Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Tønder
Anlægsbevilling og frigivelse af midler samt disponering af anlægsmidler til legeplads
FAGCHEFEN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER, at udvalget peger på hvilke projekter, der skal arbejdes videre med, at der af Legepladspuljen gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr., at rådighedsbeløb på 1,5 mio.kr. frigives, og at indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen har i arbejdet med at udmønte legepladsbevillingen haft fokus på
legepladsudvikling for hele kommunen og har arbejdet sammen på tværs af forvaltningsgrene.
Der er arbejdet videre med placeringer i Toftlund og Ballum.
1. Toftlund
Det nye Toftlund Sport- og Fritidscenter skal være et naturligt samlingspunkt for hele byen og
lokalområdet. I forbindelse med etableringen af centeret klargøres de udvendige arealer til
fremtidige funktioner og aktivitetsområder, som kan udvikles i takt med behov og muligheder.
Det er både centerets og byens vision at skabe et attraktivt og levende miljø, der fungerer som
et mødested, både inde og ude, og som indbyder til aktivitet, leg, ophold og fællesskab året
rundt på tværs af alder, interesser og funktionsniveau. Visionen er at skabe udendørs
faciliteter, som understøtter både fysisk aktivitet, motorisk udvikling og socialt samvær.
Området skal blandt andet kunne rumme aktiviteter som løb, balancebaner, trampoliner,
klatrevægge, legeredskaber og andre bevægelsesaktiviteter, samtidig med at der etableres
hyggelige opholdsrum og mødesteder for familier og generationer på tværs.
Arealerne skal være tiltalende og anvendelige for både børn, unge, voksne og seniorer, hvad
enten det er børnehaver på tur, skoleklasser, der opholder sig mellem undervisning og
fritidsaktiviteter, foreninger, der benytter faciliteterne, eller borgere, som ønsker motion, ophold
eller socialt samvær i trygge og grønne omgivelser.
De udvendige områder skal samtidig understøtte centerets rolle som et moderne fritids- og
aktivitetscenter, hvor organiserede og selvorganiserede aktiviteter kan eksistere side om side.
Området skal være åbent, fleksibelt og indbydende, så det skaber liv omkring centeret hele
dagen og året rundt.
Projektet skal bidrage positivt til sundhed, trivsel og fællesskab i lokalområdet og understøtte
ambitionen om at gøre Toftlund Sport- og Fritidscenter til et aktivt og attraktivt samlingssted for
hele kommunen. Samtidig ønskes der fokus på tilgængelighed, bæredygtige løsninger og
robuste materialer, så området kan anvendes bredt og fungere som et attraktivt byrum i mange
år frem.
Projektet kan etableres og sammentænkes med udearealer ved Toftlund Sport- og
Fritidscenter, som Ejendomsservice i forvejen skal etablere. Det foreslås, at eventuelt
prioriterede midler til udvikling af de udvendige aktivitets- og opholdsarealer indarbejdes i et
kommende funktionsudbud for området.
Et funktionsudbud vil give mulighed for, at leverandører og rådgivere kan byde ind med
helhedsorienterede og innovative løsninger med udgangspunkt i de overordnede visioner og
funktioner for området. Dermed sikres der fleksibilitet i forhold til både design, materialevalg og
konkrete aktivitetsløsninger, samtidig med at de ønskede funktioner og kvaliteter fastholdes.
2. Ballum
Formålet med projektet er at etablere en gynge eller et andet legeredskab, da der ikke er
nogen legeplads i Ballum ved multihuset.
Området har i dag begrænsede rekreative tilbud til børn. Den eksisterende legeplads i
nærheden er blevet fjernet, da den var nedslidt og ikke levede op til nutidige
sikkerhedsstandarder. Ballum ønsker ikke en stor legeplads – måske blot et gyngestativ eller
en rutebane.
Målgruppen er børn i alderen 0–12 år samt dagtilbud og skoler i nærområdet. Der etableres
gynger (babygynge, fuglerede og klassiske gynger).
Den foreslåede placering er Ballum ved multihuset, som vurderes egnet på baggrund af
nærhed til boligområder og institutioner samt god adgang til stisystemer. Herudover kan
eksisterende beplantning integreres i designet.
3. Udvalget udpeger en lokation som forvaltningen arbejder videre med
Økonomi
Der er i budget 2026 afsat 1,5 mio. kr. på Anlæg nr. 1037, Legepladspulje, til forbedring
af tilbud om legepladser i Tønder.
Indstilling
FAGCHEFEN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER,
at udvalget peger på hvilke projekter, der skal arbejdes videre med,
at der af Legepladspuljen gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.,
at rådighedsbeløb på 1,5 mio.kr. frigives, og
at indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 2. juni 2026, pkt. 22:
Udvalget sendte sagen tilbage til forvaltningen. Forvaltningen laver ny indstilling til
udvalgsmødet i august, der indeholder status på eksisterende legepladser i kommunen
samt retningslinjer for fordeling af puljen.
Beslutning fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 11. august 2026, pkt. 20:
Udvalget besluttede at prioritere projekterne i Toftlund og Ballum samt at forvaltningen
indhenter projektforslag på en ny legeplads i Løgumkloster, som præsenteres for
udvalget på førstkommende udvalgsmøde.
Indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Indstillingen anbefales.
Kilde: Tønder Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.