Besluttet 25. august, 60+ Seniorrådet, Tønder
Høring af tilbudsmateriale på ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg
FORRETNINGSUDVALGET FOR 60+ SENIORRÅDET INDSTILLER, at der afgives høringssvar på det vedhæftede materiale.
Kort fortalt
- Hvem
- 60+ Seniorrådet, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. 60+ Seniorrådet bakker op om materialet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Rådet skal i denne sag afgive høringssvar på tilbudsmaterialet, da ortopædisk fodtøj og
ortopædiske fodindlæg er omfattet af Serviceloven § 112, hvilket forpligter kommuner til at
foretage høring i de kommunalt nedsatte ældre- og handicapråd jf. retssikkerhedslovens § 30
og 37a, stk. 2.
Sydjysk Indkøbsfællesskab (SIF), der er et indkøbsfællesskab mellem Haderslev Kommune,
Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa
Kommune, er i gang med udarbejdelse af tilbudsmaterialet til en prisaftale på levering af
ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg. Dette med henblik på at indgå en prisaftale, som
kommunen kan bevillige efter. Den enkelte borger har jf. Serviceloven § 112 frit leverandørvalg
på området, men borgeren får kun udbetalt tilskud i henhold til prisaftalen.
Kommunerne har vurderet, at det for ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg, er
fordelagtigt at gennemføre en tilbudsindhentning og indgå en prisaftale frem for et EU-udbud.
Af bilaget ”Redegørelse for valg af prisaftale frem for EU" fremgår en uddybende begrundelse
for valget.
Formålet med anskaffelsen er at etablere en økonomisk bæredygtig og administrativt smidig
ordning for borgernes anskaffelse af ortopædisk fodtøj, fodindlæg og skoforhøjelser efter
Servicelovens § 112. Området er præget af et betydeligt frit leverandørvalg, mange
leverandører på markedet og individuelle hensyn i borgernes behov. En prisaftale vil fastsætte
ensartede tilskudspriser og rammer uden at binde kommunen til én bestemt leverandør.
I udarbejdelsen af tilbudsmaterialet er brugerinddragelsen sket ved deltagelse af
brugergruppemedlem udpeget af Dansk Handicapforbund. Brugergruppemedlemmet har haft
materialet til kommentering, og der er taget højde for input og tilpasninger i materialet både fra
brugergruppemedlemmet samt sagsbehandlere i kommunerne med faglig ekspertise indenfor
produktområdet.
Punktet behandles samtidig på Handicaprådets samt Seniorrådets udvalgsmøde.
Lovgrundlag
Serviceloven § 112
Indstilling
FORRETNINGSUDVALGET FOR 60+ SENIORRÅDET INDSTILLER,
at der afgives høringssvar på det vedhæftede materiale.
Beslutning
60+ Seniorrådet bakker op om materialet.
Kilde: Tønder Kommune, 60+ Seniorrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.