Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Tønder

Godkendelse af Skema C vedr. Campus Tønder

STABSCHEFEN FOR POLITIK OG STRATEGI INDSTILLER, at skema C, og det reviderede byggeregnskab for Campus Tønder, godkendes, at den endelige anskaffelsessum 46,657 mio. kr. godkendes, at det kommunale grundkapitallån forhøjes med 148.100 kr. til 4,494 mio. kr., at maksimumbeløb forøges med 355.000 kr., at den beregnede husleje 1.091 kr. pr. m2 godkendes, og at indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen.

BoligerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Tønder Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der foreligger nu det endelige byggeregnskab for Campus Tønder, som omfatter opførelse af
42 almene ungdomsboliger og fælleshus beliggende Martin Hammerichsvej 9-13, Tønder.
Byggeriet er gennemført i henhold til tilsagn givet på baggrund af Skema A og B, og der søges
nu om politisk godkendelse af byggeregnskabet, Skema C, og den endelige anskaffelsessum.
I forbindelse med behandling af Skema C blev det nødvendigt at regulere godkendte m2 fra
1456 m2 til 1475 m2. Ændringen skyldes i følge Domea.dk's rådgiver en forøgelse af fælles
adgangsveje ved en udvidelse af altangangene for at imødekomme en 1,3 meter sti under
dem. Udvidelsen skyldes lovpligtige krav i henhold til BR18. Udvidelsen på 19 m2 forøger
bindende maksimumbeløb med 355.000 kr.
I byggeregnskabet er medtaget et lovreguleret beløb til indeksregulering af entreprisesummen
efter fastprisperiodens udløb 1,124 mio. kr., med hvilket beløb bindende maksimumbeløb
forøges.
Besparelse i den samlede anskaffelsessum udgør 225.000 kr. I besparelsen er indeholdt såvel
beløb til udvidelse af maksimumbeløb og beløb til indeksregulering af entreprisesummen,
således at den samlede besparelse i anskaffelsessummen fra skema B til skema C udgør
1,704 mio. kr.
Finansieringsmæssigt vil den samlede besparelse 1,704 mio. kr. blive modregnet i
Landsbygefondens pulje på 1400 boliger, som i forbindelse med behandling af skema B blev
tildelt med 3,423 mio. kr. Puljen er ved Skema C reduceret til 1,719 mio. kr.
Den økonomiske ændring i byggeregnskabet medfører en stigning i finansiering af
anskaffelsessummen herunder en stigning i det kommunal grundkapitallån på 148.100 kr. Den
finansieringsmæssige ændringen modregnes i Landsbyggefondens pulje på 1400 boliger, og
udløser her et fald i det kommunale grundkapitallån på 170.400 kr. Herved opnås en mindre
besparelse i det samlede kommunale grundkapitallån på 22.300 kr.
I byggeregnskabet er afsat et beløb på 1,285 mio. kr. Domea.dk har oplyst, at beløbet er afsat
til etablering af vendeplads for renovationskøretøjer og inventar til fælleshus. Beløbet er
medregnet i skema C.

Den beregnede husleje er opgjort til 1.091 kr. pr. m2, hvilket giver en månedlig husleje mellem
3.017 kr. og 3.654 kr. eksklusiv forbrug. Dette er en mindre forhøjelse af den af bygherren
oplyste husleje på kr. 1.060 pr. m2, som blev godkendt ved skema B.
Beboerne på kollegiet antages at være under uddannelse, og opfylde betingelserne for at
modtage ungdomsboligbidrag, som i 2026 er 220 kr. pr. m2 årligt.
Nettohuslejen for de beboere, der modtager ungdomsboligbidrag, vil således være 871 kr. pr.
m2, hvilket giver en månedlig husleje mellem 2.409 kr. og 2.917 kr. eksklusiv forbrug.
I henhold til lovgivningen skal Tønder Kommune betale 20 % af ungdomsboligbidraget, der
årligt pristalsreguleres. De resterende 80 % betales af staten. Ved godkendelse af skema A
blev godkendt, at kommunens andel af ungdomsboligbidrag indarbejdes i budgetforslag.
Forvaltningen vurderer, at byggeregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med gældende
regler og godkendte forudsætninger. Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser, og projektet
er afsluttet tilfredsstillende.

Økonomi

Der henvises til bilag med økonomisk oversigt.

Lovgrundlag
Støttebekendtgørelsen, Lov om almene boliger, og almenlejeloven.

Indstilling

STABSCHEFEN FOR POLITIK OG STRATEGI INDSTILLER,
at skema C, og det reviderede byggeregnskab for Campus Tønder, godkendes,
at den endelige anskaffelsessum 46,657 mio. kr. godkendes,
at det kommunale grundkapitallån forhøjes med 148.100 kr. til 4,494 mio. kr.,
at maksimumbeløb forøges med 355.000 kr.,
at den beregnede husleje 1.091 kr. pr. m2 godkendes, og
at indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Økonomiudvalget den 18. juni 2026, pkt. 7:
Indstillingen anbefales.

Morten Gaarde Gad deltog ikke i mødet.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Kilde: Tønder Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.