Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, Tønder

Kontrolindsatsen med sociale ydelser

FAGCHEFEN FOR BORGER & JOB INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.

Det socialeErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, Tønder Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Tønder Kommune arbejder løbende med at sikre korrekt udbetaling af sociale ydelser og
forebygge socialt bedrageri. Socialt bedrageri defineres som tilfælde, hvor borgere bevidst eller
ubevidst undlader at oplyse om forhold, der har betydning for deres ret til offentlige ydelser.
Det kan eksempelvis dreje sig om uoplyst samliv, udeholdt indkomst, uregistreret arbejde,
ophold uden for landet eller manglende oplysning om arbejdsaktivitet under sygdom.
Indsatsen er forankret i Borgerservice, hvor kommunens ydelsesafdeling også er
organisatorisk tilknyttet. Kontrolindsatsen har været kommunernes ansvar siden 2016.
Kontrolarbejdet sker på baggrund af mistanke om eller indikationer på socialt bedrageri, og
sker i henhold til Retssikkerhedsloven, som giver kommunen hjemmel til at indhente og
behandle oplysninger med henblik på kontrol af borgerens forhold.
Kontrolindsatsen sker i samarbejde med relevante myndigheder, herunder Udbetaling
Danmark, Skattestyrelsen og Politiet. Et samarbejde under Udbetaling Danmark, den Fælles
Dataenhed, sammenholder oplysninger fra forskelle relevante myndigheder, og understøtter
dermed samarbejdet mellem kommunerne i indsatsen mod social bedrageri.
Henvendelser omkring socialt bedrageri kommer både internt via kommunens afdelinger,
øvrige myndigheder og kommuner, samt eksterne anmeldelser, der også kan foretages
anonymt.
Formålet med indsatsen er både at sikre, at ydelserne tilfalder de borgere, der har ret til dem,
og at beskytte kommunens økonomi mod uberettigede udbetalinger. Samtidig er det
afgørende, at indsatsen udføres med respekt for borgernes retssikkerhed og med en høj grad
af faglighed og dokumentation.
I 2025 har der været 78 sager sagsbehandlet, deraf er
54 afgjort med i alt et tilbagebetalingskrav på 1.482.000 kr., samt en fremtidig årlig
besparelse på 1.512.000 kr. til Tønder Kommune og dertil et tilbagebetalingskrav til
Udbetaling Danmark på 900.000 kr., og
24 verserende sager, som endnu ikke er afgjort.
På mødet deltager Afdelingslederen for Borgerservice samt kommunens kontrolmedarbejder,
og orienterer om status på igangværende og afsluttede sager om kontrolindsatsen med sociale
ydelser i Tønder Kommune for 2025, samt om et stigende fokus på bekæmpelse af organiseret
økonomisk kriminalitet i en kommunal sammenhæng.

Indstilling

FAGCHEFEN FOR BORGER & JOB INDSTILLER,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Tønder Kommune, Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.