På dagsordenen 4. november, Økonomiudvalget, Tårnby
CTR I/S' medvirken til etablering af Varmelast A/S
Varmelast er et samarbejde mellem HOFOR Fjernvarme, CTR og VEKS, som står for den daglige varmeplanlægning i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende at CTR I/S medvirker til etablering af Varmelast A/S som fælles
- Hvem
- Økonomiudvalget, Tårnby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis indstillingen godkendes, arbejder CTR sammen med HOFOR og VEKS videre med etableringen af Varmelast A/S.
Hvad betyder det for dig?
Din fjernvarme leveres som i dag, for sagen ændrer ikke den daglige varmeleverance. Varmelast, der planlægger hvilke anlæg der leverer varme i hovedstadsområdet, bliver et selvstændigt aktieselskab. Det koster ca. 2 mio. kr. mere om året, og for en standardforbruger ventes varmeprisen at stige med under 10 kr. årligt.
Berører især Fjernvarmekunder i Tårnby Fjernvarmeproducenter i hovedstadsområdet Medarbejdere i Varmelast
For og imod
For
- Sikrer neutralitet og armslængde, fordi ejerne både er fjernvarmeselskaber og har egne produktionsanlæg. Den nuværende organisering vurderes ikke robust nok.Forvaltningen
- Stiller sig stærkest konkurrencemæssigt, fordi ejerne og den daglige lastfordeling adskilles i ledelsen.Forvaltningen
- Gør det lettere at tage nye producenter og teknologier som geotermi og varmepumper ind og skaber tillid til, at store og små behandles ens.Forvaltningen
- Giver bedre gennemsigtighed med egen bestyrelse, budget, rapportering og dialog med producenterne.Forvaltningen
Imod
- Koster ca. 2 mio. kr. mere om året i drift, som betales over varmeprisen.Økonomiafsnittet
- Giver en lille prisstigning på under 10 kr. årligt for en standardforbruger uden, at borgerne mærker ændringer i leverancen.Økonomiafsnittet
- Flytter beslutninger længere væk fra kommunalbestyrelsen, da den politiske forankring kun sker indirekte via ejerskab og generalforsamling.Fra debatten
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på taarnby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Problemstilling
HOFOR Fjernvarme, CTR og VEKS samarbejder i dag om Varmelast, som står for den daglige
varmeplanlægning i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. En central del af opgaven er den
såkaldte lastfordeling, som i praksis omhandler, at Varmelast planlægger, hvilke
varmeproduktionsanlæg der skal levere varme på hvilke tidspunkter, så varmebehovet dækkes
sikkert og til lavest mulige omkostninger for systemet og varmeforbrugerne som helhed.
Opgaven omfatter bl.a. prognoser for det kommende døgns varmebehov, planlægning og
bestilling af varmeproduktionen time for time samt løbende opfølgning på driften. I
planlægningen indgår bl.a. brændselspriser, driftsomkostninger, afgifter, CO2-omkostninger og
elmarkedet.
Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet består af mange anlæg og rør, der skal fungere som
ét samlet system. Varmeproduktionen skal derfor hele tiden tilpasses borgernes og
virksomhedernes forbrug. Varmelast er den fælles funktion, der koordinerer dette på tværs af
ejerne og producenterne, så systemet kan drives effektivt og med høj forsyningssikkerhed.
Siden Varmelast blev etableret i 2007, har rammerne for fjernvarmen ændret sig væsentligt.
Der kommer flere og mere forskelligartede producenter til, herunder mindre producenter og nye
teknologier som geotermi, overskudsvarme, elkedler og varmepumper. Samtidig ejer både
HOFOR Fjernvarme, CTR og VEKS i stigende grad selv produktionsanlæg. Det betyder, at de
selskaber, der samarbejder om Varmelast, både har en rolle som fjernvarmeselskaber og som
aktører med egne produktionsinteresser.
Den udvikling skaber behov for en organisering, der tydeligere sikrer neutralitet, armslængde,
gennemsigtighed og fortrolig håndtering af producenternes fortrolige oplysninger. På den
baggrund er Varmelasts organisering blevet analyseret juridisk og økonomisk.
Analyserne peger på, at en fortsættelse af den nuværende organisering ikke er tilstrækkeligt
robust i et mere komplekst varmemarked, og at en selskabsgørelse er den model, der bedst
understøtter uafhængighed, fremtidssikring og tillid blandt både eksisterende og kommende
producenter. Samtidig vurderes selskabsmodellen at stå stærkest i forhold til
konkurrenceretlige hensyn, fordi den etablerer en klar organisatorisk og ledelsesmæssig
adskillelse mellem ejerne og den operative lastfordeling og dermed skaber et mere robust
grundlag for et marked med flere og mere forskelligartede aktører.
Indstillingen vedrører derfor godkendelse af, at CTR medvirker til at etablere Varmelast A/S
som et fælles datterselskab sammen med VEKS og HOFOR. Sagen har ikke til formål at
ændre varmeforsyningens overordnede opgave i fjernvarmesystemet, men at skabe en mere
robust styringsmæssig ramme om den fælles planlægnings- og lastfordelingsopgave.
