Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. september, Børn- og Skoleudvalget, Tønder

Orientering om hjemmeundervisning i Tønder Kommune

FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Skoleudvalget, Tønder Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I Danmark er der undervisningspligt for børn i den undervisningspligtige alder.
Alle forældre til børn i den undervisningspligtige alder har ret til at hjemmeundervise deres
børn. Dette fremgår af både Grundloven og af Friskoleloven.
Hvis man som forældre ønsker at benytte sig af denne mulighed, skal man skriftligt meddele
ønsket til sin hjemkommune.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den undervisning, som børnene får i hjemmet.
Tilsynet kan hvert år gennemføres af prøver i dansk, regning/matematik, engelsk,
historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag, for at sikre, at undervisningen står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Hvis det skønnes, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter
Kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter tre måneder, og
at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal indskrives i en skole, hvor
undervisningspligten kan opfyldes jf. § 33, stk. 2 i Folkeskoleloven.
I Tønder Kommune tilmelder man sit barn via Tønder Kommunes Selvbetjeningsportal. Når
forvaltningen har modtager meddelelsen, kvitteres for modtagelsen og forældrene inviteres til
en opstartssamtale, hvor de informeres om retningslinjerne for hjemmeundervisning.
I Tønder Kommune er der tilknyttet en professionel tilsynsførende, som fører tilsyn med det
enkelte barns faglige progression. Dette for at sikre, at tilsynene bliver ensartede.
Det er underviserens opgave at dokumentere over for den tilsynsførende, at undervisningen
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Der føres to tilsyn årligt. Efter endt tilsyn udfærdiges en tilsynsrapport, som tilsendes
forældrene og forvaltningen. Alle tilsynsrapporter gennemgås af forvaltningen og den
tilsynsførende for at sikre, at undervisningen lever op til lovkravet.
Det er tilladt at undervise på ens modersmål - med undtagelse af faget dansk, som skal være
på dansk. Der er derfor særligt fokus på, at de af børnene, som har et andet modersmål end
dansk, lærer det danske sprog.

Lovgrundlag

Grundloven § 76.
Friskoleloven kapitel 8, § 34, stk. 2, § 35, stk. 1-4, § 36, stk. 1.
Folkeskoleloven § 33, stk. 2.

Indstilling

FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Tønder Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.