Besluttet 8. september, Børn- og Skoleudvalget, Tønder
Godkendelse af styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Tønder Kommune
FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER, at styrelsesvedtægten for den kommunale dagpleje i Tønder Kommune sendes til høring i områdebestyrelserne fra den 10. til den 30. september 2026, og at den konsekvensrettede styrelsesvedtægt for de kommunale daginstitutioner har virkning fra den 1. november 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Skoleudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Såfremt den foreslåede centralisering af dagplejen godkendes, vil den kommunale dagpleje
fremadrettet blive organiseret som én samlet kommunal enhed med fælles ledelse og fælles
forældrebestyrelse.
Ved en centralisering af dagplejen kræves en selvstændig styrelsesvedtægt for den
kommunale dagpleje. Den nuværende styrelsesvedtægt omfatter både dagplejen og de
kommunale daginstitutioner.
Som følge heraf skal den eksisterende vedtægt opdeles, således at der fremadrettet
foreligger:
én selvstændig styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje, og
én selvstændig styrelsesvedtægt for de kommunale daginstitutioner.
Den nye styrelsesvedtægt for dagplejen er udarbejdet med udgangspunkt i Dagtilbudslovens
bestemmelser om forældrebestyrelser og ledelse samt den foreslåede organisering af
dagplejen som en central kommunal enhed. Vedhæftet som bilag er udkast til den nye
styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Tønder Kommune.
Den reviderede styrelsesvedtægt for de kommunale daginstitutioner er samtidig
konsekvensrettet, således at bestemmelser vedrørende dagplejen udgår. I vedlagte udkast er
de dele, der udgår, markeret med gult.
Jf. gældende styrelsesvedtægter kan Børn- og Skoleudvalget ændre styrelsesvedtægterne
med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis områdebestyrelserne og
Børn- og Skoleudvalget er enige herom.
Godkendelsen af de nye styrelsesvedtægter forudsætter, at den foreslåede centralisering af
dagplejen godkendes.
Indstilling
FAGCHEFEN FOR SKOLER OG DAGTILBUD INDSTILLER,
at styrelsesvedtægten for den kommunale dagpleje i Tønder Kommune sendes til høring i
områdebestyrelserne fra den 10. til den 30. september 2026, og
at den konsekvensrettede styrelsesvedtægt for de kommunale daginstitutioner har
virkning fra den 1. november 2026.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Tønder Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.