Løsning
Det foreslås, at Varmelast udskilles i et selvstændigt aktieselskab, Varmelast A/S, ejet af
HOFOR, CTR og VEKS. Selskabet skal varetage varmeplanlægning og lastfordeling på et
neutralt, transparent og markedsunderstøttende grundlag til gavn for det samlede
fjernvarmesystem i hovedstadsområdet.
Den foreslåede løsning indebærer, at Varmelast får egen bestyrelse, direktion, budget og
økonomistyring. Bestyrelsen sammensættes med ledelsesrepræsentanter fra ejerkredsen i lige
repræsentation fra de tre ejere, så ingen enkelt ejer kan opnå bestemmende indflydelse i
bestyrelsen. Den politiske og demokratiske forankring sikres gennem ejerskabet og
generalforsamlingen. Stemmerne på generalforsamlingen fordeles efter den fordelingsnøgle,
der allerede anvendes til finansiering af Varmelast, og som afspejler ejernes relative andel af
varmekapaciteten (CTR 18/33, VEKS 9/33 og HOFOR 6/33). Generalforsamlingen fastlægger
de overordnede strategiske rammer for selskabet.
Ejerkredsen kan på sigt udvides med andre varmeselskaber, hvis ejerne ønsker det, mens
varmeproducenter ikke kan optages som ejere. Optagelse af nye ejere og eventuel udstedelse
af nye aktier forudsætter enighed blandt de eksisterende ejere.
Løsningen skal sikre, at Varmelast kan træffe faglige og operationelle beslutninger med
armslængde til de enkelte ejeres særinteresser. Det styrker tilliden til, at varmelastfordelingen
sker efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, og at både store og små
producenter behandles fair. Det er særligt vigtigt i en situation, hvor flere nye producenter
forventes at indgå i systemet.
Ændringen vil ikke at medføre ændringer i borgernes daglige varmeleverance. Formålet er
derimod at understøtte en mere effektiv, neutral og tillidsvækkende ramme om
varmeplanlægningen. En mere robust organisering skal gøre det lettere at integrere nye
teknologier og producenter, hvilket på længere sigt kan bidrage til en mere fleksibel og
omkostningseffektiv grøn varmeforsyning.
Der etableres desuden rammer for gennemsigtighed og styring, herunder et strategisk
ejerskabsdokument, ejeraftale, vedtægter, rapportering om økonomi og drift samt en
struktureret dialog med varmeproducenterne. Medarbejdere, der i dag arbejder med Varmelast
hos ejerne, forudsættes overført til Varmelast A/S på ordnede og ensartede vilkår i
overensstemmelse med gældende regler.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, arbejder CTR sammen med HOFOR og VEKS videre med
etableringen af Varmelast A/S. Det omfatter udarbejdelse og endelig godkendelse af
stiftelsesdokumenter, herunder vedtægter, ejeraftale, strategisk ejerskabsdokument og aftaler
om drift, administration og finansiering.
Den videre proces vil også omfatte afklaring af de personalemæssige forhold, herunder
overførsel af relevante medarbejdere, samt tilrettelæggelse af ansættelse af en direktør for
Varmelast A/S. Derudover skal der etableres rammer for rapportering, dialog med producenter
og løbende ejeropfølgning.
Det samlede juridiske og økonomiske grundlag forelægges for CTR’s bestyrelse (samt HOFOR
og VEKS) til godkendelse, inden selskabet stiftes endeligt.
Borgerinddragelse
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Ikke relevant.
Økonomi
Selskabsgørelsen af Varmelast A/S medfører både engangsomkostninger i forbindelse med
stiftelsen og øgede årlige administrationsomkostninger. Omkostningerne finansieres af ejerne
efter den gældende fordelingsnøgle, hvor CTR bidrager med 18/33, VEKS med 9/33 og
HOFOR Fjernvarme med 6/33.
Post
Forventet Bemærkning
økonomi
Aktiekapital
kr.
Minimumskapital for
aktieselskab. Indbetales af
ejerne (HOFOR, CTR og
VEKS) efter
fordelingsnøglen.
Engangsomkostninger
ved stiftelse
kr.
Primært juridisk bistand,
revision af åbningsbalance
og øvrige
etableringsomkostninger.
Øgede årlige
driftsomkostninger
Ca. 2
mio. kr.
årligt
Primært som følge af
selvstændig ledelse,
administration og drift af
selskabet.
Aktiekapitalen finansieres af de deltagende varmeselskaber inden for deres eksisterende
økonomiske rammer. Engangsomkostninger ved stiftelse og de løbende driftsomkostninger
indgår i varmeforsyningsvirksomheden og finansieres over varmeprisen. For en
standardforbruger forventes de øgede årlige driftsomkostninger at medføre en
varmeprisstigning på under 10 kr. årligt.
Påtegning
Center for Økonomi, Digitalisering og IT videresender til politisk behandling, idet ovenstående
ikke giver anledning til yderligere bemærkninger om økonomi.
Indstilling
Center for By, Miljø og Klima indstiller til Økonomiudvalget;
1. at godkende at CTR I/S medvirker til etablering af Varmelast A/S som fælles
datterselskab sammen med HOFOR og VEKS.
/SGJ
Kilde: Tårnby Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.