Behandlet 2. november, Folkeoplysningsudvalget, Svendborg
Proces og kriterier for udmøntning af lånepulje til idrætsfaciliteter
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at Godkende proces og kriterier for udmøntning af lånepuljen til idrætsfaciliteter Direktionen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at Tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at
Godkende proces og kriterier for udmøntning af lånepuljen til idrætsfaciliteter
Direktionen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at
Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Facilitetsproceduren
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 1. september 2025 en procedure til
håndtering af anlægsønsker fra selvorganiserede, idræts- og foreningsliv. Proceduren er
udarbejdet på initiativ fra Folkeoplysningsudvalget og Haludvalget i tæt samarbejde med Sport
og Idræt i Svendborg (SIS).
Formålet med proceduren er:
at sikre en lige og transparant vej til behandling af anlægsønsker fra selvorganiserede,
idræts- og foreningsliv
at give politikerne et kvalificeret grundlag for tildeling af anlægsstøtte
Facilitetsproceduren består af fire faser:
ansøgning via ansøgningsskema
aktualitetsvurdering af anlægsønsker
administrativ screening af anlægsønsker
præsentation for politisk niveau – med henblik på politisk prioritering af lånegarantier
eller anlægsmidler
Aktualitetsvurderingerne er foretaget af en gruppe bestående af 15 personer, der
repræsenterer Folkeoplysningsudvalget, Haludvalget og Sport og Idræt i Svendborg.
Anlægsønskerne er vurderet på baggrund af udmeldte aktualitetskriterier og er et udtryk for
idræts- og foreningslivets helhedsvurdering af anlægsprojektets aktualitet og relevans se bilag
1(Bilag 1 – Aktualitetskriterier).
Den administrative, tværfaglige screening munder ud i en realiserbarhedsvurdering, der er et
udtryk for en faglig vurdering af det foreliggende projekts realiserbarhed indenfor en periode på
3 år. Den tværfaglige screening udføres af et kommunalt team med kompetencer på tværs af
relevante fagområder.
Der er 15 ansøgere til facilitetsproceduren, hvoraf 10 har fået en administrativ screening, mens
5 er vurderet mindre aktuelle/ikke aktuelle og er derfor ikke screenet.
Udmøntning af Lånepulje til idrætsfaciliteter
Det foreslås, at lånepuljen udmøntes på baggrund af facilitetsproceduren efter nedenstående
plan:
1. November 2026:
Ansøgere til facilitetsproceduren, der ønsker at ansøge om en lånegaranti, fremsender
et kvalificeret anlægsbudget, driftsbudget og finansieringsplan.
Der kan stilles garanti for lån på op til 25 år.
2. December 2026:
Kultur og Fritidsudvalget drøfter indkomne ansøgninger til lånepuljen på mødet den 1.
december 2026 på baggrund af nedenstående oplysninger og kriterier:
Kort projektbeskrivelse
Aktualitetsvurdering
Realiserbarhedsvurdering
Økonomisk realiserbarhed og bæredygtighed (baseret på anlægsbudget,
driftsbudget og finansieringsplan)
December 2026/Januar 2027:
Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen om at tage stilling til Kultur- og
Fritidsudvalgets forslag til udmøntning af lånepuljen.
Ansøgerne får besked umiddelbart efter.
De indkomne ansøgninger vurderes på baggrund af en helhedsvurdering af ovenstående
kriterier. Udvalget foretager en indstilling på baggrund af enighed eller ved simpel
flertalsbeslutning.
Gives et projekt en lånegaranti, skal garantien som udgangspunkt tages i brug inden for to år.
Ønskes en forlængelse af fristen for ibrugtagning, skal sagen op til fornyet politisk behandling
på baggrund af en ansøgning fra foreningen.
Til sikkerhed for den økonomiske risiko, der er ved at stille en kommunal lånegaranti, har
Svendborg Kommune mulighed for at sikre sig via pant. Alle udgifter forbundet hermed, som
f.eks. opmåling af bygning på lejet grund, tinglysningsafgift mm. påhviler låntager.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er afsat en deponeringspulje på 10 mio.kr. i 2027 i budgetforliget, der således er fratrukket
kommunens likvide beholdning. Kommunen garanterer lån i en periode på op til 25 år. Lån
optages via KommuneKredit eller eventuelt andre pengeinstitutter til gældende rente- og
markedsvilkår.
CO2-Konsekvensvurdering
Kendes pt. ikke.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Svendborg Kommunes Idrætspolitik – Rum og Rammer
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Kilde: Svendborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.