Besluttet 21. maj, Økonomiudvalget, Tønder
Tønder Forsyning - Årsrapporter 2025 og generalforsamling 2026
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER, at årsrapporter godkendes, at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at gennemføre generalforsamlingen, og at indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Torsdag 21. maj 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Tønder Forsyning har fremsendt årsrapporter med tilhørende statusprotokollat samt
dagsordenspunkter til den kommende generalforsamling i Tønder Forsyning.
Dagsorden til generalforsamling er:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til godkendt
årsrapport
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen, herunder valg af formand og næstformand
5. Valg af revisor
6. Forslag om ændring af vederlagsstruktur
7. Eventuelt
Det har siden 2008 været praksis, at Kommunalbestyrelsen på sit møde umiddelbart inden
generalforsamlingen behandler både årsrapport og dagsorden og bemyndiger borgmester og
kommunaldirektør til at gennemføre generalforsamlingen.
Tønder Forsyning A/S hovedaktiviteter er gennem 100 % ejede datterselskaber at varetage
vandforsynings-, spildevands- og affaldsaktiviteter samt deponi og vedvarende energi i Tønder
Kommune. Aktiviteterne på de enkelte forsyningsområder drives efter gældende lovgivning og
efter nærmere aftale med Tønder Kommune, som ejer selskabskapitalen i selskabet.
Fællesfunktioner, herunder medarbejdere og bilpark, er placeret i datterselskabet Tønder
Service A/S.
De enkelte datterselskaber drives efter "hvile-i-sig-selv" principper, således at indtægter og
omkostninger skal balancere over tid.
Koncernens samlede nettoomsætning var i 2025: 244,7 mio. kr., og årets resultat var 46,8 mio.
kr.
Driftsoverskuddet indgår i finansieringen af årets anlægsinvesteringer. Der er foretaget
investeringer for 60,5 mio. kr., hvoraf 16,4 mio. kr. er lånefinansieret.
Regnskabet er revideret af revisionsfirmaet PWC og underskrevet af hele bestyrelsen. PWC
har forsynet årsregnskaberne med en revisionspåtegning uden forbehold og fremhævelser.
Indstilling
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER,
at årsrapporter godkendes,
at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at gennemføre
generalforsamlingen, og
at indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Indstillingen anbefales.
Claus Hansen deltog ikke i mødet.
Kilde: Tønder Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 21. maj 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.