Besluttet 30. september, Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Syddjurs
Opfølgning på distriktsrådenes årsmøde 2026
Udvalget orienteres om opsamlingen fra distriktsrådenes årsmøde med henblik på at udvalget kan sætte retningen for det videre arbejde, herunder Byrådets temamøde i november.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
- Næste skridt
- Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget godkendte på deres møde den 11. maj 2026 processen for det videre arbejde med distriktsrådene. De næste skridt i processen for Nytænkning af distriktsrådene er: 16. december Byrådets temamøde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forlængelse af udvalgsmøde den 12. august, fremlægges med denne sag en opfølgning på distriktsrådenes årsmøde. Orienteringen er et led i den igangsatte proces om nytænkning af distriktsrådene, hvor næste skridt vil være tilrettelæggelse af Byrådets temamøde, forventet i december 2026.
På baggrund af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalgets afholdelse af distriktsrådenes årsmøde den 19. august, har Administrationen udarbejdet en opsamling. Der blev afholdt to workshops på distriktsrådenes årsmøde:
1) Vores udgangspunkt. Handlede om ’hvad vil vi besvare, udvikle, eller forkaste’. Workshoppen tog udgangspunkt i første del af undersøgelsen af distriktsrådene, der var baseret på spørgeskema og interviews med distriktsrådene.
2) Organisering af lokalsamfund. Workshoppen handlede om anbefaling til de fremtidige rammer for distriktsrådene. Workshoppen tog udgangspunkt i anden del af undersøgelsen af distriktsrådene, der var baseret på erfaringer fra fem kommuner.
Afrapportering på de to workshops og efterfølgende drøftelser i plenum er samlet til et resumé, der er vedlagt som bilag.
Hovedtemaerne i afrapporteringen er:
1. Bevare forskellighed og lokal frihed
Et gennemgående tema er ønsket om at bevare distriktsrådenes lokale egenart og autonomi. Mange fremhæver forskellighed som en styrke og advarer mod ensretning.
2. Repræsentativitet og legitimitet
Næsten alle grupper diskuterer spørgsmålet om, hvorvidt distriktsrådene reelt repræsenterer lokalsamfundet og har den nødvendige legitimitet i de beslutninger, de træffer.
3. Uklarhed om mandat og rolle
Et markant udviklingstema er behovet for større klarhed om distriktsrådenes rolle. Der efterspørges tydeligere forventningsafstemning om distriktsrådenes opgaver og indflydelse.
4. Kommunikation
Kommunikation er et tema, der nævnes mange gange. Distriktsrådene ønsker tidligere og mere tilpasset kommunikation fra kommunen.
5. Styrket dialog med politikerne
Der ønskes tættere dialog og samarbejde mellem politikerne og distriktsrådene.
6. Styrket dialog med Administrationen
Der er stor tilfredshed med samarbejdet med administrationen, særligt faste kontaktpersoner og trafikgrupperne. Der ønskes bedre tilbagemeldinger og støtte i forbindelse med høringer samt ansøgninger til fonde og puljer.
7. Borgerinddragelse og synlighed
Mange distriktsråd oplever, at borgerne ikke kender distriktsrådenes rolle. Der er et særligt fokus på unges involvering samt at nå ud til alle dele af distriktet.
8. Trafikgrupper som model
Trafikgrupperne nævnes gentagne gange som et positivt eksempel på samarbejde med kommunen, og modellen kunne anvendes på andre områder. Der efterspørges også bedre tilbagemeldinger fra kommunen på trafikgruppernes arbejde.
9. Administrative og praktiske udfordringer
Distriktsrådene er baseret på frivillige kræfter, hvor der ofte opleves manglende tid og udfordringer med administrative opgaver, IT og sociale medier. Flere foreslår, at kommunen overtager eller understøtter flere administrative funktioner.
10. Distriktsråd med større byer
Alle distriktsråd er som udgangspunkt tilfredse med deres geografiske afgrænsning. Det blev dog drøftet, at distriktsråd med større byer har en særlig ramme for deres opgaver i forhold til byudvikling samt involvering af borgere i både by og landsbyer, mens distriktsråd i mindre bysamfund og landdistrikter har andre udfordringer.
11. Hvad vil man generelt ikke?
Der er bred modstand mod kontingent og medlemskab som adgangskrav, flere formelle og administrative krav samt ensretning af distriktsrådene, og der er et dilemma mellem ønsket om repræsentativitet og frivillighed.
På baggrund af afrapporteringen foreslås det, at udvalget drøfter de relevante emner og problemstillinger.
Udvalgets drøftelse vil være udgangspunkt for administrationens videre arbejde med tilrettelæggelsen af Byrådets temadrøftelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at årsmødet rummede gode drøftelser, der kom omkring de temaer, udvalget tidligere har drøftet og som er belyst i undersøgelsen af distriktsrådene.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget godkendte på deres møde den 11. maj 2026 processen
for det videre arbejde med distriktsrådene.
De næste skridt i processen for Nytænkning af distriktsrådene er:
16. december
Byrådets temamøde. Drøftelse af ønsker og drømme i forhold til Nytænkning af
distriktsrådene
Marts 2027
Oplæg til beslutning om fremtidige rammer for distriktsrådene. Behandles på Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalgets møde samt på det efterfølgende Byrådsmøde.
Indstilling
Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget at tage orienteringen om opsamling på distriktsrådenes årsmøde 2026 til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 127. Læs den originale sag hos kommunen.