Besluttet 14. september, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder
Ansøgning om opsætning af Jernfigurer i Løgumkloster
FAGCHEFEN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER, at udvalget giver tilladelse til opsætning af fire jernfigurer under de i sagen beskrevne vilkår.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkendte opsætning af figurer på placering: Krydset Station/Industrivej Indkørslen til krigsfangegravene ved genbrugspladsen/Leif Jørgensen Automobiler Ved markvejen til krigsfangegravene, Industrivej.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøger er den danske komité og lokalkomité Løgumkloster/Tinglev, Le Souvenir Francais.
Formålet med opstillingen af figurerne er at øge synligheden af krigsfangegravene samt
understøtte historisk formidling, eftertanke og lokale mindemarkeringer.
Ansøger ønsker at opstille fire jernsilhuetter i cortenstål. Figurerne vil være ca. 2 m høje og ca.
75 cm brede.
De foreslåede placeringer er ved eksisterende henvisningsskilte til krigsfangegravene:
Krydset Station/Industrivej
Indkørslen til krigsfangegravene ved genbrugspladsen/Leif Jørgensen Automobiler
Ved markvejen til krigsfangegravene, Industrivej
Krydset Tønder Landevej/Industrivej
Opstillingen af figurerne sker på arealer, der ejes af Tønder Kommune. Der skal derfor søges
om tilladelse til opstilling på offentligt areal hos vejmyndigheden. En eventuel tilladelse vil blive
gjort betinget af vilkår, som ansøger skal efterleve.
Vilkår for tilladelse:
Den præcise placering af figurerne skal godkendes af forvaltningen.
Fundament og fastgørelse skal udføres efter anvisning fra forvaltningens driftsafdeling.
Ansøger er ejer af figurerne og er ansvarlig for drift, renholdelse og vedligeholdelse samt
for at sikre, at figurerne ikke forfalder.
Kommunen kan til enhver tid kræve figurerne fjernet eller selv fjerne dem, hvis trafikale
eller driftsmæssige hensyn nødvendiggør dette.
Der er ikke gennemført en offentlig høring, da det vurderes, at opstillingen på de foreslåede
placeringer kun har begrænset offentlig interesse.
Fælles om fremtiden - udviklingsstrategi 2026 - 2029
Tilladelse til opsætning af figurerne understøtter det strategiske fokuspunkt om fælleskaber.
Økonomi
Ansøger står selv for finansiering af figurer, opsætning og fremtidig vedligeholdelse. Der
kan forekomme en minimal udgift til ekstra klipning omkring de opstillede jernfigurer.
Lovgrundlag
Vejloven §80 stk. 1.1 - Tilladelse til opsætning på offentligt areal
Indstilling
FAGCHEFEN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER,
at udvalget giver tilladelse til opsætning af fire jernfigurer under de i sagen beskrevne
vilkår.
Beslutning
Udvalget godkendte opsætning af figurer på placering:
Krydset Station/Industrivej
Indkørslen til krigsfangegravene ved genbrugspladsen/Leif Jørgensen Automobiler
Ved markvejen til krigsfangegravene, Industrivej
Kilde: Tønder Kommune, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.