Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 10. august, Frivilligrådet, Syddjurs

Fortsat dialog om ønsker til ændringer af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet. 10/08/2026

Frivilligrådet fortsætter sin drøftelse af ønsker til ændringer af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet.

Kort fortalt

Hvem
Frivilligrådet, Syddjurs Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Frivilligrådet indstiller de foreslåede ændringer af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet til Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget sammen med nedenstående ønsker til ændringer. Ændring af § 11: ”Er der overskydende midler efter Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalgets behandling af de årlige ansøgninger til § 18-puljen, har aktører mulighed for at søge disse.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På møde den 11. maj 2026 besluttede Frivilligrådet at indstille en række ønsker til ændring af Retnings-linjer og forretningsorden for Frivilligrådet til behandling i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget. Retningslinjerne er vedhæftet som bilag.

De ønskede ændringer handler blandt andet om proceduren ved valg til Frivilligrådet. Disse ønskede ændringer er oplistet nedenfor:

- Hver forening har tre stemmer, idet de tre stemmer skal fordele sig på de tre interesseområder,

altså én stemme til hvert interesseområde. Ved flere fremmødte fra en forening har foreningen

stadig kun tre stemmer.

- Det skal fremgå af retningslinjerne, at man som forening kan stemme via fuldmagt.

- Det skal fremgå af retningslinjerne, at kandidater, som vil vælges, skal møde op, når der er valg til

Frivilligrådet.

Dertil besluttede Frivilligrådet at ønske nedenstående ændring i tilknytning til proceduren for støtte fra § 18-puljen:

- § 11 bør ændres, hvor ”Efter 1. september” slettes, fordi det giver Frivilligrådet mulighed for at kon-takte relevante aktører lige så snart, at der er overblik over overskydende midler efter den årlige ansøgningsfrist og den tilknyttede uddeling ved Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

Administrationen indstiller til Frivilligrådet at drøfte yderligere et forslag til ændring af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet. Forslaget fremgår nedenfor:

- § 13 anbefales ændret, så tilskudsmodtagere skal indsende redegørelse en måned efter afholdt arrangement. Dermed kan eventuelt ikke-brugte midler komme ud at virke tidligere på året.

På møde den 22. juni 2026 under punktet Åben dialog med formanden for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget drøftede man desuden følgende:

- Færre retningslinjer og enklere ansøgning

- Enklere anvendelse af overskydende midler

- Fordele og ulemper ved en årlig ansøgningsfrist

Indstilling

Administrationen indstiller til Frivilligrådet at fortsætte din drøftelse af ønsker til ændringer af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet.

Beslutning

Frivilligrådet indstiller de foreslåede ændringer af Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet til Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget sammen med nedenstående ønsker til ændringer.

Ændring af § 11: ”Er der overskydende midler efter Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalgets behandling af de årlige ansøgninger til § 18-puljen, har aktører mulighed for at søge disse. Disse ansøgninger behandles af formandskabet, hvorefter Frivilligrådet orienteres på førstkommende møde.”

Dertil ønske om ændring af § 5, Stk. 3, så det bliver muligt løbende at supplere op på vakante suppleantposter. Nyvalg skal godkendes endeligt af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

Fraværende:
Allan Skourup, Nanna Harfeld Skulason,
Søren Hjort Beckman (suppleant)

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Frivilligrådet, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.