Besluttet 11. august, Børn- og Skoleudvalget, Tønder
Orientering om Tidlig Tysk i dagtilbud
FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Skoleudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunes geografiske placering i grænselandet giver nogle helt særlige muligheder både i
forhold til kulturelle oplevelser, samhandel, mobilitet af arbejdskraft og bosætning. Det anses
som en væsentlig værdi, at børn i dagtilbud introduceres til det tyske sprog gennem leg og
øvrige aktiviteter, afstemt efter børnenes alder.
Formålet med indsatsen Tidlig Tysk er, at introducere de ældste børn i børnehaverne til det
tyske sprog. Det gøres ved at lære hverdagsord på tysk, tælle på tysk, synge på tysk, lytte og
danse til tysk musik m.m. Dette sker under hensyntagen til de øvrige pædagogiske opgaver,
som der også arbejdes med forud for skolestart.
Typisk foregår aktiviteterne ugentligt i mindre børnefællesskaber, som f.eks. ved samling, før
eller under en spisesituation eller i øvrige sammenhænge, hvor det er hensigtsmæssigt i den
pædagogiske hverdag i daginstitutionerne.
Opfølgning på indsatsen sker fra forvaltningens side på de anmeldte tilsyn i dagtilbud, og fra
områdeledernes side på møder mellem områdeleder og daglig pædagogiske ledere.
Opfølgningen har gennem de seneste år vist en positiv udvikling af indsatsen Tidlig Tysk i
dagtilbud.
Økonomi
Der er ikke tilført økonomiske midler til indsatsen Tidlig Tysk i dagtilbud.
Indstilling
FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Tønder Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.