af mangfoldige læringsmiljøer på
almenområdet. Disse midler blev i 2022 og 2023 trukket fra skolernes budgetter for at

medfinansiere det stigende antal segregerede elever. Herefter svarer skolernes budgetter til
den oprindelige tildeling fra 2020, hvor tildelingsmodellen trådte i kraft. Der er ikke trukket
yderligere midler fra skolernes tildeling til at dække det stigende antal segregerede elever.
Merforbruget på den centrale pulje til mangfoldige læringsmiljøer er i stedet blevet forhøjet via
udfordringstemaer til budget 2024-27 og budget 2026-2029 samt ved dækning af merforbruget
ved regnskab 2023, 2024 og 2025. Den nuværende tildeling af midler til mangfoldige
læringsmiljøer på skolerne er 36,6 mio. kr., svarende til tildelingen pr. 1/8 2020, samt 3,14 mio.
kr. besluttet ved budgetforliget for budget 2025, hvor også den centrale pulje til segregering
blev tilført 0,5 mio. kr. stigende til 1,06 mio. kr. i 2028. Der er brug for at finde en økonomisk
bæredygtig model for skoleområdet.
Formålet med justeringer af tildelingsmodellen er at skabe bedre muligheder for at investere
tidligere i elevernes skoleforløb og styrke deltagelsesmuligheder for flere børn i lokale
læringsmiljøer. Det skal understøtte bevægelser ned ad indsatstrappen. Samtidig skal
justeringerne skabe et mere robust økonomisk grundlag for hele skoleområdet og dermed
understøtte de foreslåede tiltag i notatet (bilag 1), herunder de indstillede tiltag i
skolestrukturen og en revideret indsatstrappe.
Administrationen anbefaler, at tildelingsmodellen opbygges, så økonomi, kapacitet og
pædagogik understøtter hinanden på tværs af almen- og specialområdet. En tildelingsmodel
skal inden for den økonomiske ramme til skoleområdet omfordele midlerne, så færre midler er
bundet til kompenserende indsatser såsom specialundervisning. Der er stadig brug for
kompenserende indsatser, men flere midler skal kunne anvendes i almenområdet og øge
skolernes muligheder for at investere i tidligere og forebyggende indsatser. Modellen skal med
andre ord understøtte bevægelser ned ad indsatstrappen.
Administrationen foreslår, at tildelingsmodellen redesignes ud fra fem grundlæggende
principper:
1. Økonomi skal understøtte den faglige ambition
2. Ressourcer skal investeres tidligere
3. Kapacitet skal finansieres fremfor visitation
4. Økonomisk risikodeling
5. Modellen skal være robust over tid

Med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken skal skolerne opleve, at der ikke blot er et
fagligt/pædagogisk og menneskeligt formål ved at hjælpe og støtte en elev i at kunne trives og
lære i almenskolens lokale læringsmiljø. Det skal også være en økonomisk fordel. I dag er det
en økonomisk fordel for skolen, hvis en elev visiteres til et specialtilbud. Det skyldes, at
tildelingsmodellens styringsmekanisme med forbundne kar mellem almen- og specialområdet
ikke har været anvendt de senere år.
Administrationen anbefaler, at den eksisterende tildelingsmodels styringsmekanisme følges, så

