Besluttet 1. september, Bygge- og Ejendomsudvalget, Tårnby
Beslutning; Midlertidig sauna på Kastrup Lystbådehavn (Orientering til fagudvalg)
Vinterbadning og sauna er en meget populær og stærkt voksende idræts- og fritidsaktivitet. Tårnby Kommune modtager jævnlige henvendelser både fra borgere, foreningsliv og private udbydere af sauna og saunagus.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende at sende etablering af midlertidig sauna i høring hos SAMKAS og Folkeoplysningsudvalget
- Godkende etableringsudgifter på ca. 380.000 kr. der afholdes af Havnen og udgiftsneutrale tillægsbevillinger på Havnen på hhv. 285.000 kr. i udgifter og tilsvarende 285.000 kr. i forventede indtægter fra gæster
- Godkende at Center for Kultur og Fritid kan søge fonde til midlertidig sauna, således at etableringsudgifterne reduceres.
Og 3 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Bygge- og Ejendomsudvalget, Tårnby Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Der vil være etableringsudgifter på ca. 380.000 kr. for en sauna med plads til 20-24 gæster og med påsat låsesystem.
Etableringsudgift afholdes indenfor Center for Kultur og Fritids ramme på følgende serviceområder og funktioner på serviceområdet Havnen, funktion 02.35.41 Lystbådehavne
m.v.
Derudover skal Økonomiudvalget tage stilling til udgiftsneutrale tillægsbevillinger på Havnen, funktion 023541 Lystbådehavne på 285.000 kr. i udgifter og tilsvarende 285.000 kr. i forventede indtægter fra gæster fordelt på sæsonkort og gæster til særevent som Havnens saunagus. Det skal afklares, om det tillige vil være teknisk muligt med dagsbilletter til drop-in dage. Budget er vedlagt sagen.
Sæsonkort: Tårnby borgere 650 kr. Udenbys borgere 850 kr.
Opstilling af sauna (max fire events pr. måned): Lokale Tårnbyforeninger: 500 kr. Kommercielle og udenbys foreninger: 1500 kr.
Påtegning
Center for Økonomi, Digitalisering og IT videresender til politisk behandling, idet ovenstående ikke giver anledning til yderligere bemærkninger om økonomi.
Tidligere politisk behandling
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. marts 2026, punkt 7:
Indstillinger godkendt - med følgende bemærkninger:
Evaluering efter 1 år Kan man købe endagsbilletter - hvis det står tomt?
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 7:
Punkt 1-3 godkendt.
Punkt 4: Paw Karslund (O) stemmer imod, da han ønsker en dagsbilletpris på 50 kr. Øvrige stemmer for.
Udvalget anmoder administrationen om at undersøge mulighed for differentieret åbningstid på hverdage og weekend. Ordningen evalueres efter et år.
Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, den 3. august 2026, punkt 7:
Orientering taget til efterretning.
Supplerende sagsfremstilling
Opstilling af midlertidig sauna har været i høring og er blevet behandlet på møde i SAMKAS d. 24. marts og på møde i Folkeoplysningsudvalget d. 27. april.
Både SAMKAS og Folkeoplysningsudvalget var positive omkring etablering af midlertidig saunafacilitet. Høringssvarene fra SAMKAS og Folkeoplysningsudvalget er vedlagt som bilag.
SAMKAS anbefalede placering i nærhed til vinterbadebroen, men med en opmærksomhed på at broen på sigt kan undersøges om eksisterende badebro kan udbygges, renoveres med øget brug af denne. SAMKAS drøftede placering i forlængelse af politiets klubhus, hvor der er byggefelt. Dette vurderes dog ikke som velegnet i den kortere forsøgsperiode, da det vil indebære fældning af træer. Center for Kultur og Fritid forslår i stedet den markerede placering mellem parkeringsområdet og vinterbadebroen. Der skal gives dispensation til denne placering i Bygge- og Ejendomsudvalget.
SAMKAS drøftede desuden økonomien og forslog bl.a. leje i stedet for køb. Det vurderes at være forholdsmæssigt dyrt at leje med de priser, som er indhentet på denne mulighed. Der gøres opmærksom på, at da saunaen er mobil, vil den også på længere sigt kunne bruges i kommunen, eller gensælges.
Folkeoplysningsudvalget lagde vægt på at sikre, at alle sæsonkort ikke sælges udelukkende til udenbys gæster, f.eks. en reserveret andel eller åbning for tidligere køb af sæsonkort for borgere, som bor i Tårnby. Center for Kultur og Fritid forslår på den baggrund, at 75 % af sæsonkortene reserveres til Tårnbyborgere, men frigives til salg til udenbys borgere efter fire uger.
Folkeoplysningsudvalget drøftede desuden behov for klare ordensregler. Center for Kultur og Fritid vil til efteråret fremsende ordensregler til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
Økonomiudvalget ønskede desuden en afsøgning af, om der kan købes enkeltbilletter til saunaen. De tekniske muligheder og låsesystemer er ved at blive undersøgt nærmere. Der er en opmærksomhed på, at det er en selvbetjent løsning uden personale, og at der skal findes en metode, hvor der kan købes billet, og hvor døren kan åbnes før og efter vinterbadning på samme indgangsbillet. For sæsonkort er der typisk tale om et armbånd med chip, men denne løsning kan ikke bruges til endagsbilletter. Forudsat at der findes en god teknisk løsning forslås en billetpris på 75 kr.
Indstilling
Center for Kultur- og Fritid indstiller til Økonomiudvalget;
1. at godkende at sende etablering af midlertidig sauna i høring hos SAMKAS og Folkeoplysningsudvalget,
2. at godkende etableringsudgifter på ca. 380.000 kr. der afholdes af Havnen og udgiftsneutrale tillægsbevillinger på Havnen på hhv. 285.000 kr. i udgifter og tilsvarende 285.000 kr. i forventede indtægter fra gæster
3. at godkende at Center for Kultur og Fritid kan søge fonde til midlertidig sauna, således at etableringsudgifterne reduceres.
4. at sende sagen til orientering i Bygge- og Ejendomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Center for Kultur- og Fritid indstiller efter endt høring følgende supplerende punkter til Økonomiudvalget;
1. at godkende at 75 % af sæsonkort reserveres til Tårnbyborgere, men frigives til salg til udenbys borgere efter fire uger
2. at der fremsendes ordensregler til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget 3. at det principgodkendes, at placeringen sker i området i nærhed til vinterbadebroen,
samt at der sendes sag om dispensation til Bygge- og Ejendomsudvalget 4. at godkende en pris på enkelt billet på 75 kr. pr. besøg
/SGJ
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Tårnby Kommune, Bygge- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.