Spring til indholdet
Thisted
Skift kommune
KøbenhavnThistedAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Thisted

Vintertjeneste på cykelstier på landet

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at udvalget drøfter serviceniveauet på området. Tidligere besluttet Beslutning fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, den 12. maj 2026, punkt 77: Udvalget besluttede at nedlægge rute K2,26, som reducerer omkostninger med ca. 100.000 kr.

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Thisted Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på thisted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at udvalget drøfter serviceniveauet på
området.

Tidligere besluttet
Beslutning fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, den 12. maj 2026, punkt 77:
Udvalget besluttede at nedlægge rute K2,26, som reducerer omkostninger med ca. 100.000 kr.
Derudover udføres ruteoptimering af de resterende 4 ruter, som reducerer omkostningerne
med samlet ca. 200.000 kr.
Punktet ønskes evalueret i foråret 2027.
Sagen genoptages

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget besluttede den 12. maj 2026 at reducere vintertjenesten på 5
udvalgte cykelstier på landet.
Efter beslutningen er der indkommet en række henvendelser fra borgere, Handicaprådet samt
medlemmer af Kommunalbestyrelsen vedrørende konsekvenserne af beslutningen.
Henvendelserne vedrører særligt trafiksikkerhed, fremkommelighed for ældre og borgere med
særlige behov samt de berørte strækningers funktion som potentielle skoleveje.
For at tydeliggøre hvilke strækninger der er omfattet af ovenstående beslutning, er bilagene 1a,
2a, 3a, 4a og 5a vedhæftet. Potentielt kan der være en del af en strækning, der benyttes som
cykelsti til og fra skole.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, om serviceniveauet for en eller flere af de berørte
strækninger skal fastholdes eller justeres.

Kilde: Thisted Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.