et eventuelt merforbrug på specialområdet hentes ind via skolernes decentrale budgetter. Hvis
der omvendt er et lavere forbrug på specialundervisningsområdet, tilfalder det økonomiske
råderum almenskolerne. Administrationen foreslår, at skolernes økonomiske ansvar ved
segregering af elever ændres fra et centralt betalingsansvar til centralt betalingsansvar
kombineret med decentral medfinansiering. En skole vil da skulle betale en takst for at afgive
en elev til et specialtilbud. For at mindske økonomisk usikkerhed og beskytte små skoler med
sårbar økonomi foreslår administrationen, at afgivertaksten ligger fast og er uafhængig af,
hvilket specialtilbud en elev visiteres til. Forskellen mellem afgivertaksten og den faktiske udgift
til elevens specialtilbud finansieres af en central pulje. Dermed kender skolerne deres
økonomiske risiko på forhånd, mens en central risiko- og investeringspulje fortsat bærer
risikoen for de mest specialiserede og omkostningstunge tilbud.
Erfaringer fra Odense, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner og egen kommune viser, at
tildelingsmodeller med forbundne kar mellem almen- og specialområdet kan skabe en mere
bæredygtig økonomistyring. Erfaringerne viser dog også, at tildelingsmodellers robusthed kan
blive udfordret af, at der kommer et stigende antal elever med diagnoser og behov for
specialundervisning. Derfor ønsker administrationen at følge udviklingen tæt og løbende
vurdere behovet for at justere skoleområdets økonomi.
Administrationen anbefaler, at tildelingsmodellen opbygges af tre spor, der er koblet til trinene
på indsatstrappen:
Spor A: Tildeling til undervisning og forebyggende indsatser på trin 1 og 2 i
almenområdet. Tildelingen baseres på en kombination af elevtal og socioøkonomiske
kriterier, hvilket sikrer, at ressourcerne afspejler både skolens størrelse og de specifikke
rammevilkår i distriktet. Ressourcer fra timebanken indgår i tildelingen.
Spor B: Tildeling til forstærket indsats på trin 3 i almenområdet, så skolerne også efter
ny lovgivning fra august 2027 kan fortsætte med forstærket indsats for elever, som
alternativt ville være i risiko for at komme i et segregeret specialtilbud. Udover
almentildelingen, som rummer timebanken, finansieres spor B af puljen til mangfoldige
læringsmiljøer, som fordeles på baggrund af elevtal og socioøkonomi.
Spor C: Tildeling til elever på specialtilbud, hvor hvert tilbud tildeles en gennemsigtig
takst pr. elev, der afspejler serviceniveauet på det enkelte tilbud. Spor C finansieres via
en central risiko- og investeringspulje ud fra den pulje, der i dag finansierer
specialundervisning. Den suppleres af midler fra den afgivertakst, der følger med de
visiterede elever fra skolerne.

Administrationen foreslår, at tildelingen til forstærket indsats for elever i almen (spor B) overgår
fra en individuel takst pr. elev til en rammefinansiering. Nye regler for specialundervisning og
støtte forventes at medføre, at der ikke længere er visitation til forstærket indsats. Skolerne
skal derimod på eget initiativ igangsætte forstærket indsats for de elever, som har behov for
særlig støtte. Derfor vil det ikke længere være muligt at tildele en individuel takst pr. elev i
forstærket indsats. Ambitionen er, at skolerne med en rammefinansiering selv har
tilstrækkelige ressourcer til at iværksætte forstærket indsats. Ressourcerne skal være tæt på

barnet, før behovet for støtte udvikler sig til en visitation.

Videre proces

Administrationen foreslår, at denne sag danner udgangspunkt for udvalgets dialog med
relevante parter frem til udvalgets næste behandling af sagen den 5. oktober 2026:
2. september 2026: Dialogmøde med repræsentanter fra arbejdsgrupper og
repræsentanter fra administrationen.
21. september 2026: Dialogmøde med repræsentanter fra faglige organisationer,
herunder tillidsrepræsentanter, samt skoleledere og ledelsesrepræsentanter fra
administrationen.
30. september 2026: Dialogmøde med skolebestyrelser og skoleledere.

Efter behandlingen af sagen på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 5. oktober
2026 anbefaler administrationen, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelser og faglige
organisationer i oktober og starten af november med henblik på, at udvalget kan indstille
anbefalinger til Økonomiudvalget med henblik på endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen i
december 2026.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Administrationens anbefalinger er baseret på, at den økonomiske ramme for det samlede
skoleområde er et nulsumsspil. Konsekvensberegninger for tiltagene og justeringerne i
tildelingsmodellen vil blive fremlagt på et kommende møde.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Folkeskoleloven, Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen, Aftale
om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse – Nye muligheder efter 9.
klasse, Børne- og Ungepolitikken.

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 31. august 2026

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne som grundlag for den
videre dialog.
Udvalget gør opmærksom på, at det endnu ikke har fået forelagt konkrete
konsekvensberegninger for de enkelte skoler.
Udvalget ser frem til de perspektiver, der viser sig i den videre dialog.

Beslutning

Taget til efterretning.