Besluttet 1. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg
Orientering vedr. fund af asbest på Biblioteket
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen tages til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,
At orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
I forbindelse med en planlagt skimmelsanering på Svendborg Bibliotek blev der fundet
asbestholdigt materiale i væggene. Der blev straks igangsat det nødvendige arbejde med at
fjerne de respektive vægplader og der blev foretaget støvprøver. Prøverne viste, at der ikke er
asbestfibre i støvet.
Administrationen har været i dialog med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital, som vurderer, at der ikke er behov for særlige foranstaltninger i forhold til
at opholde sig på biblioteket – hverken for borgerne eller medarbejderne.
Da vægpladerne er malede, frigives der ikke asbestfibre i luften ved almindeligt brug. Der er
fundet en løsning på, hvordan ophængning af materiale, fx hylder, billeder og lign. håndteres
fremadrettet for at undgå yderligere brud på asbestplader. Når biblioteket ønsker at ændre på
indretningen, konsulteres Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS), som vil sørge for
den rette håndtering.
Opsætningen af nye vægplader er igangsat, og forventes afsluttet inden udgangen af
september 2026. Efterfølgende vil der blive udført en kontrolprøve i pavillonen samt en
kortlægning af asbest i hele bygningen.
Det er vigtigt at understrege, at det er sikkert at opholde sig på biblioteket. For at skabe
størst mulig tryghed for medarbejderne og sikre korrekt information, afholdes der et
ekstraordinært møde med medarbejderne, hvor repræsentanter fra administrationen og
Byggeriets Arbejdsmiljøbus deltager. Formålet med mødet er at informere grundlæggende om
asbest og imødekomme medarbejdernes bekymringer.
Politisk vil der blive fremlagt en sag med en tidsplan for, hvordan biblioteket og dets faciliteter
på længere sigt kan drives inden for de politiske beslutninger, herunder ”Kloge Kvadratmeter”.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Styrelsesvedtægten
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.