Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Thisted
Budget 2027 - Direktionens budgetforslag
Center for Økonomi og HR indstiller, at Direktionen træffer beslutning om det administrative budgetforslag. Tidligere besluttet Beslutning fra Direktionen, den 6. august 2026, punkt 4: Sagen er drøftet og ændringer indarbejdes i det endelige budgetforslag.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Thisted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for Økonomi og HR indstiller, at Direktionen træffer beslutning om det
administrative budgetforslag.
Tidligere besluttet
Beslutning fra Direktionen, den 6. august 2026, punkt 4:
Sagen er drøftet og ændringer indarbejdes i det endelige budgetforslag.
Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, den 18. august 2026, punkt 4:
Ældre-/Seniorrådets høringssvar til direktionens oplæg til budget 2027:
Ældre-/Seniorrådet afgav den 21. april 2026 høringssvar til forslag til driftsændringer i
forbindelse med Budget 2027 for Social- og Seniorudvalget. Der er kun en enkelt ændring
siden da, som vedrører konsekvenserne af sundhedsreformen, hvor der sker en
opgaveoverdragelse fra Thisted Kommune til Region Nordjylland. Dette er indarbejdet i
totalbudgettet.
Ældre- Seniorrådet fastholder høringssvaret, som de afgav på Ældre-/Seniorrådsmøde 21.
april (indsat nedenfor), og gør igen opmærksom på, at de er særligt kritiske overfor reduktionen
i §18-midlerne.
Ældre/-Seniorrådets høringssvar fra 21. april 2026 (gentaget):
Budgetudvidelse (medfølgende ægtefælle/samlever): Rådet ser positivt på, at der afsættes
økonomi til medfølgende ægtefæller/samlever. Erfaringsmæssigt har ægtefællen/samleveren
et plejebehov, som med dette forslag bedre kan håndteres af personalet.
Finansieringsforslag 1 (Udmøntning af demografiregulering) og finansieringsforslag 2
(Udmøntning af demografiregulering, opsparede engangsbeløb 2025-2026): Det er positivt, at
der tilføres flere midler i takt med, at der kommer flere ældre. Ældre-/Seniorrådet forudsætter,
at pengene bliver indenfor ældreområdet.
Finansieringsforslag 3 (Reduktion i budget til kommunal vedlagsfri fysioterapi): Ældre/Seniorrådet bakker op om forslaget, da det ikke vurderes at have andre konsekvenser for
borgerne, end at de ikke længere kan vælge en kommunal leverandør, men skal benytte en
privat leverandør.
Finansieringsforslag 4 (Reduktion i budget til tomgangsleje): Ældre-/Seniorrådet bakker op
om forslaget, da ingen får gavn af de penge, som bruges på tomgangshusleje.
Finansieringsforslag 5 (Finansiering til normering på Klitrosen) og finansieringsforslag 6
(Udvidelse af Klitrosen med to pladser): Ældre-/seniorrådet er positiv overfor forslagene, da det
medvirker til en reduktion i ventetiden på en plads på Klitrosen.
Finansieringsforslag 7 (Fokus på 2. hjælperydelser): Ældre-/Seniorrådet ser det som positivt
for borgeren, hvis antallet af plejere, der kommer i borgernes hjem, kan reduceres, men det
skal være arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.
Finansieringsforslag 8 (Fokus på borgere med meget lidt hjælp i hjemmeplejen): Forslaget
forudsætter, at der arbejdes systematisk med rehabilitering og træning, herunder vejledning i
brug af de rette hjælpemidler, så hjælpen kun fjernes, hvis borgeren opnår selvhjulpenhed.
Ud over bemærkningerne til Ældre og Trænings finansieringsforslag ønsker Ældre-/Seniorrådet
at afgive en bemærkning til forslag 12 under Handicap- og Socialpsykiatri:
Ældre-/Seniorrådet kan ikke bakke op om at reducere § 18-midlerne, da det er rådets
opfattelse, at det er godt givet ud for kommunen at støtte frivillige sociale foreninger.
Samlet set er det Ældre-/Seniorrådets vurdering, at de anviste finansieringsforslag er fornuftige
i forhold til, at de giver mindst mulig påvirkning på kerneopgaven på ældreområdet, men
Ældre-/Seniorrådet påpeger, at det er vigtigt, at de økonomiske midler, der findes på
ældreområdet i budgetprocessen, alene anvendes på ældreområdet.
Fraværende: Steen Stoltenberg
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Peter Larsen (I)
Kilde: Thisted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.